Kosmos 2000/4 side 91
Besættelse og djævleuddrivelse
Djævleuddrivelse eller eksorcisme er ikke længere noget, der kun hører oldkirken til. Ifølge Berlingske Tidende 7-11-99 er folkekirkepræster i stigende omfang begyndt at drive dæmoner ud af sognebørnene. Lammelser under fremsigelsen af trosbekendelsen, angst for kors eller indre stemmer, der opfordrer til selvmord, er nogle af de tegn, som folkekirkepræster kigger efter, inden de påkalder sig Guds kraft for at helbrede. "Der er ingen tvivl om, at nogle mennesker kan være religiøst bundet af noget, som psykiatere og psykologer ikke kan gøre noget ved. I de tilfælde kan der være tale om besættelser, hvor Gud så kan gribe ind og fjerne det onde fra menneskers indre liv," siger sognepræst Niels Underbjerg. Han mener, at folks leg med det okkulte har betydet, at flere nu behøver uddrivelse. Selve uddrivelsen kan have meget forskellig karakter og kan vare fra minutter til timer med flere uddrivelser fordelt over mange måneder. Den danske folkekirke har ingen ritualer omkring selve uddrivelsen, men de præster, der beskæftiger sig med eksorcisme, mener nu, at der er behov for at sætte behandlingen mere i system. "Jeg kunne forestille mig, at der skulle være en præst i hvert stift, der tog sig af det. Det ville være en fordel, så folk ikke skal fægte med deres dæmoner alene. Behovet er stigende, også blandt folk i indvandrerkredse, hvor nogle har evner for at nedkalde forbandelser over andre. Her har jeg oplevet, at vi præster kan hjælpe," siger sognepræst Mogens Svendsen. Et af de få steder i Skandinavien, hvor psykiatere samarbejder med præster omkring folks psykiske og religiøse problemer, er nervesanatoriet og sjælesorgsinstituttet Modum Berg i Norge. Her er man meget kritisk over for dæmonbegrebet. "Jeg har aldrig mødt en patient, hvis reaktioner ikke har kunnet forstås og forklares ud fra en gængs psykologisk betragtning om fortrængninger. Og sådan ser vores tilknyttede præster også på det. Vi får somme tider patienter, der har haft kontakt med djævleuddriverne og har taget skade af det," siger psykiater Arne Austad til avisen. De danske biskopper mener ikke, at kontrol af præsternes sjælesorgsarbejde er nødvendig. "Jeg har tillid til, at de præster, der hjælper folk, ikke leger psykiatere, og derfor kan se, hvornår en person i virkeligheden trænger til psykiatrisk hjælp", siger Erik Norman Svendsen, biskop ved Københavns Stift til bladet.
Eksorcismeritualet
Flere sognepræster har taget et gammelt ritual til sig igen. I Det Nye Testamente fortælles der om flere dæmonuddrivelser udført af Jesus, og i Markusevangeliet befaler Jesus ligefrem sine apostle at bruge hans magt til at hjælpe andre med at blive fri fra det onde. Den kristne eksorcist kan derfor ikke gøre noget af egen kraft, men må påkalde sig Guds magt, hvis der virkelig skal ske noget. I århundreder har eksorcisme været en særlig del af præsters erhverv, men i Danmark forsvandt de sidste rester af egentlig formaliseret djævleuddrivelse i 1783. Anderledes ser det ud i Sydeuropa, hvor det ikke er unormalt, at præster stadig er specialiseret i eksorcisme. Eksorcisten har flere metoder, blandt andet er det vigtigt, at provokere djævelen med kristne symboler, fx rosenkransen og korset, desuden bruges bønner og befalingsord. Præsten Niels Underbjerg siger til Berlingske Søndag: "Når jeg har mistanke om besættelse hos en person, beder jeg for eksempel vedkommende om at sige trosbekendelsen. Det reagerer nogle mennesker meget voldsomt på, og så bliver jeg opmærksom. Der kan være tale om mennesker, der taler med fremmede stemmer eller mennesker, der går i kramper i bestemte situationer. Når man beder de onde magter om at forsvinde, kan nogle personer blive øjeblikkeligt befriet, andre kræver mere omsorg og flere uddrivelser".
Martinus forklarer, at hele menneskehedens religiøse udvikling lige fra fetichdyrkelse og til de store religioner er baseret på guddommelig suggestion og kalder det "religiøs besættelse" (Billedcollage) Besættelse
Djævleuddrivelse er et kontroversielt spørgsmål blandt folkekirkens præster. Nogle mener, at grænsen for længst er blevet overtrådt, og psykiaterne mener, at besættelse er udtryk for en defekt i et menneskes personlighed og udtryk for en projektion af uacceptable sider af en selv. Men hvad vil det egentlig sige at være besat? Det besvarer Martinus blandt andet i artiklen "Besættelse" og i rubrikken "Martinus' svar" i Kosmos 10-90. Besættelse er i sit grundprincip det samme som at være under hel eller delvis indflydelse af et andet væsens vilje. Et velkendt fænomen som hypnose er et eksempel på "besættelse". Et menneske, som er underkastet en hypnotisørs vilje, er besat af noget af hypnotisørens ånd, og ligeledes kan vi som mennesker være besat af ideer eller forestillinger om politik, religion og videnskab. Martinus forklarer, at hele menneskehedens religiøse udvikling, lige fra fetichdyrkelse og til de store religioner, er baseret på guddommelig suggestion og kalder det "religiøs besættelse". Det er vores ufærdige bevidsthed og vores autoritetstro som gør, at vi i mere eller mindre grad bliver påvirket af forskellige former for suggestion. Vores videre udvikling består i en gradvis frigørelse af de forskellige former for suggestion eller "besættelse", og vores bevidsthed vil efterhånden bygges op på basis af indsigt, viden og selvoplevelse. Ligesom vi kan blive "besat" af ideer og tanker og komme under indflydelse af eller blive besat af et fysisk væsens stærke vilje, således kan vi også blive besat af en afdøds ånd. Det er det, vi normalt forbinder med begrebet besættelse. Besættelse er en binding mellem to eller flere væsener, og det, som binder dem sammen, er tankeverdenen og de fælles bølgelængder. Hvis to mennesker gensidig hader hinanden, og den ene dør, vil det være muligt for den afdøde at besætte sin fjende gennem deres fælles mørke tankeimpulser. Kun ved at bekæmpe sin egen mørke mentalitet vil et sådan væsen kunne beskytte sig imod besættelse. Al mørk besættelse udgår fra den første sfære i den åndelige verden. Denne mellemtilstand "huser hovedsagelig primitive og mørke ånder, der endnu fryder sig over mørke og dræbende manifestationer".
Beskyttelse
Martinus forklarer også om, hvordan man beskytter sig imod besættelse, og de følgende synspunkter ville sikkert være gode redskaber både for præsten og psykiateren. Martinus mener, at ethvert normalt individ har så megen modstand i sig, at det ikke kan besættes mod sin vilje. Besættelse finder kun sted, hvis individet har tabt troen på sin vilje eller har mistet sin selvkontrol, fx. i trance, hypnose og under hidsighedsanfald. Under disse tilstande kan stærke, mørke ånder tage det pågældende væsens fysiske legeme mere eller mindre i besiddelse og hensynsløst gennem dette søge sine primitive fysiske begærs tilfredsstillelse. Det gælder derfor om aldrig at tabe sin selvtillid, for i overbevisningen om, at intet åndeligt væsen kan tage ens fysiske legeme i besiddelse, ligger beskyttelsen. "Ret tanken ind mod Gud, hver gang du mærker noget psykisk ubehageligt nærme sig, og du vil da være den sejrrige og uovervindelige hersker i din egen organisme, thi en sådan tankeindstilling i renkultur udløser vibrationer, der afkræfter enhver form for mørk psykisk indvirkning, på samme måde som vand kan slukke ild", skriver Martinus.
Eigil Kristensen.
Tilbage til forfatterregister
Forrige