Ældre Kosmos og Kontaktbreve

På trods af, at lægevidenskaben har et stort kendskab til alle menneskekroppens dele, og hvilke sygdomme der kan opstå, savner man viden om et vigtigt område – nemlig det åndelige eller den kosmiske del af livet og mennesket. Set fra Martinus Kosmologi vil det for fremtidens medicinstuderende blive lige så vigtigt med en kosmisk anatomi og livslære, som det i dag er med fysisk anatomi og sygdomslære. Hvad livslæren angår, dvs. det at forstå og formidle, hvordan mennesket håndterer livet og fremmer kroppens og sjælens funktioner ved hjælp af egen livsførelse, er den allerede under udvikling. Både inden for alternativ medicin og skolemedicinens forebyggende sundhedspleje pointeres som regel tankernes, motionens og kostens betydning for sundheden, og man underviser gerne i stresshåndteringsmetoder som meditation og afslapningsøvelser for at forebygge bl.a. forhøjet blodtryk, udbrændthed og søvnforstyrrelser. Desuden ved man i dag, via nye forskningsområder som fx psykoneuroimmunologi, at der er en direkte sammenhæng mellem menneskets sundhed og dets evne til at kunne håndtere og udtrykke sine følelser. Det bygger på opdagelser allerede fra 70´erne om, hvordan immunsystemets celler og nervecellerne i hjernen har samme type receptorer eller modtageanordninger på celleoverfladen, hvilket betyder, at begge disse celletyper kommunikerer med hinanden. Mellem hjernen og immunsystemet foregår der en konstant informationsstrøm, der befordres ved hjælp af hormoner og signalsubstanser, og hvor enhver tanke hos en person bliver registreret og får konsekvenser. Fx viste en undersøgelse af en gruppe kræftsyge mennesker, at når patienterne talte åbent og ærligt om deres følelser, forbedredes også aktiviteten hos immunsystemet i de syge væv. Andre studier, hvor bl.a. skuespillere har udtrykt forskellige følelser, har vist samme resultat. Det virker som om, at når vi frigør vore følelser og er ærlige overfor os selv, frigøres samtidigt positive kræfter på celleniveau og forbedrer altså kapaciteten, i det her tilfælde hos immuncellerne. Samme frigørende effekt opstår også, som vi kan forstå, når vi føler glæde, forsoning, accept og tilgivelse. Og når immuncellerne virker ordentligt, bliver vi mindre modtagelige for sygdomme, samtidig med at de indre helbredelsesprocesser og reparationer i kroppen fungerer bedre.

Selv om videnskaben som sådan begynder at bekræfte tankernes og livsføringens betydning for helbredet, er det endnu kun få læger og terapeuter, der har det kosmiske udviklingsperspektiv og kundskaber om den kosmiske anatomi, når de betragter det menneske, der søger deres hjælp. Og så længe disse vigtige hjørnesten mangler, har man endnu ikke det fundament, der senere vil gøre lægekunsten fuldkommen. Lige så vigtigt det er at kunne stille en rigtig fysisk og psykisk diagnose for at kunne behandle en sygdom, lige så vigtigt er det at kunne stille en "kosmisk diagnose", dvs. at kunne se hele menneskets livssituation – i lyset af dets evighedsnatur og udvikling fra dyr til menneske. Først da bliver det muligt at hjælpe selv på længere sigt og kunne give trøst, håb og inspiration, også hvor det gælder "kroniske" eller i det pågældende liv uhelbredelige sygdomme og besvær. Det vigtigste for os endnu ufærdige mennesker er egentlig ikke at være raske og lykkelige hele tiden, men mere at kunne acceptere og forstå den guddommelige udviklingsplan, der trinvis fører os dertil. Hvordan denne plan ser ud, og hvilke positive konsekvenser livsundervisningen får for det enkelte menneske, er netop hvad vi ser, hvis vi studerer den kosmiske livslære og anatomi, som Martinus beskriver. Her kan vi se, hvordan vore handlinger eller vor egen livsføring konstant vender tilbage til os selv og skaber vor skæbne liv efter liv. Vi kan også se, at denne livsføring altid bygger på, hvordan vor kosmiske anatomi på nuværende tidspunkt er udviklet, dvs. hvordan vore åndelige eller kosmiske legemer er udviklede i vor sjælsstruktur – vort "instinkt-", "tyngde-", "følelses-", "intelligens-", "intuitions-" og "hukommelseslegeme" (se evt. DEV symbol nr. 6 og 12).

For alle jordens mennesker er ovennævnte anatomi på vej og forudbestemt til at få en mere menneskelig sammensætning. Det er også årsagen til, at vi under forvandlingen ofte lider af sygdomme og også af psykiske problemer. Det skyldes, at den anatomiske sammensætning, der var almindelig og mest hensigtsmæssig i dyreriget, og som vi stadig har visse rester af, slet ikke er til nogen nytte i det rigtige menneskerige. Tværtimod er den dyriske anatomi blevet en stor byrde for os, proportionalt med at det rent menneskelige i os er begyndt at vokse. Fx er revirfornemmelsen, aggressiviteten, "kamp og flugt" eller forsvars- og overlevelsesmekanismerne, der har været så vigtige i dyreriget, blevet en stor belastning både for krop og sjæl, når vi i dag ikke længere kan udleve disse kræfter på samme måde. Når denne mekanisme trods alt giver sig til kende, hvilket den automatisk gør, hver gang vi oplever "stress", skaber det let voldsomme følelser og et kraftoverskud, der sædvanligvis giver både forhøjet blodtryk, hovedpine, samt indre og til tider ydre konflikter. En anden bidragende faktor til mange sygdomme er vort tabte eller aftagende instinkt. Hvor vi tidligere gennem en stabil instinktfunktion kun spiste og drak det, der var naturligt og livsfremmende for vore kroppe, har vor voksende intelligens og nysgerrighed drevet os ud i eksperimenteren med fødeemner, der i længden har vist sig at være både nedbrydende for sundheden og stærkt vanedannende. Her tænker jeg ikke kun på tobak, alkohol og narkotika, men også på sukker og andre raffinerede produkter, som vor moderne livsstil har frembragt. Desuden begynder den mere og mere forfinede menneskekrop at være uegnet til kødspisning, da kød kræver mange kræfter fra fordøjelsesorganerne for at kunne omsættes og ikke blive til en belastning for kroppen. Det er ikke underligt, at Martinus i denne sammenhæng benævner det jordiske menneske som en "såret flygtning mellem to riger".

For det jordiske menneske er det altså normalt at være syg. Og sjovt nok er det netop disse og andre lidelseserfaringer, der allerbedst forandrer vor kosmiske anatomi fra dyr til menneske. Det er netop disse erfaringer, der er den livsundervisning, der stimulerer udviklingen af vort følelses- og intelligenslegeme, der gør det muligt at kunne begynde at forstå, hvordan vi ud fra menneskerigets love skal leve og handle for at få en lykkelig skæbne. Fremfor alt er det følelseslegemet, dvs. det åndelige, der befordrer den humane evne eller medfølelse for hinanden, der vokser, når et menneske lider. Men også intelligenslegemet stimuleres, eftersom disse oplevelser også giver nye indsigter, der kan analyseres og overskues. Det er jo temmelig almindeligt, at mennesker, der har overvundet en svær sygdom eller livskrise, både er glade og taknemmelige for den svære tid, fordi man lærte så meget. Imidlertid kan livsundervisningen nogen gange blive så intensiv eller kraftfuld, så de fysiske eller psykiske besvær kan beslaglægge hele livet. Dvs. oplevelserne kan have sat så dybe spor i personens jordiske dagsbevidsthed og nuværende fysiske krop, at man ikke kan nå at blive rask i et og samme liv. Men så følger indsigten i stedet med til næste liv som et ubevidst talent i form af en dybere forståelse for netop dette lidelsesområde og endog beslægtede områder.

Lad os sige, at et menneske har haft en meget svær og utryg barn- og ungdomsperiode i livet og i hele sit voksenliv har lidt af fordøjelsesproblemer, kredsløbsforstyrrelser så som kolde hænder og fødder, koncentrationsbesvær, nervøsitet, uro og depressioner af og til. Som ældre er hans symptomer yderligere forværrede samtidig med, at træthed og hukommelsessvigt gør sig mere og mere gældende. (De fleste af disse symptomer er almindelige blandt ældre mennesker, men måske ikke alle på en gang). Hvis vi skulle stille en kosmisk-fysiologisk diagnose, kan disse besværligheder have følgende årsagssammenhæng: Når det er sådan en intensiv påvirkning af følelseslegemet som i det her tilfælde, kan det i begyndelsen være svært for de andre "legemer" (tyngde-, intelligens-, hukommelseslegemet osv.) at komme til orde i dagsbevidstheden. Følelsessiden bliver altså en anelse overdimensioneret. Det betyder, at man nemt opbygger fantasier om farer, føler uro og rædsel og endda kan fornemme andre mennesker og stemninger alt for let. Man føler sig "hudløs", og det bliver sværere at takle kravene både udefra og indefra en selv. På den måde opstår der mange spændinger både i krop og sjæl, og nervesystemet bliver nemt overbelastet. Desuden giver for megen følelsesenergi (der har en samlende, kølende egenskab) i forhold til tyngdeenergien (der har en aktiverende, varmende egenskab) en svækket blodcirkulation og en ringere funktion i alle organer og kirtler – som fx fordøjelsesorganer og hormonproducerende kirtler og nerver i hjernen. For meget følelsesenergi kan altså føre til både svækket blodcirkulation og fordøjelse samt til en forringet funktion i vort fysiske tanke- eller bevidsthedsorgan – hjernen, der behøver meget blod, ilt, hormoner eller signalsubstanser for at kunne fungere optimalt. Det er altså ikke så underligt, hvis tanke- og hukommelsesevnen svigter for førnævnte person, og at han eller hun ofte føler sig deprimeret.

Selv om det ikke lader sig gøre at helbrede eller omstille sundheden i dette liv, kan visse forbedringer gøres. I det her tilfælde skulle der, i hvert fald fra alternative medicinske erfaringer, ordineres urter så som ginko biloba og ginseng, da de har en sammensætning, der synes at kunne tilføre kroppen mere kraft eller tyngdeenergi og forbedre kredsløbet og præstationsevnen. Desuden skulle der ordineres B-vitaminer samt mineralet magnesium, da disse mikrostoffer er vigtige for nervernes funktion og afslapning. Imidlertid kan et afslappet nervesystem bane vejen for undertrykte følelser, som vi ikke er bevidste om eller ikke vil vise. Det er vigtigt for os endnu ufærdige mennesker at kunne give udtryk for alle vores følelser, også de primitive eller dyriske. Vi skal naturligvis forsøge at komme af med dem. Men det bliver altid lettere, hvis vi erkender og snakker om dem, og ikke ved at vi forsøger at benægte og fortrænge dem. Det skaber kun spændinger og indre konflikter, der altid har en negativ virkning på sundheden, hvilket også kan bekræftes af psykoneuroimmunologien. Det er årsagen til, at det er særlig vigtigt, at vi prøver at acceptere hinanden præcis, som vi er, med alle vore sider. Når vi kan begynde at forstå, at alle vi mennesker er under udvikling, er "børn" i forskellige aldre på vej til at blive "voksne", og virkelig forstår hvor vigtigt det er at kunne tilgive og være tolerant, både over for os selv og andre, kommer vore jordeliv til at blive lysere og lysere, både når det gælder helbredet og vore relationer.

I den færdige lægekunst vil også bønnen indgå som et led i behandlingen. Og den har allerede fået nogen opmærksomhed. Her tænker jeg først og fremmest på den amerikanske læge Larry Doseys artikler og bøger, hvor han redegør for flere interessante videnskabelige studier om bønnen og helbredelsen. Andre terapier, der er begyndt at dukke op og hører fremtiden til, er fx helbredende kost og kærlig berøring (forskellige former for blid massage og håndspålægning). Der findes naturligvis flere terapier og behandlingsmetoder, der kan høre fremtiden til – både inden for psykologien, skolemedicinen og den alternative medicin. Men det allervigtigste for lægekunsten bliver, når det kosmiske område af livet bliver et faktum for lægevidenskaben. Så vil den kosmiske anatomi og livslæren indgå som et grundfundament i alle medicinstudier, psykologuddannelser og i andre terapisammenhænge

Oversættelse BA