Kosmos 1999/12 side 237
Opdeling i to fonde
Mange af vores interesserede kender sikkert ikke meget til Instituttets økonomi, og f.eks. dets vanskeligheder ved at stimulere udgivelsen af Martinus' litteratur på mange forskellige sprog og alligevel holde en balance mellem indtægter og udgifter. Det er på en måde nemt at sætte i gang, men der skal også komme penge tilbage, skabes indtægter, ellers opstår der underskud.
Som de fleste af jer ved, blev Instituttet i løbet af 1996 delt op i to fonde, nemlig en Idealfond, hvor ejendomme, en obligationsbeholdning og gaver og bidrag er samlet, dvs. de ikke erhvervsmæssige aktiviteter , denne fond er derfor ikke-erhvervsmæssig. Denne fond er i kraft af sin status som almennyttig i stand til at bevillige uddelinger i overensstemmelse med sin formålsparagraf.
Og en Aktivitetsfond, hvor netop alle erhvervsmæssige aktiviteter, som udgivelse af bøger og Kosmos, afholdelse af kurser og foredrag, udlejning i Klint og driften af Terrassen m.m., er samlede.
En af fordelene ved at dele aktiviteterne op
Ved at have adskilt disse aktiviteter fra de ikke-erhvervsmæssige er det nemmere for fondenes ledelse at overskue, om de enkelte aktiviteter i Aktivitetsfonden giver over- eller underskud. Dette overblik er et fremragende redskab til at styre i retning af balance mellem indtægter og udgifter, specielt da overblikket nu ikke længere bliver sløret af de ikke erhvervsmæssige indtægter. Og man kan opnå en "bedre" brug og mere målrettet anvendelse af pengene.
Økonomien skal hvile i sig selv
Denne balance beskriver Martinus i "En information" fra 25.06.69 på følgende måde: "Og jeg føler, at det ville være forkert ikke at informere alle sagens interesserede venner i dens fysiske praksis, og hvad der her fordres, for at den kan – ikke blot holdes gående – men også kan føres frem til en økonomisk standard, i hvilken den kan hvile i sig selv. Hermed mener jeg, at den skal bringes frem til, ved udgivelsen af dens bøger, dens blad, dens undervisning, kursus og foredrag, at have en sådan økonomi, at den helt vil kunne lønne sine egne medarbejdere og dække alle andre løbende udgifter ved dens opretholdelse. Men en sådan økonomisk standard har sagen absolut ikke nået endnu."
Nuværende situation
Nu 30 år senere er man på en måde kommet tættere på denne af Martinus nævnte økonomiske standard. På den anden side har vi følt, at der hele tiden var nye opgaver, som kræver penge, sådan at balancen så at sige bliver ved med at flytte sig. Det er også derfor, at vi løbende igennem mindedags- og juleindsamlinger har bedt om bidrag til de fortsat voksende aktiviteter. Af disse bidrag er store dele gået til at støtte oversættelsesarbejdet på flere forskellige sprog.
Økonomien omkring Kosmos
Bladet Kosmos har en lang historie bag sig, men dybest set er det et blad for "liebhavere", dvs. virkeligt interesserede i Martinus Kosmologi og dem er der desværre endnu ikke mange af. Det betyder, at bladet ikke har mange abonnenter, den danske udgave ca. 860 i Danmark og 165 i Norge, mens den svenske udgave har ca. 490 abonnenter. Sammenligner vi disse tal med tallene fra begyndelsen af halvfemserne, er der en lille tilbagegang. Tilbagegangen for den svenske udgave er ca. 100. Og det til trods for at vi har holdt abonnementsprisen stabil de sidste tre år på 350 dkr., resp. 390 sek.
Desuden har bladet ingen annonceindtægter, som i mange andre tilfælde er med til at skabe en lavere abonnementspris. Abonnementsindtægterne fra bladet er dermed beskedne, de sidste tre år ca. dkr. 440.000 i gennemsnit om året (uden moms). Sammenligner vi disse indtægter med de direkte udgifter til trykning, lønninger til bladets administration og layout, porto og konvolutter på ca. dkr. 380.000, så er der ca. dkr. 60.000 tilbage til at dække de indirekte omkostninger i forbindelse med husleje, varme, telefon, brug af apparatur som kopimaskine og computer, forsendelse af prøvenumre m.m.. Er det ikke klart for de fleste, at her kan kun være tale om en meget lille fortjeneste, om overhovedet nogen. Til illustration kan nævnes, at bare opvarmning af Instituttet koster ca. 50.000 dkr på et år, men selvfølgelig er der en del andre aktiviteter end Kosmos i bygningen, som også skal være med til at bære disse omkostninger.
Til år 2000 udvides Kosmos med 4 sider, og samtidig ændres forsiden på en sådan måde, at selve layouten bliver uændret, dog kommer der hvert år et andet symbol på; til næste år bliver det hovedsymbolet eller symbol nr. 11. Her udover har posten varslet en portostigning på 13,5% fra 1. januar. I forbindelse med disse udgiftsstigninger har vi forsøgsvis udsendt Kosmos uden kuvert (det er af posttekniske årsager kun muligt i Danmark) netop for at afprøve evt. besparelsesmuligheder, dvs. ingen udgifter til kuverter i Danmark og en lavere porto i kraft af den lavere vægt. Det viste sig dog, at en del abonnenter ikke var glade for at modtage bladet uden kuvert. Derfor ser vi ingen anden udvej, især i forhold til en nødvendig balance mellem indtægter og udgifter, end at forhøje abonnementspriser med dkr. 15,- eller skr 20,-.
Bogpriser
En lignende kalkulation, som er vist mht. Kosmos, kan laves for de danske bøger. Og den vil vise den samme tendens, nemlig at der knap nok er en lille fortjeneste også ved bogsalget. De enkelte titler sælger vi mellem 20 og 100 eksemplarer af per år. For at et forlag tør udgive en bog, går de ud fra et minimumsalg på 1000 eks. på et år. Når der sælges så få eksemplarer, bevirker det naturligvis, at man må sælge til en høj pris. Vi sælger simpelthen for få bøger til at kunne fordele de totale omkostninger på tilstrækkeligt mange eksemplarer.
Dette betyder, at så længe interessen er begrænset, er både bøgerne og Kosmos nødt til at være dyre i forhold til andre mere populære udgivelser. Og så taler vi slet ikke om bøger på andre sprog, det er ren underskudsforretning, det øger kun udgifterne.
Hvad får man for prisen?
På den anden side kan man spørge sig selv, hvad får man for prisen? Vil ikke de fleste interesserede kunne indse, at man igennem Martinus' værker får adgang til et skatkammer af de højeste analyser, man overhovedet kan tænke, og som ikke har deres lige på denne klode. Med andre ord, egentligt får man en ubetalelig værdi for priser, som kun er lidt dyrere end det, man betaler for andre ting. Hvad venter vi på? Hvordan kan man i det hele taget være i tvivl om den virkelige værdi af disse ting? Disse bøger og symboler, som er en ubetinget gave, hjælper os til at udvikle os videre mod at blive virkelige mennesker. Kan man forestille sig noget højere og vigtigere at være med i?
En ny situation i Klint
Mens jeg var ved at skrive denne artikel, har jeg fået at vide, at der i Klint under arbejdsugen i efterårsferien, om natten er opstået en ildebrand i Pavillon 2. Heldigvis var brandvæsenet hurtigt til stede hvorved skaden kun fik begrænset omfang. Lejlighederne 17 og 18 udbrændte helt og 16 og 19 delvis, ydervæggene grænsende til 15 og 20 blev delvis vandskadet. Den nye situation, som herved er opstået, skal ledelsen hurtigst muligt tage stilling til, så det ikke går ud over udlejningen til sommer.
wjk 28/10/99
Tilbage til forfatterregister
Forrige