Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1998/12 side 232
Kosmologi og verden
 
Sandhedens bitre smag
 
"Forsoning gennem sandhed" er mottoet for Sydafrikas store helingseksperiment. Tre årtiers ugerninger oprulles for Sandhedskommissionen. For mange er det en dybt traumatisk proces. Som et vigtigt led i opgøret med Sydafrikas apartheidsfortid vedtog det syd-afrikanske parlament i 1995 at nedsætte en Sandheds- og Forsoningskommission (TRC). TRC begyndte sit arbejde i starten af 1996 og har nu afsluttet det. TRC styres af 16 kommissærer, og kommissionen har taget sig af grove menneskeretskrænkelser, der har fundet sted i tidsrummet 1960 til 1994. TRC er delt op i tre komitéer. Den første tager sig af overtrædelse af menneskerettighederne. Komitéen dækker grove forbrydelser som drab, bortførelser, tortur og alvorlige mishandlinger, der er begået i en politisk sammenhæng. Ofre eller familiemedlemmer til ofre kan indberette sager, og komitéen undersøger sagerne, finder frem til de ansvarlige og holder i de større sager offentlige høringer. Den anden komité giver amnesti og yder normalt amnesti til gerningsmand til menneskerettighedskrænkelser, hvis forbrydelsen er sket i politisk sammenhæng, og gerningsmanden har fortalt den hele og fulde sandhed. Indtil dato har komitéen modtaget 4000 anmodninger om amnesti. Den tredje komité yder erstatning og rehabilitering. Den vurderer skadernes omfang og giver bud på, hvordan skaderne kan heles – herunder om der kan gives økonomisk kompensation.
Voldsomme følelser
Hensigten er, at ofre eller slægtninge til ofre for grove forbrydelser kan fortælle deres version af historien, og at gerningsmændene træder frem og fortæller, hvordan ugerningerne fandt sted, hvorfor og efter ordrer fra hvem – hvorefter de som regel går fri for straf. Paul Haupt er ansat i TRC og siger, at høringerne ofte skaber vrede, smerte og bitterhed, men mener alligevel, at de har en funktion. Blot det at de ofte grusomme historier bliver fortalt efter mange års tavshed og uvished er vigtigt. Mange ofre har levet med smerten inden i sig selv, – nu har de mulighed for at sætte ord på deres lidelser. Michel Assure er en af de mange, der har været igennem høringerne. For hende er følelserne næsten for voldsomme, selv efter at der er gået 10 år, siden hendes bror blev mishandlet og dræbt. Hun fortæller ifølge Information (18-12-97): "Da jeg forlod høringen i Sandheds- og Forsoningskommissionen, fik jeg at vide, at den politiofficer, som havde torteret og dræbt min bror, havde søgt amnesti og højst sandsynlig ville få det. Ved et sammentræf, der ikke kan være et tilfælde, stod han uden for bygningen, da jeg forlod høringen. Jeg råbte, om han fortrød noget, men han stod bare der med sit dumme grin. Der var ikke det mindste tegn på anger. Jeg ved gennem mine kilder, at han ofte pralede af drabet på min bror. Han dræbte og torterede folk for sin fornøjelses skyld. Og han er stadig ansat i politiet. Under høringerne var det, som om at hadet sprang op igen. Jeg er kristen og ville gerne finde plads i mit hjerte til at tilgive, men jeg kan ikke."
Alt skal tilgives
Denne beretning om drabet på Michels bror er langt fra enestående, men er blot en ud af mange hundrede. De fleste af os har sikkert gjort den erfaring, at det er svært virkelig at tilgive. Og i så voldsom en skæbnesituation som Michel Assures virker det næsten umuligt. Absolut tilgivelse er da heller ikke et spørgsmål om at være velmenende og udvise en god vilje, men bygger på et indre medmenneskeligt talent. Martinus mener, at tilgivelse er en evne, som vokser frem i os på baggrund af mange følelsesmæssige og mentale erfaringer. Ved efterhånden at forstå udviklingsloven, skæbneprincippet osv. bliver vi i stand til at se, at vi selv er den dybeste årsag til alt, hvad vi oplever. I bogen Kosmisk bevidsthed kommer Martinus blandt andet ind på, at alle befinder sig på forskellige udviklingsstadier, og at alle inhumane handlinger skyldes uvidenhed. Grunden til at Kristus tilgav sine bødler var, at han forstod, at hævn og had skyldes mental blindhed eller uvidenhed og opfattede derfor sine bødler som hjælpeløse børn.
Kosmisk set skal alt tilgives. Det kan vi blandt andet gøre ved at fjerne fjendebegrebet fra vores bevidsthed. "Når en såkaldt fjende bringes i vores nærhed, så er han dybest set ikke en fjende, som vil os til livs, men bare et redskab, hvorigennem Guddommen lader os høste, som vi engang selv har sået," skriver Martinus.
Sandhed uden straf
Sydafrikas retsopgør er enestående, idet man arbejder med princippet – sandhed uden straf. Det er genstand for opmærksomhed verden over. Men virker det efter hensigten? Gør TRC mere skade end gavn? "Det spørgsmål holder mig nogle gange vågen om natten," siger Mary Burton, tidligere aktivist og nu ét af kommissionens medlemmer. Hun er med i en gruppe, som drager rundt til bysamfundene og indsamler oplysninger om overgreb. Hun udtaler ifølge avisen: "Mange er bange for at tale ligeud af posen, blandt andet fordi de kan være afhængig af en hvid arbejdsgiver. Desuden er situationen jo næsten aldrig den, at nogen er 100% skurke, og andre 100% uskyldige. Der findes sorte i næsten alle bysamfund, der har samarbejdet med magthaverne og har fungeret som kollaboratører og stikkere. Alt bliver nu blotlagt. Nogle gange er det, som om vi ribber op i gamle sår, der måske i virkeligheden er lægt. Andre gange har arbejdet været vidunderligt." Arbejdet stopper ikke med høringerne og tildeling af amnesti. "Høringerne bliver fulgt op af workshops, hvor vi forsøger at få folk til at tale sammen. Gerningsmænd og ofre bliver ikke nære venner, men deres børn bliver fri for skyld," siger Mary Burton. Men ét er de individuelle overgreb, noget andet er placeringen af det politiske ansvar. Under høringerne har flere af regimets højtstående hvide givet udtryk for, at beslutninger om bombeattentater og drab på prominente modstandere altid blev taget i det tidligere sikkerhedsråd, som havde de daværende præsidenter som formænd. Om de tidligere politiske ledere, der ikke søger amnesti, senere bliver indstævnet, afgør kommissionen ikke. Det er et politisk spørgsmål. TRC vil nu udarbejde en rapport om sit arbejde, og dermed forsøge at give et svar på, om helingseksperimentet har nået sit mål.
Eigil Kristensen