Kosmos 1998/3 side 55
Er Bibelen en kode?
Der er en skjult kode i Bibelen, og den har i visse tilfælde kunnet forudsige begivenheder, bl.a. mordet på den israelske præsident Yitzhak Rabin, og den kunne også forudsige, hvem der gjorde det og hvornår. Det er den opsigtsvækkende påstand, som videnskabsjournalisten Michael Drosnin fremlægger i bogen The Bibel Code. At nogen påstår, at noget er forudsagt enten i Bibelen eller på ceylonesiske palmeblade, er vi vant til, men i dette tilfælde er der tale om et computerbaseret matematisk bevis for Guds eksistens. Science fiction eller videnskab? Michael Drosnin er ikke troende, men tror, at Bibelen er sand, og mener, at Bibelen (Det gamle Testamente) handler om fremtiden. Ifølge tekstanalytikere indeholder alle tekster en slags kode. I sproget er der således en skjult side, det vil sige hensigter, meninger og symboler, der ikke er direkte tilgængelige. Vi skal derfor lære at dekode sproget. Den moderne videnskabs grundlægger, Isaac Newton, søgte hele sit liv efter Bibelens skjulte kode. Grunden til at det ikke lykkedes for Newton, var ifølge Drosnin den, at han ikke kunne vide, at Bibelen var et computerprogram.
Et sprogligt fænomen
Der er det særlige ved hebræisk og arabisk, at disse sprog ikke indeholder vokaler. Den slags sprog inviterer ofte til fortolkninger. Ideen om, at der bag sproget er noget, der hedder en intention, er oprindelig en arabisk ide, der i middelalderen blev optaget i europæisk tænkning. Og når der bliver lagt vægt på intentionen, da er det, fordi det ikke er til at se, hvad ordet betyder, hvis man ikke kender det i forvejen. Disse sprog kan man tolke i alle retninger, hvis man ikke kender intentionen. Nogle vil derfor give en sproglig forklaring på bibelfænomenet.
Et matematisk fænomen
Matematikerne Doron Witzum, Eli Rips og Yoav Rosenberg har i det videnskabelige tidsskrift Statistical Science fremsat en teori om, at Bibelen er skrevet på en helt anden måde end andre tekster. Der findes et mønster, en kode, som ikke findes i andre tekster. Den ene forsker Eli Rips har ført Bibelen tilbage til originalen ved at opføre den som en lang uafbrudt række af bogstaver, 304805 i alt, og ordnet den i 64 rækker af 4772 bogstaver. Dermed fremkommer en lang, sammenhængende tekst uden mellemrum, og i denne tekst findes der så utallige kryds– og tværsgåder. Rips havde ved hjælp af sin computer fundet frem til Golfkrigens start 3 uger før, den brød ud. Han mener kort og godt, at Bibelen er et computerprogram. I Første Mosebog kap. 14 fremkommer den computerbehandlede tekst med ordene: Hussien, scuds, russiske missiler, 18. januar 1991. Andre forudsigelser var: Watergate, Nixon; Clinton, præsident; Hitler, ondt menneske, nazi, nedslagtning; Shakespeare, Hamlet; Kennedy, Oswald; Oklahoma, terror. Flere forskere, bl.a. Pentagons kodeekspert Harold Gans, prøvede teorien af på sin egen computer og blev overbevist.
Fremtiden
Den Israelske præsident Netanyahus navn bliver også nævnt i forbindelse med en "atomic holocaust". Netanyahus far er nu kommet i forbindelse med både Rips og Drosnin, og de begynder at advare sønnen. Ifølge Drosnin har Netanyahu sammen med sin fader diskuteret en udskrift om mordet på sig selv. Det er ligeledes indkodet i Bibelen, at det er en kode, og den kode kan redde os. Koden fortæller ikke, hvad der vil ske, men hvad der kan ske.
Bibelens kosmiske budskab
Bibelen er igennem tiderne blevet fortolket på mange forskellige måder og Michael Drosnins synspunkt, at Bibelen handler om fremtiden, er vel en af de mere kontroversielle. Martinus har ofte analyseret dele af teksterne i både Det gamle og Det nye Testamente. Et af hans synspunkter er, at der i Testamenterne er en indre og en ydre side. F.eks. er juleevangeliet fortalt på en så genial måde, at vi får en historisk beretning og samtidig en beretning om de kosmiske principper bag ethvert menneskes udvikling. Det, der har gjort juleevangeliet udødeligt, er dets identitet med et almentgældende princip, vor fælles skæbne og det, vi må gennemgå for at blive fuldkomne mennesker (1).
Det gamle Testamente er ligeledes et sandt udtryk for den guddommelige verdensplan, fortalt for troende mennesker, og først senere i vores udvikling skulle vi blive i stand til at forstå den og eventuelt korrigere dens facitter (2).
Selve spørgsmålet om, hvorvidt Bibelen også rummer informationer om planlagte hændelser i fremtiden, må indtil videre stå hen i det uvisse. Dog er de tre matematikeres teori om den skjulte kode endnu ikke blevet modsagt, og derfor må vi indtil videre gå ud fra, at den muligvis er sand.
Men at der er en guddommelig styring af menneskehedens udvikling, er en af grundtankerne i kosmologien. Verdensgenløsningen har igennem årtusinder stimuleret vores åndelige og moralske vækst, og bag hele vor fælles udvikling er der en nøjagtig plan for hvert enkelt levende væsen. Hvor detaljeret den plan er, er svært at forstå for mange af os, men skæbnelovens utrolige præcision bevirker, "at hvis blot et støvfnug kunne lægge sig tilfældigt, ville hele verdensaltet være af lave" (3). Kristus har også været inde på skæbneloven og har udtalt, at ikke en spurv falder til jorden, uden at det er Guds vilje, og endog vore hovedhår er talte.
Set i et stort kosmisk perspektiv er livet i sin helhed i perfekt balance, og begrebet tilfældighed er blot en tænkt modsætning til den harmoni og orden, der altid har været i det evige univers.
Eigil Kristensen
Litteratur:
(1) Martinus: Juleevangeliet.
(2) Livets Bog 1, stk. 111 og stk.136.
(3) Livets Bog 7, stk. 2452.
Michael Drosnin. The Bible Code. Weidenfeld and Nicolson. London 1997.
Anmeldt i Berlingske Tidende. Sep. 1997
Tilbage til artikelregister
Forrige