Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

En læser skriver: Martinus hævder jo, at alt er levende, og at alt levende består af et Jeg, en skabeevne og det skabte. Men hvad sker der så, når en levende ting fryses ned? Kød og grønsager består jo også af "livsenheder", og når de fryses ned, må deres "jeg'er" altså ligge bundet til disse nedfrosne madvarer. Det lyder da mærkeligt –!

SVAR: Spørgsmålet er i virkeligheden mere omfattende, end man umiddelbart skulle tro. Det er jo rigtigt, at vi nedfryser madvarer – og når vi tør dem op, fremtræder de igen som friske og levende. Det samme sker, når vi fx nedfryser sæd fra tyre og hingste, og denne sæd derefter er i stand til at befrugte en ægcelle og frembringe afkom.

Men hvad er det da, der sker – kosmisk set? Det svarer Martinus på i Livets Bog bind 5, stk. 1701: "Der sker dette, at man skaber den vegetabilske og animalske materie om til kunstigt mineralmaterie. Ved frysningen af materien tvinges denne ind i en fast form, hvor al bevidst åndsfunktion er gjort umulig. Og de i den vegetabilske og animalske materie inkarnerede levende mikrovæseners ånd er her tvunget ud af den fysiske materie. Disse må nu fra det åndelige plan søge inkarnation i en anden materie, hvor deres tanke, vilje eller ånd kan komme til udløsning. Den forladte fysiske materie, bestående af de vegetabilske og animalske lig, er tvunget ind i et minimum af bevægelse eller vibration, der er af en så ringe kapacitet, at ligene kan bevares tilsyneladende uforandrede gennem århundreder. Fersk kød, der bliver gennemfrosset eller indkapslet i is, kan altså holde sig frisk igennem et vist tidsrum. Men denne friskhed betyder ikke, at kødet ved en optøning bliver gennemsyret af de mikrovæseners bevidsthed eller ånd, der oprindelig var kødets liv før frysningen, thi denne ånd eller dette liv vil forlængst være inkarneret i andet fersk kød og der have fortsat sit spiralkredsløb."

Dette tilsyneladende ganske hverdagsagtige spørgsmål er med andre ord nøje knyttet sammen med en forståelse af det levende og det "døde". Martinus kalder mineralriget for "spiralkredsløbets sovesal", hvor materien er immun over for inkarnation af ånd, bevidsthed eller liv. Omvendt: Overalt, hvor livet kan inkarnere, opstår der bevægelse, forandring og skabelse. Om en ting fremtræder som "levende" eller som "død" er altså blot et spørgsmål om dens gennemstrømning af "ånd".

Når vi fx ved frysning hindrer denne gennemstrømning, bliver tingene "bevidstløse" eller "livløse". Og ved optøning giver vi igen adgang for nye mikrovæseners ånd eller liv. Og de inkarnerer omgående –!