Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1997/9 side 178
Kosmologi og verden
Hawkings univers
En af vor tids store fysikere Stephen W. Hawkings seneste forskningsprojekter er "teorien for alting". Det er teorier, hvor samtlige fysiske vekselvirkninger beskrives som sider af én og samme kraft. Det er Hawkings synspunkt, at vi en dag vil finde en enkel og logisk forklaringsmodel, som beskriver alt i universet.
Den engelske forsker arbejder i to fagområder, den fysiske kosmologi (læren om universet i den store målestok) og elementarpartikelfysikken (studiet af naturens mindste byggesten og deres vekselvirkning). Med andre ord – det største og det mindste.
De to discipliner er takket været Hawking blevet ført tæt sammen. Det har vist sig, at universets skabelse kan forklares ved hjælp af resultater fra elementarpartikelfysikken. Dette nye helhedssyn er karakteristisk for den moderne fysik.
100% invalid
Hawking er i dag bundet til en kørestol og kommunikerer via en stemmecomputer. Trods det, at han er 100% invalid, er hans intellekt helt intakt. Han laver strålende teoretisk fysik og er helt i front inden for den kosmologiske forskning. Da sygdommen blev diagnogsticeret i starten af 1960, gav lægerne ham nogle få år at leve i. Men Hawking er et bevis for, at man gennem ren og skær livsvilje kan få en spændende tilværelse og modarbejde selv en af de mest ondartede sygdomme. I den forstand opfatter Hawking sig selv som et lykkeligt og privilegeret menneske.
Videnskabelig indsats
I 1970 beviser Hawking i samarbejde med Roger Penrose de såkaldte singularitetssætninger (at fysiske systemer vil udvikle en tilstand med uendelig høj energitæthed), og i 1974 beviser han, at sorte huller fordamper. I 1983 er han med til at udforme en kosmologisk model baseret på den såkaldte imaginærtid, og i 1995 diskuteres muligheden for baglæns tidsrejse.
Udgangspunktet for Hawking er dog at udforske en sammenhængende teori om universets opståen, funktion og slutning. I begge ender mener han, at der er en slags enhed for alle regler, alle naturlige lovmæssigheder og alle fysiske former. Det kalder han for en slags umådelig tæthed.
Hvem eller hvad er Gud?
Hawking spørger om hensigten med, at universet ser ud som det gør. Hvad er meningen med det hele? Hawkings guddomsopfattelse indbefatter ikke en traditionel kristen Gud, men en instans eller skaber, der organiserer universet. En overordnet naturlov, hvis hensigter vi prøver at finde ud af.
I de afsluttende linier i bogen "Hawkings univers" skriver han: "Skulle vi imidlertid opdage en fuldstændig teori, bør den være til at forstå for alle og enhver og ikke bare nogle få videnskabsmænd. Så kan vi alle, filosoffer, videnskabsmænd og ganske almindelige mennesker deltage i diskussionen af spørgsmålet om, hvorfor vi og universet eksisterer. Finder vi svaret på det, ville det betyde den højeste triumf for menneskelig fornuft – for så ville vi kende Guds tanker."
Grænseområdet
Den naturvidenskabelige forskning giver os en større og større forståelse af den fysiske verden og dens kompleksitet. Den fysiske verden er grænseløs i mikro- og makrokosmos, og stofkombinationerne er uendelige. Men den fysiske verden viser også, at skabelsesprocesserne er logiske og følger nogle bestemte strukturer og mønstre. Hawkings forskning har tydeligvis bragt ham ind i grænseområdet mellem fysisk og åndelig videnskab. Han er nået til en kosmologisk forståelse af, at der må være nogle overordnede naturlove eller universelle skabeprincipper, som ligger til grund for hele vores eksistens. Hawking vil gerne se bag om den ydre fysiske form, se hensigten med alting og "læse Guds tanker." Mange betydelige videnskabsmænd har ofte undret sig over livet og vores eksistens. Einstein spurgte: "Hvor meget valg havde Gud, da han konstruerede universet?" Hawking tilføjer: "Hvorfor gør universet sig så store anstrengelser for at eksistere? Er den forenende teori så magtfuld, at den muliggør sin egen eksistens, eller behøver den en skaber, og i så fald har han nogen anden indflydelse på universet? Og hvem skabte ham?"
En universel naturlov
Det er Martinus' synspunkt, at den materielle og åndelige videnskab på et tidspunkt vil forenes til en samlet videnskab. Forskningen vil nå til et punkt, hvor den vil gå bort fra at søge efter en forklaring i materien og ligesom Hawking søge bagved efter hensigten og måske i første instans finde en overordnet fysisk naturlov. Men bag en sådan vil der være en åndelig struktur, en universel naturlov, en kosmisk verdensorden "for alting". Vi vil i vores fortsatte søgen også nå til erkendelse af, at naturlovene ikke har sin egen eksistens, men udspringer fra et levende væsen – den evige Guddom.
Eigil Kristensen
Kilde: Hawkings univers.
Forlaget Gyldendal