Kosmos 1997/5 side 96
Farvel til våbnene
Den internationale kommentator Jonathan Power skriver i Jyllands-Posten, at troen på krigen og militær voldsanvendelse er ved at blive afskaffet.
I en tale i Washington giver den øverstbefalende for de amerikanske atomstyrker general Georg Lee Butler udtryk for, at atomvåben er militært ineffektive og moralsk uforsvarlige. De er i sagens natur ekstremt farlige og meget belastende for de nationale økonomier. Selv efter mange års atomnedrustning er det en kendsgerning, at en simpel fejl nemt kunne føre til en atomkrig. Den russiske general Lebed og 60 andre generaler fra lande verden over er enige om en meget hurtig kernevåbennedrustning.
Militærkultur på tilbagetog
Militærkulturen har sine dybe rødder i de fleste samfund. Op igennem historien har aristokratiet og magteliten ført krige ud fra en idealistisk og romantisk opfattelse. Første verdenskrig er forhåbentlig den sidste store krig, hvor lederne ud fra gamle æresbegreber og krigsromantik var ivrige efter konfrontation og kamp.
Industrialiseringen og dermed udviklingen af teknologi skabte mulighed for masseødelæggelse, og vi står nu i en situation, hvor verdens militærmagter og dens ledere efterhånden kan se det meningsløse i krigen. Krigsteknologien er blevet så farlig, at der ikke vil være nogen sejrherre. Vi vil alle blive tabere.
Vi er vidner til en betydningsfuld kulturændring. Det er ikke kun i dele af befolkningerne, at der stilles spørgsmål til militærvæsen og krig. Det er blandt andet tidligere forsvarschefer som Colin Powel (Golfkrigen) og Robert McNamara (Vietnamkrigen), der mener, at det er vigtigt med en militær reduktion.
I det 19. årh. afskaffede vi duelleringen, og i dag søger vi domstolene i stridsspørgsmål.
I det 21. årh. bliver opgaven at befri verden for krig og erstatte truslen om udslettelse med Den Mellemfolkelige Domstol.
Behovet for en ny verdensorden
Umiddelbart efter anden verdenskrigs afslutning blev FN oprettet ud fra den opfattelse, at krig ikke længere bør være metoden til at løse stridigheder mellem verdens nationer. Det er imidlertid en kendsgerning, at der er blevet udkæmpet mange krige siden da. FNs rolle som mægler og konfliktløser er dog i det seneste årti blevet meget mere synlig, og der er da også bred enighed om, at FN stadig er det bedste forum for bilæggelse af stridigheder.
Den grundtanke, at det er regler og love, som bør anvendes i konfliktsituationer, beskriver Pierre Lemaitre i bogen "Den ny verdensorden". Som sikkerhedspolitisk ekspert ved Center for Freds- og Konfliktforskning arbejder han blandt andet med regionale sikkerheds- og udviklingskomplekser.
Sammenfattende er der tale om en krigsforebyggende strategi, som er baseret på det, som kaldes sikkerhedsafhængighed. Modellen går ud på, at stridende parter, lande, befolkningsgrupper osv. bygger deres relationer på gensidig afhængighed og mønstre af stabile venskaber og fjendskaber.
P. Lemaitre analyserer ligeledes den nuværende magtbalance i verden og mener, at det økonomiske og militære magtcenter i dag består af USA, Europa, Japan og Australien. Disse lande kalder han centret og den øvrige verden periferien. For at skabe stabilitet i verden, hvilket er til alles fordel, er det nødvendigt med et økonomisk, militært og kulturelt samarbejde mellem center og periferi. Ved gensidig tilknytning på disse områder bliver vi afhængige af hinanden. Gennem medlemskab og optagelseskrav, f.eks. fastsat af FN, er det muligt at skabe et system, som giver gensidige fordele, og som skaber udvikling, sikkerhed og fred.
Mod lysere tider
I tilknytning til Jonathan Power og Pierre Lemaitres synspunkter om krig og fred giver kosmologien en klar beskrivelse af krigens dybeste årsager og vejen til en varig fred. Freden er noget, der gradvis opstår i vores sind. Det er en mental balance og en side af den begyndende alkærlighed. Kærlighed og fred vokser frem i vores indre og udvikles udelukkende gennem modstand og lidelser. På baggrund af vore egne individuelle smerte- og lidelseserfaringer vil vi hver især begynde at tage afstand fra enhver form for vold og krigsudfoldelse. Freden vil efterhånden blive mere og mere stabil imellem mennesker og de forskellige lande, og vi vil igennem en fortsat udviklingsproces nå frem til at skabe et verdenssamfund, som er baseret på humane retsprincipper.
I Livets Bog 1, kap. 4, skriver Martinus om "Et internationalt verdensrige under skabelse" og kommer blandt andet ind på, at alle lande vil blive afrustet til fordel for et verdenspoliti og om udvikling af et internationalt retsvæsen.
Selvom verden er meget ufærdig, går vi dog mod "lysere tider" takket være den evige kosmiske verdensplan. Allerede nu er der tegn i tiden på en ny og mere menneskelig kultur.
Litteratur: Pierre Lemaitre: Den Ny Verdensorden. Regional sikkerheds- og udviklingskomplekser. (Mellemfolkeligt Samvirke)
Martinus: Livets Bog 1, kap. 4
Eigil Kristensen
Tilbage til artikelregister
Forrige