Kosmos 1997/2 side 29
Er vi på vej mod ragnarok?
af Willy Kuijper
Søndag den 25. august var der i Politiken en artikel under titlen: "Terrorismens næste skridt – atombomben". Den citerer en af verdens mest respekterede terroreksperter, Richard Clutterbuck fra det britiske Exeter University for at sige om brugen af masseødelæggelsesvåben: "Det vil ske en dag". Spørgsmålet er blot, hvor længe verden endnu får lov at leve uden en sådan afskyelig katastrofe.
Artiklen mindede mig umiddelbart om de mange gange Martinus havde advaret mod brugen af atomenergi, bl.a. fordi en atomreaktor nemt kunne være et bombemål, og om de mange tilfælde Martinus havde omtalt en kommende tredje verdenskrig. Da jeg huskede, at Martinus i nogle af sine takkebreve i anledning af julen og sin fødselsdag havde behandlet begrebet ragnarok, begyndte jeg at nærlæse disse breve for at få checket hans udsagn. Hvor peger disse udsagn henimod? ......
Julebreve
Martinus begyndte i 1948 at skrive såkaldte "julehilsener" for at sige tak for al den hjælp og støtte, han fik fra mange mennesker i alle mulige former, og for at vedligeholde og styrke tilknytningen mellem de interesserede og sin mission. Han omtaler, at de interesserede i kraft af deres hjælp og støtte danner en beskyttende "kærlighedsmur eller kærlighedsvold" omkring sin mission eller sagens udbredelse. (Julen 1960 og 1961).
Senere, fra julen 1965, skriver han rent faktisk ikke kun en julehilsen inden jul, men også et lille brev med en kort tak efter jul.
Disse julehilsener behandler stort set alle sammen princippet i selve juleevangeliet som alkærlighedens lys, hvilket skal føre menneskeheden bort fra de kosmiske kredsløbs vintermørke, bort fra hadets og krigens mørke ragnarok eller helvede. (Julen 1966).
Takkebreve
For første gang i anledning af sin 70 års fødselsdag (1960) og videre fra september 1964 begynder han også at sende korte skriftlige takkebreve i forbindelse med sine fødselsdage. Fra 1973 udvider han disse korte skrivelser til nærmest små, yderst læseværdige artikler. Han skriver i dette år: "Det er denne ny verdensepoke, der skal bringe kristendommen ud af Mosesepokens degeneration og djævlementalitetens voldsherredømme: krigens, rovmordets, kidnapningens, fosterdrabenes, seksualsabotagens og præventionsområdets osv. – Var det ikke netop dette djævlevælde, der skulle rase samtidig med Kristusmissionens fornyelse ved Den hellige Ånd?" –
Især i de senere takkebreve fra de sidste ca 10 år undlader han næsten ikke en eneste gang at gøre opmærksom på sin missions betydning for menneskeheden og udtrykker i uhyre klare og stærke ord, hvad kosmologien egentlig er:
"Igennem den nye kosmiske verdensimpuls, igennem livets tredje og sidste Testamente, ser jeg Bethlehemsstjernen som en sol stige op over jorden. Og for denne Guds ånds strålevæld ser jeg de bloddryppende kriges sorte dødssfærer svinde bort fra jorden, som nattens tåger svinder bort for den opadstigende morgensol." (Julen 1969).
"Vore kosmiske analyser er således ikke bare underholdning. Det er den bebudede kristendoms viderebefordring og fuldkommengørelse." (Julen 1975).
Ragnarok som aktuel situation
I en del af de sidste takkebreve fra 1976 behandler Martinus begrebet "ragnarok" på en mere konkret måde, han omtaler det mere som en aktuel situation end som et princip.
"Den bebudede "dommedag" er koncentreret over verden her i det tyvende århundrede."(Oktober 1976).
"Menneskeheden oplever netop her i vort tyvende århundrede en så koncentreret erfaringsoplevelse af mørket eller selve "helvede", at den opfylder selve denne tilstands kulmination. Denne mørkets epoke er for længst i fuld gang." (Julen 1977).
Det vil altså sige at mørkets epoke ikke er færdig endnu – den er i fuld gang.
"Menneskene går nu stærkt hen imod det store ragnaroks kulmination, som allerede har begyndt at holde sit indtog i jordens sfærer." (Julen 1978). "Antikrist folder i stor udstrækning sin djævlemanifestation frem imod dens kulmination. Det er godt at have det evige lys i sit eget hjerte, når ragnaroks tortur- og dødsprocesser i så høj grad raser i livet udenfor." (Oktober 1979).
Hvad er meningen med ragnarok?
Når man ser disse citater samlet, virker det ret tungt og måske endda nedslående. Ser man dog på et sidste citat i denne sammenhæng, hvor Martinus omtaler Kristi bebudelse af den ny kristne verdenskultur, får dette kulminerende mørke en hel anden positiv drejning. Kristus sagde blandt andet: "Og de skulle se menneskesønnen komme på himmelens skyer med kraft og megen herlighed".
"Himmelens skyer" symboliserer ikke "menneskesønnens herlighed". Men derimod er det udtryk for mørket eller ragnarok, og over for dette livets største mørke kommer "menneskesønnens herlighed" frem som "det evige lys". Og fra dette Guds strålevæld vil "alkærlighedens" verdenskultur begynde at fjerne ragnaroks djævlemanifestationer fra jordens kontinenter og have, og det færdigskabte "menneske i guds billede efter hans lignelse" begynder at lyse i det fjerne." (Nytår 1980).
Tilbage til forfatterregister
Forrige