Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser!

Næppe nogen tanke, vi møder på vor vej, har så dyb en indflydelse på vort liv, som reinkarnationstanken. Man kan helt forkaste denne tanke, betegne den som fantasteri og eskapisme, fordi man simpelthen har den Indstilling, at vor tilværelse kun består af det ene liv, man oplever her og nu. Men har man ikke denne indstilling, og formår man ikke blindt at tro, hvad kirken forkynder, fordi denne forkyndelse simpelthen forekommer en uden forbindelse med den indre logik, der trods alt er vort eget højeste kriterium for de anskuelser, vi akcepterer som livsbestemmende for os, ja så er der tilbage kun de forestillinger, der knytter sig til det begreb, vi udtrykker med ordet "reinkarnation".

Da jeg som led i min gennemgang af Martinus verdensbillede nåede frem til reinkarnationsbegrebet, havde jeg ikke forestillet mig, at mine foredrag her skulle påkalde sig større interesse, end de øvrige jeg har holdt. Dette blev imidlertid tilfældet, og da man fra så mange sider har bedt mig prøve at give et koncentrat af disse foredrag, har jeg i det efterfølgende forsøgt at give udtryk for deres væsentligste indhold. Men jeg beder alligevel samtlige læsere erindre, at disse foredrag udgør en del af en større helhed. Det er helt umuligt at give en virkelig begrundelse for reinkarnationstanken i et sådant koncentrat. Det højeste, jeg rent personligt håber at opnå, er, at koncentratet udløser en inspiration til selv at studere Martinus analyser om dette vigtige problem. Og her er det især analysen om vore talenters tilblivelse igennem begærets fødsel – A–stadiet, dets videreudvikling i form af øvelse eller B-stadiet, og dets endelige kulmination som automatfunktion i form af C–stadiet – man bør koncentrere sig om. (Se her Martinus "Logik" kap. 94) Har man først én gang forstået denne analyse og fået den kædet til analysen om de sexuelle polers udvikling, gives der faktisk ingen vej tilbage af den simple grund, at man da skal fornægte sin egen logiske sans.

Det var under udarbejdelsen af manuskriptet meget fristende for mig at udvide afsnittet om livets egen påvirkning af reinkarnationsprincippets tilstedeværelse i de livsytringer, vi overalt er i berøring med, men pladsforhold nødvendiggjorde en vis begrænsning, så jeg måtte nøjes med at holde mig til realiteter, enhver kan iagttage. Muligvis kan der en anden gang blive lejlighed til en yderligere fordybning, der i så tilfælde må omfatte virkningen af vore tidligere inkarnationer blandt farvede racer og på andre himmelstrøg, som ofte viser sig på den måde, at formen, sine europæiske forældre ufortalt, ganske tydeligt bærer præg af enten den nærmere eller fjernere orient. Ligeledes møder man i det enkelte menneskes ofte ganske tydeligt udtalte talent for tilegnelse af et givet sprog en klar beretning om liv inden for dette sprogområdes grænser. Fristende var det også at fordybe sig i de resultater, man gennem hypnose hændelsesvis når frem til, men da dette område må betegnes som farligt, idet man her kan blive stillet over for rene, ukontrollable fantasier, valgte jeg, at lade det ligge. Som man vil forstå, åbner livet sig på en ganske anden måde for det menneske, der har mod til både at vedkende sig sin åndelige interesse og til at udvikle denne interesse i fuld kontakt med de logiske krav, der normalt stilles på alle andre områder i livet. Åndsvidenskab, og her især Martinus kosmologi, fordi den jo på en måde er mit speciale, har intet med tåget fantasteri at gøre. Martinus er ingen mystiker. På alle de områder, hvor det har været ham muligt, har han klart og eksakt og i dybeste kontakt med vort eget selvoplevede erfaringsmateriale vist os, at et liv uden kontakt med tilværelsens kosmiske love og principper i virkeligheden intet liv er. Uden den viden om livet de kosmiske analyser bringer os, spærres vi altfor let inde i de mentale fængsler, som ulogiske opfattelser, fantastiske påstande og følelsesbetonet tro uhyggeligt let bliver. Der hersker for mig ikke antydning af tvivl om, at der til et virkeligt sundt og harmonibringende liv hører et fornuftigt indblik i tilværelsens kosmologi. Idag ved menneskene næsten for meget om det, der i deres alvorlige kriser betyder mindst, medens de ved altfor lidt om det, der i givet fald måske kunne have hindret krisen, og under alle omstændigheder have gjort det lettere at komme igennem den!

Som skrevet fristede det efterfølgende stof stærkt til en større fordybelse, end pladsen gjorde det muligt. Men jeg håber, at det er lykkedes mig at give udtryk for lidt af den storhed, som reinkarnationstanken i virkeligheden udtrykker. At betragte livet i lyset af det vældige perspektiv den åbner, er ikke alene det for mig skønneste, som Martinus verdensbillede har bragt mig, det er også det, der i det daglige liv giver anledning til de fleste lykke– og harmonibringende inspirationer!

Med kærlig hilsen fra Martinus og samtlige medarbejdere!