Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Det kan vel ikke undre, at Martinus i begyndelsen af halvfjerdserne (han havde da passeret de 80 år) begyndte at tænke mere konkret over, hvordan Sagen og Instituttet skulle fortsætte efter hans bortgang. Han skrev i et brev til medarbejdere d. 28. april 1972 om "planen for overdragelsen og videreførelsen af min mission og dens arbejdsstruktur til medarbejderne". Denne plan har så gennem årene udviklet sig til den bog, der fornylig er udkommet under navnet "Samarbejds-Strukturen".

Da han ikke var sikker på om han i sin høje alder selv kunne skrive denne bog, begyndte man i 1974 at optage alle samtaler om dette emne på rådsmøderne på bånd.

En del af båndene var allerede afskrevet, og resten blev det de næste to år. I 1983 blev der lavet et stikordsregister over hele båndmaterialet.

Efter en kortere afbrydelse i efteråret 1988 arbejdede vi videre med at udvælge citater og sætte dem sammen i 15 kapitler. Forslagene til de enkelte kapitler blev løbende ændret, og i denne fase blev alle kapitlerne nøje gennemgået fire til fem gange. I slutningen af 1989 var teksterne til de første otte kapitler færdige. Lige før sommeren 1991 var teksterne til 14 kapitler færdige. I sommersæsonen 1991 kunne interesserede låne den første foreløbige udgave i Klint. Instituttets faste medarbejderne var løbende blevet orienteret og havde fået teksterne til gennemlæsning og kommentering.

På grundlag af denne foreløbige udgave kom der en del reaktioner, hvoraf en snes indeholdt mere detaljerede kommentarer. Alle disse blev meget nøje gennemgået, og forskellige ændringer blev overvejet og gennemarbejdet. Endnu en gang blev alle anvendte citater kontrolleret i forhold til det afskrevne båndmateriale og andet kildemateriale. Alle citater fra båndmaterialet blev gennemgået og redigeret til skriftsprog, som Martinus selv havde ønsket – uden selvfølgelig at ændre indholdet. Samtidig blev forordet udarbejdet og nøje overvejet og behandlet. Til sidst blev der læst korrektur på hele manuskriptet i flere omgange. Først nu var Strukturbogen færdig, ca. 20 år efter at Martinus for første gang omtalte en struktur for samarbejdet om hans arbejde.

Strukturen ligger i virkeligheden i de kosmiske analyser. Den er en slags skelet for samarbejdet, en vejledning i hvordan man bør forholde sig til hinanden og arbejde sammen. Noget af det geniale er, at denne vejledning, som i første omgang gælder for Instituttet, også kan bruges af interesserede andre steder i verden og også i helt andre kredse. Samtidig gør den en verdensorganisation for disse tanker overflødig. Strukturen for vores samarbejde skaber de mest decentraliserede og frie forhold for arbejdet med analyserne, både teoretisk og praktisk. Den vil være med til at skabe det mest organiske åndelige "fællesskab" af interesserede i den nye verdenskultur.

Det var Martinus direkte opgave at forfatte og illustrere den kosmiske vejledning for det i blinde famlende jordiske menneske. Kosmisk betyder her den mest åndeligt rene og dermed upartiske vejledning. En sådan vejledning repræsenterer uanede mængder energi, der igen repræsenterer bestemte bølgelængder. Modtagelighed for analyserne kræver derfor også særlige bølgelængder. Strukturen kan hjælpe os til at skabe den virkelige modtageratmosfære og til at indstille os lidt bedre på næstekærlighedens bølgelængder. Derfor er selve atmosfæren omkring de interesserede af så afgørende betydning, og det fremgår netop så klart af Strukturbogen.