Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære Læser!

Udenfor mit Vindue sidder der i dette Øjeblik en Stær og fløjter i vilden Sky. Jeg har siddet en Stund og betragtet den, og mine Tanker har ganske naturligt kreset om det næsten symbolske i, at det netop skal være disse Fløjtetoner, der akkompagnerer det sidste Brev, jeg indtil videre sender Den fra København. Allerede i Morgen tidlig drager jeg til Klint for paany at tage fat paa Sommerens Arbejde, min aarlige "Reinkarnationsstund" er atter inde. Medens jeg ved, at de indviede vil smile ved denne Bemærkning, vil den uindviede maaske studse, og jeg iler derfor med at sige, at jeg ofte har givet Udtryk for, at jeg faktisk "fødes" to Gange om Aaret, nemlig, naar jeg tager til Klint og trækker mit rent fysiske Arbejdstøj paa, og naar jeg i August vender tilbage og udelukkende helliger mig Arbejdet her.

Og hvilken "Fødsel" jeg i Aar skal op til! Jeg ved jo ikke, om De i Aviserne har set, at vi i disse Dage har købt Brødrene Houlbergs store Ejendom "Klintsø", ellers ved De det nu! Omend jeg anede dette Køb, da jeg sidst skrev til Dem, var det hele alligevel saa taaget, at jeg var paa Grænsen til at tænke, at denne Handel næppe blev til noget i denne Omgang. Men Begivenhederne tog pludselig Fart, og før jeg rigtig vidste af det, var jeg midt i de mest spændende Forhandlinger, jeg endnu har deltaget i og som altsaa resulterede i, at Sagens store Flag paa Mandag glider til Tops paa denne den smukkeste Bygning i den Egn, hvor hele vort Sommerarbejde ligger.

Jeg vil ikke lægge Skjul paa, at jeg netop i Dag, hvor det hele er afsluttet, er behersket af en meget ejendommelig Følelse. Jeg ved nu, at denne Ejendom tilhører os, men det hele er alligevel kommet saa pludseligt, at det ligesom ikke er trængt helt ind i Sjælen, at det virkelig er en Kendsgerning. Ved De, hvad det betyder? Det betyder helt enkelt, at samtlige vore Venner nu ikke alene kan komme til Klint, men komme under Forhold, som næppe findes bedre andre Steder. Vi har overtaget Klintsø's pragtfulde Hovedbygning, som med sine 37 fuldt monterede Værelser maaske er den fornemste Herregaardspension i Nordvestsjælland. Men vi har derudover overtaget fire ganske dejlige Husmandshuse samt to Annekser som, naar de til Pinse er færdigindrettede, rummer omkring 70 – halvfjerds – lyse, dejlige Værelser, alle forsynede med rindende Vand. Kort sagt, vi disponerer nu over en af Landets største Feriepensioner. Læg dertil Gartneri, Skov og den dejligste Park, altsammen direkte forbundet med Kosmos Feriekoloni, og De vil forstaa, at der maa nogle Døgn til, før man faar sundet sig helt.

Nuvel, Forhandlingerne er afsluttet, den økonomiske Side af Sagen i Orden, og Planerne udarbejdede. I Morgen begynder Arbejdet paa at bringe disse Planer ud i Livet, og jeg kan uden at blinke sige, at der skal arbejdes haardt i de kommende Maaneder. Men tro mig, det vil ikke blive vor Skyld, om ikke Pinsesolen kommer til at lyse over et Klint, der ligesom vil være forvandlet. Med et Slag har Forsynet opfyldt vore inderligste Drømme om Plads, og vi hilser med inderlig Taknemmelighed i Hjertet den Dags Fødsel, hvor vi ikke længere skal sende Afbud paa Afbud til Venner nær og fjern.

Jeg kunde tænke mig, om De nu spurgte mig, hvordan dette overhovedet har kunnet lade sig gøre, og jeg maa stilfærdigt svare Dem, at det har kunnet lade sig gøre, fordi der indenfor denne Sags Omraade findes Mennesker, der baade har haft Kærlighed og Magt til sammen med Martinus at løse de Opgaver, Livet hele Tiden stiller en Sag, der er saa dynamisk levende, som Martinus Arbejde er. Jeg skriver med Vilje Kærlighed, thi man bliver ikke saa forfærdelig gammel i Livet, før man opdager, at fysisk Rigdom og Kærlighed har svært ved at bo Dør om Dør i samme Menneskehjerte. Det kan være svært selv for et Forsyn at bane sig Vej i saa hjertekold en Verden som den, De og jeg er født ind i. Det er jo netop paa Baggrund af denne Hjerternes Kulde, at Martinus Arbejde føles saa eventyrligt, som Tilfældet er. Vi staar her overfor et enligt Menneske, som ud fra sit eget Hjertes rige Kærlighed skaber en helt ny Verden for vore Øjne. Han har engang sagt om sig selv og de Mennesker, der deltager i hans Arbejde og deler hans Opfattelse af Livet, at "vi er Freden". Disse Ord er ikke født af en midlertidig Stemnings Overmod, de er Sandhed. De og jeg har i vore Sind ufærdige Naturer, det ved vi, men vi ved ogsaa, at vi i vort Møde med denne Mands kosmiske Analyser kom paa Sporet af den Kraft, ved Hjælp af hvilken vi ikke alene kunde komme paa Sporet af disse ufærdige Sider af vort eget Væsen, men ogsaa bekæmpe dem. Og endnu mere, denne Viden gjorde det simpelthen umuligt for os at lade være med at bekæmpe disse ufærdige Sjælstilstande, hvorfor der nu faktisk er langt mere Fred i vor Atmosfære end før. Vi har lært, at der ikke bliver Fred i Verden, før vi selv tager fat og skaber Freden i vort eget Liv. Det er Virkningen af denne personlige Kamp, der samlet er denne Sags Aura. Og som den hidtil har straalet enhver Gæst i Møde, der før kom til Kosmos Feriekoloni, skal den i Fremtiden møde hver eneste Gæst, der kommer til Klintsø.

Jeg vilde gerne indvi Dem i alle vore Planer med Hensyn til den store Udvidelse, der nu fuldbyrdes indenfor Sagens Omraade, men dertil rækker Pladsen ikke. Foreløbig kan jeg kun meddele Dem, at det i en Periode, indtil Sagen selv formaar at belægge samtlige Pladser, er Hensigten at spalte Projektet i to Dele, saaledes at samtlige Kostformer fra Raakost over Vegetarkost til almindelig Kost bliver repræsenteret. Pensionatet bliver jo af meget store Dimensioner, saa store, at der givetvis maa gaa en vis Tid, før Sagen vil kunne anvende det helt, hvorfor der i en Periode maa skabes en vis Overgangstilstand. Men om alle disse Ting skal De faa nærmere Underretning, efterhaanden som Tingene klarer sig. Foreløbig føler jeg som en dyb personlig Glæde, at der nu ikke alene er sikret Dem selv, men ogsaa Deres interesserede Venner Mulighed for en Ferie af helt usædvanlig Karakter.

Selve "Nøglestillingerne" indenfor den nye Virksomhed er besat, men da der derudover bliver Brug for omkring en halv Snes unge Kvinder til Hjælp i Køkken og til Servering, beder jeg Dem venligst være vore "Øjne og Øren", om De pludselig hører om en og anden dygtig ung Pige, der ønsker sig et baade godt og vellønnet Job. Paa sin Vis er vi jo gladest ved at samtlige vore Medhjælpere "hører til Famillien", uden at dette dog skal tages altfor bogstaveligt. Hovedsagen er, at det er et venligt og flittigt Menneske, det drejer sig om.

Og saa glæder jeg mig til at hilse paa Dem, naar Sommersolen paany straaler over Klint. Mange hundrede Mennesker vil jo i Sommer blive vore Gæster, og vi glæder os til det! Hvad vi engang drømte, er i Dag dagklar Virkelighed. Baade her og ved Klint raader vi nu over de Muligheder, vi altid har ønsket for dette Arbejdes Vækst. Men een Ting beder jeg Dem erindre i denne Forbindelse, og det er, at selvom dette Arbejde nu er meget stort og stadigt vil vokse, for derom behøver De ikke at nære Tvivl, saa er det udelukkende kommet til Verden for at demonstrere et nyt Sindelags Fødsel. Naar Martinus siger, at "vi er Freden", siger han samtidigt, at vi er det uforsonlige Hads og Nags altid vaagne Modstandere. Men vor Modstand er ikke den drabelige Pennekrigers og Avispolemikers, men derimod den stille Kærlighedspraktikers. Vi kender vore Fejl og ved, hvor lang Vejen endnu er, men vi vil noget med vort Liv, noget positivt, og det er blandt andet dertil vor nye Ejendom skal bruges!

Med kærlig Hilsen fra Martinus og samtlige Medarbejdere.