Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kontaktbrev 1945/90 side 1
Paasken 1945
Kære Læser!
Sjældent har vist et Foraarsjævndøgn meldt sin Ankomst paa en mere charmerende Maade end det lige oplevede. Milde Luftninger og med dem det mest straalende og varmende Solskin. Intet Under, at Storbyens Gader vrimler med Børn, der jubler og larmer over den dejlige Forvandling fra Vinter til Vaar. Den var længselsfuldt ventet i denne By, hvis Brændselsbeholdning er sørgelig udtømt. Om end de fleste efterhaanden har lidt vanskeligt ved at smile, har dette pludselige Møde med Foraaret ligesom vakt lidt af den gamle Tillidsfuldhed til Livet tillive, og man møder i disse Dage, trods de tunge Oplevelser vi pludselig befandt os midt i, flere imødekommende Smil, end det længe har været Tilfældet.
Vinteren synes forbi for dennegang. Overalt møder Øjet svulmende Knopper, guldgule Eranthis og gnistrende Krokus. Ja, i Dag saa jeg endda et fuldt udsprunget Pebertræ, et Syn der gør en glad helt ind i Sjælen. For hvor har vi dog længtes efter Foraar efter denne Vinter, der ihvert Tilfælde forekommer mig den længste, jeg har oplevet. Langsomt, ligesom snigende, gik hele vort Trafikvæsen i Stykker. At det overhovedet har været muligt at gennemføre Studiekresarbejdet over Livets Bog i denne Vinter staar for mig som lidt af et Mirakel. Gang paa Gang har vi været ved at fortvivle over alle de Hindringer, der blev ved med at taarne sig op, men hver Gang fandtes der alligevel en Løsning, og nu, hvor jeg selv er i Færd med at gøre klar til Afrejse til Klint, kan jeg ikke lade være med at sende en kærlig Tanke til hver enkelt Deltager, som holdt ud og trodsede samtlige Strabadser for at møde paa sit Hold. Samlet udgør Erindringen om alle de missende Ansigter, der fra Gadens ravnsorte Mørke pludselig traadte ind i Hallens Lys, noget af det mest inspirerende, jeg har oplevet. De har for mig været det bedste Bevis paa Studiekresarbejdets Værdi og Gang paa Gang en Spore til at søge at yde endnu mere, end de vanskelige Forhold indbød til. Thi Kulde, Mørke, elendige Trafikforhold og hylende Luftalarmer danner tilsammen ikke helt den Atmosfære, der bringer Inspirationen til fuld Udfoldelse.
Men Deltagelsen paa Holdene har, naar man tager Forholdene i Betragtning, været forbavsende. Mange nye Ansigter er kommet til, saaledes at den Fornemmelse af levende Vækst, der altid har præget Studiekresarbejdet har i Byen, stadig er en Realitet. Og denne Vækst vilde have været endnu betydeligere, om det havde været os muligt at fortsætte de glade Underholdnings aftener fra sidste Vinter. Men Forholdene var her for umulige til, at vi turde paabegynde dem. Paa den anden Side er gemt ikke glemt, og jeg føler mig umaadelig glad ved her at kunne meddele, at vi nu gaar i Gang med den store Udvidelse af Ejendommen her, jeg allerede tidligere har fortalt Dem om. Samtlige Forhandlinger er nu tilendebragt. Tilladelserne er i Orden. Og lige efter Paaske paabegyndes de forberedende Arbejder, om da ikke helt uforudsete Hindringer indtræffer. Paa en Maade vilde jeg gerne beskrive denne Udvidelse i Detaljer for Dem, men det maa vente lidt endnu. Kun vil jeg gerne sige til Dem, at det er den største og bekosteligste Udvidelse, vi endnu har foretaget. De ved sikkert, at det er svært og dyrt at bygge i Dag, og jeg tror, De forstaar, at der er gaaet mange Overvejelser forud for det skridt, vi her foretager os. Men jeg tror ogsaa, at det vil glæde Dem at høre, at vi, naar denne Udvidelse er fuldbyrdet, disponerer over en af de skønneste Skoler for Aandsforskning, der nogen Sinde er skabt i dette Land. Vi har drømt mange Drømme om denne Skole, fordi den hele Tiden har staaet for os som et uundværligt Led i det Arbejde, vi her har taget os paa. Som det har været os en Glæde at lade Sagens Litteratur fremkomme i det af alle anerkendte smukke Udstyr, er det os en tilsvarende Glæde at vide, at de Forhold, under hvilke Undervisningen over de kosmiske Analyser skal foregaa nu, bliver af en saadan Art, at de helt er hævet over Kritik. Luksus interesserer mig ikke i denne Forbindelse, men derimod i højeste Grad den Komfort, der gør Aftenen til en virkelig Nydelse for baade Deltager og Leder. Og det bliver der sørget for nu. Med denne Ombygnings Fuldbyrdelse disponerer vi over netop det Redskab, der muliggør en endda meget betydelig Udvidelse af hele Studiekresarbejdets Struktur. Alvorlig Undervisning og glad Underholdning vil nu komme til at veksle med hinanden paa en saadan Maade, At hver eneste Deltager vil komme til at føle, at dette Arbejde, sin religiøse Tone til Trods, hverken er livsfjernt eller underminerende for mulig medfødt humoristisk Sans. Tværtimod er det netop Hensigten med denne store Udvidelse at skabe de bedste Betingelser for en Understregning af Livets inderste Hensigt som identisk med selve Glædens og Smilets Inspirationskilde. Der har været "Lyseslukkere" nok i Verden, ja, der har faktisk været saamange, at det for langt de fleste Mennesker staar som noget i Retning af Blasfemi at forbinde Begreber som "smilende Glæde" eller "gnistrende Humør" for ikke at sige "straalende humoristisk Sans" med Begrebet "Religion". At en saadan Indstilling meget hurtigt viger for den Viden om Livet, de kosmiske Analyser bringer, ved enhver, der blot har beskæftiget sig lidt med dem. Men mange flere trænger til at vide det, og det er for disse mange ukendte, denne Bygning nu helt bliver indrettet til en sand Livsglædens og Lyssynets Højborg.
Med dette lille Indblik i Hensigten med den store og meget bekostelige Udvidelse, der nu forestaar her i Sagens Centrum, vil De sikkert forstaa, at det er med en vis Glæde, jeg ser denne Sæson ebbe ud og den nye tone frem i det fjerne. En ny Tid er ved at bryde frem nu, og dette Arbejde vilde ikke være i Overensstemmelse med sin egen Natur, om det ikke i Tide forberedte sig paa at opfylde sin Del af det, denne nye Tid vil kræve af enhver. Tunge, men meget lærerige Aar ligger bag os nu. Omend ingen kan sige, at vor Fremtid bliver en Dans paa Roser, saa føler dog ethvert udviklet Menneske, at Tiden efter dette Ragnarok maa blive rig paa aandelig Vækst. Isolationens Tid er ved at være forbi. Menneskene skal og maa i Kontakt med hverandre, og dette kan kun finde Sted paa Bekostning af utallige forældede Forestillingers Sammenbrud. Det er disse Forestillingers Sammenbrud, vi har været Vidne til i disse forfærdelige Aar, hvor et Menneskeliv tilsyneladende slet ingen Værdi har haft. At Vejen frem til en Forstaaelse af, at kun det levende Væsens Liv og absolut intet andet har Værdi, er lang, er vel sandt, men ligesaa sandt er det ogsaa, at det er her, De og jeg har en Opgave at løse med den Viden, vort Studium af de straalende, og dybtgaaende kosmiske Analyser har givet os. De ved, at "et Lys, der staar paa et Bjerg, kan ikke skjules"!, og De ved ogsaa, at dette Arbejde er et saadant Lys. Engang var det kun kendt af faa, men saadan er det ikke mere. Mange kender og elsker i Dag dette Lys for den Hjælp, det betød for dem selv, og bærer derfor Bud til andre om dets Eksistens. Fra at have været en næsten usynlig Flamme, begynder det nu at straale op, og den Tid er ved at være inde, hvor det med Krigens natsorte Himmel som Baggrund vil straale alle de i Møde, for hvem disse tunge Aars Lidelser har udløst sig i et brændende Krav om Svar paa Livets evige Spørgsmaal om: Hvorfra, Hvorfor og Hvorhen. Dette ved vi, derfor gør vi os klar til at møde den Vækst, Fremtiden vil bringe indenfor dette, for baade Dem og os, saa livsvigtige Omraade. Og som et Led i denne vor Forberedelse fuldbyrder vi i denne saa vanskelige Tid en Ombygning af Huset her – en Ombygning som saaledes kun tjener eet eneste Formaal: at være til Glæde og Velsignelse for hver eneste, der med Kærlighed til Sandheden i Hjertet træder over dets Tærskel.
Med kærlig Hilsen fra Martinus og samtlige Medarbejdere
Deres hengivne
Erik Gerner Larsson