Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære Læser!

Har De aldrig oplevet, at en og anden saadan i "al Venlighed" har fortalt Dem, at en af Deres Bekendte siger saadan og saadan om Dem? Sikkert! Og har De saa ikke lagt Mærke til, at selvom denne Bekendt slet ikke har sagt det, De har faaet refereret, eller sagt det med en ganske anden Betoning, altsaa langt mere "giftfrit", saa skaber den Slags smaa "elskværdige" Meddelelser en ganske speciel Tilstand inden i en, som mildest talt er modbydelig! Selv med den allerbedste Vilje til ikke at lade sig gaa paa af den Slags, mærker man hvorledes noget dybt inde i en reagerer paa en meget ubehagelig Maade. Sagt i al Korthed overdækkes ens mentale Himmel pludselig af mørke og kedelige Skyer, og man fornemmer i en temmelig levende Grad, at man trods alt ikke er altfor langt borte fra den Zone, i hvilken "Orme, Rovdyr og Padder" hører hjemme.

Hvad er der da sket? Man har simpelthen faaet en "Injektion", der omgaaende har medført en Forgiftning i ens aandelige Tilstand. Sladder, i hvilken Form den end ytrer sig, er en kosmisk-kemisk Kombination af aandelige Energier med klart negativt Formaal. Og Virkningen af en saadan "Indsprøjtning" er da ogsaa en omgaaende Forgiftning i ens aandelige Legemer. At denne Forgiftning ikke altid giver sig de store, drastiske Udslag, er i denne Forbindelse ganske ligegyldig, den er der og den mærkes. Naar jeg fører dette Problem paa Bane for Dem, er det, fordi jeg meget gerne vil gøre Dem opmærksom paa, at vi i den her omtalte Oplevelse har et meget tydeligt Billede paa, i hvor høj en Grad vi i Virkeligheden er Aandsvæsener. Vi har ikke alene et fysisk Legeme, som kan blive forgiftet, vi har ogsaa aandelige Organer eller "Legemer", der kan blive det samme. Og Sandheden tro er det i Virkeligheden saaledes, at langt de fleste Mennesker gaar rundt med permanente Smaaforgiftninger i disse aandelige Legemer.

Martinus har ofte sagt, at Blod og Bevidsthed er identiske. Som Sindets Kvalitet er, bliver Blodets. Tænker man lyse, skønne og ligevægtige Tanker, bliver Blodets Kvalitet positiv og dermed virkeligt sundt, hvilket igen vil sige, at dets Evne til at bringe Livskraft til mere eller mindre underminerede Organer, er stærkt øget. Lige modsat, naar Sindet er behersket af mørke og triste Tanker. Saa mister Blodet sin livgivende Evne. Afmagnetiseret skyller det nu igennem de maaske i Forvejen syge Væv, og Resultatet bliver uundgaaeligt en Forringelse af baade den fysiske og den psykiske Tilstand.

Naar man med Rette kan betegne den Verden, i hvilken vi lever, som "Helvede", er det jo ikke paa Grund af dens ydre, fysiske Struktur. Tværtimod. Vi lever paa en Klode der rent materielt set har de mest straalende Betingelser for at lade os alle opleve et Liv i Glæde og materiel Velstand. Nej, det Helvede, vi oplever, er udelukkende et Produkt af vor egen forkvaklede Indreverden. Vi tror, vi er Tænkere, og saa er Sandheden den, at det næsten er det eneste, vi ikke er. Undersøg et ganske tilfældigt valgt Menneskes aandelige Habitus, og De vil se, at det paa langt de fleste Omraader er fast forankret i Sympatiernes og Antipatiernes taagede Sfære. Netop i disse Aar, hvor vi saa at sige uafbrudt er tvunget til at opholde os midt i Rygternes stadigt stigende Syndflod, er der rig Lejlighed til at konstatere Tænkeevnens ringe Kvalitet, og denne Kvalitets Indflydelse paa det enkelte Menneskes aandelige eller sjælelige Tilstand. Overalt møder vi Virkningerne af sjælelig Forgiftning. Uligevægten fejrer overalt sande Orgier. Baade fysisk og aandeligt er vi næsten uafbrudt Vidne til Tyngde- eller Hidsighedsenergiens vulkanagtige Udbrud. Vore Avisers Forsider skriger os dagligt i Møde med Virkningerne af Menneskets saa højt priste "Tænkeevne" og overalt, i Sporvogne, paa Bane, i Butikker, ja overalt, hvor Mennesker samles, ligefrem dirrer Atmosfæren af Vibrationerne fra de tyndslidte Nerver; jo, det jordiske Helvede er realistisk nok.

Men jeg vender tilbage til den omtalte lille "Venlighed", thi har vi tilsyneladende ikke Indflydelse paa de store Begivenheder, saa har vi det i højeste Grad paa vor egen Lilleverden. Vi ved alle, at Sladder er noget, man bør tage Afstand fra. Men vi bør ogsaa vide lidt om de Kræfter, Sladderen udløser inde i os selv. Den, der bringer saadan en lille Meddelelse i "al Venlighed", skal vide, at uanset Meddelelsens Rigtighed gør han eller hun det umaadeligt svært for en, efter at Indsprøjtningen er fuldbyrdet, at tænke kærligt paa den, der tillægges Giftigheden. Intet er saa modbydeligt som dette pludselig at opdage, at det kniber en at omfatte et andet Menneske med den Sympati, man plejer. Hver Gang Vedkommendes Billede løber en i Tankerne, skyder der sig pludselig ækle Tanker ind i ens Indstilling. Tvivlens Sæd er begyndt at spire, og man opdager, at man pludselig har faaet en Byrde føjet til den, man i Forvejen bærer paa. Sand eller usand, en giftig Bemærkning gør altid Fortræd. Den stjæler ens Livskraft og bidrager direkte eller indirekte til at ens Levedage forkortes. Det er rigtigt, at de fleste mener, at man ikke kan undgaa den Slags. Men denne Mening er bundforkert og direkte farlig derved, at den bidrager til Opretholdelsen af en vis Slendrian indenfor dette for os alle saa vigtige Omraade. Det er min absolutte Overbevisning, at en af Hovedaarsagerne til, at saa mange tiltalende Mennesker slutter sig til Martinus Arbejde, er den, at det til enhver Tid er den skarpeste Modstander af Sladder og Lavmentalitet. Paa Studieholdene kan den Slags ikke trives, og i Kolonien er det bandlyst. Det har intet med Intolerance at gøre, at man nægter at lytte til Giftigheder eller undgaar at læse Ting, der aandeligt gør en Fortræd. Naar jeg personligt beundrer Martinus saa højt som Tilfældet er, saa er det i høj Grad for hans konsekvente Indstilling overfor dem, der har en negativ Mening om ham selv og hans Arbejde. Efter at have givet sine klare Analyser om, hvorledes den enkelte Deltager i hans Arbejde bør forholde sig overfor de, der angriber dette Arbejde, eksisterer dette Problem ikke for ham.

Storheden i denne Mands Arbejde er jo netop den, at det i Stedet for at dømme denne eller hin mentale Fremtræden giver en Analyse af den og dermed lærer en at se, hvilket Indhold, positivt eller negativt, den har. Derfor er den kosmiske Viden præventiv. Dels lærer den en selv at være varsom med Ord og dels bidrager den til, at man sukcessive faar "haard Hud" paa sit Følelseslegeme. De viljeførende Kræfter mobiliseres nu til Fordel for et Liv i stadig fremadskridende Retning, og trods Modgang og Fald føler man igennem sin stadigt voksende Viden, hvad virkelig sund aandelig Vækst vil sige. Man aner, at den fysiske Hygiejne ikke er endelig, men afløses af en tilsvarende aandelig, og man begynder fuld bevidst selv at skabe "ren Luft" omkring sig og opdager derved, at paa samme Maade som Svamp og Utøj ikke kan trives i rene Rum, saaledes kan Sladder og sjælelig Uhumskhed heller ikke leve der, hvor aabne og rene Tanker har til Huse!

Med kærlig Hilsen fra Martinus og samtlige Medarbejdere