Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Egentlig burde jeg give Dem en Beskrivelse af Begivenhederne Søndag den 3. Oktober, da Sagens skønne Centrum her i København blev indviet til sit fremtidige Formaal, men da Kosmos for Oktober helt vil blive viet denne festlige Begivenhed og samtidig vil bringe en Række ganske dejlige Billeder fra denne Dag, syntes jeg, at en saadan Beskrivelse nu vil være det samme som at tage Duften fra dette Nummer af Bladet, som jeg ved, De vil blive meget glad for.

Men var Indvielsesdagen festlig, var Begyndelsen paa Studiekresarbejdet ikke mindre festlig. Vi havde regnet med eet stort Hold, hvis Undervisning skulde foregaa i Sagens store Sal og saa to mindre Hold, der skulde kunne være i den mindre Sal. Deltagelsen blev imidlertid af et saadant Omfang, at samtlige Hold maatte placeres i den store Sal, – en Tilgang vi alle kun kan være lykkelige ved!

At der foruden den ordinære Undervisning yderligere findes to "Medarbejderhold" nævner jeg kun for at give Dem et Indtryk af, hvor omfattende Studiekresarbejdet her i København efterhaanden er blevet. Samlet udtrykker det en Undervisning i Martinus kosmiske Analyser, som uundgaaeligt vil sætte sine Spor i Tiden fremover. Stille er det vokset frem, og stille vil det blive ved med at gro. Det næres ikke af Enkeltmenneskers fanatiske Trang til at se noget stort blive til, men derimod af en inderlig Længsel hos hver eneste Deltager om at medvirke til at de høje, idealistiske Maal, der bar Slægterne før os, fremdeles maa leve iblandt os med deres inspirerende Kraft. At denne Inspiration igennem Martinus straalende Viden er blevet af mere dybtgaaende Karakter end nogen Sinde tidligere i Historien, binder os kun endnu tættere sammen overfor det Tryk af Mørke, Tiden idag udløser.

Det er muligt, at denne Indvielse i en mere normal Tid var blevet af endnu mere festlig Karakter, hvad det rent ydre angaar, men jeg tror ikke, at en eneste af alle de, der den Dag overværede Martinus Foredrag og hørte hans dybe Forsvar for al sand Humanitet, vil kunne glemme den Inspiration, der saa helt besjælede ham. Midt i en Verden af brændende Had, Hævn og grusom Forfølgelse, stod her en Mand, som med hele sin egen Sjæls straalende Oplevelse bag sig tolkede de Idealer, uden hvilken enhver Drøm om en skønnere Verden er omsonst. Enhver maatte føle, at i ham lever den Kraft som, overført til os, uundgaaeligt maa bære os frem til den Verden, vi igennem ham føler er til. Menneskehedens Tragedie er dens Uvidenhed. At være med til at løfte dette Taageslør bort fra dens øjne ikke alene er, men vil altid være den mest straalende Opgave, et Menneske kan vie sit Liv til. Vi er mange nu, som igennem Martinus har følt vor Pligt overfor Humanitetens Idealer, mange, som har set, at den eneste virkelige farbare Vej for os selv og den Slægt vi tilhører, frem imod Fred og Harmoni, kun er een: praktisk Næstekærlighed!

Jeg ved saa udmærket, hvor let det er at give op. Hvor let det er at synes, at man selv ingenting er eller betyder. Men jeg ved ogsaa, at den Indstilling er den farligste Form for aandelig Dovenskab, der overhovedet eksisterer! Sæt Livsmaalene lavt, og Livet bliver lavt, bliver smaat og sjæleligt set usselt. Sæt dem højt, og de evige Kræfter i ens Sjæl vil bære Bevidstheden frem til Oplevelser, man end ikke havde drømt om. Takket være de kosmiske Analyser ved vi nu, at der intet er i Vejen med den Ungdom, der gror op omkring os, ja vi ved yderligere, at den paa store Omraader er tidligere Slægter uendeligt overlegen, er langt mere frigjort. Men den er ogsaa langt vanskeligere stillet end nogen Slægt før den, thi de Evner i den, som skal bære Verden frem til den Skønhed, som engang vil afløse alt det, vi nu oplever, ligger endnu i Svøb. De er en Slags uforarbejdede "Raavarer", som det er vor Opgave at forarbejde. Med de kosmiske Analyser har vi nu faaet de Redskaber, hvorved vi kan blive denne Ungdom til den Nytte, den har Krav paa. Takket være disse Analyser staar vi nu ikke hjælpeløse overfor dens Krav om Viden paa alle Omraader. Ved Hjælp af disse Analyser kan vi ikke alene give denne Ungdom sjælelig Fred og Ligevægt i Sindet, men vi kan ogsaa give den Inspiration til fuldt bevidst at vende Sindet bort fra Hadets stinkende Sfære frem imod de dagklare aandelige Verdeners rene Lys.

Forsynet har nu givet os en skøn Ramme om vort Arbejde for aandelig Oplysning. Det staar nu kun til os selv at udfylde denne Ramme med det Liv, vi har erkendt. Uden en klar Fællesvilje til at løse den Opgave vi er gaaet i Gang med, vil vort Arbejde være forgæves. Jeg føler mig uendelig lykkelig ved at turde sige, at denne Fællesvilje er tilstede iblandt os. Uden nogen Art af Fornemmelse af at overdrive, vover jeg at sige, at den Kres af Mænd og Kvinder, der slutter op omkring Martinus og hans Arbejde, er sig bevidst, at det Arbejde, de her udfører, kun tjener det ene Formaal: Igennem Selvforædling at bidrage til at gøre Livet for dem, vi kommer i Berøring med, lysere og lykkeligere.

Med kærlig Hilsen fra Martinus og samtlige Medarbejdere

E.S.

De sidste to Maaneders Travlhed med Flytning etc. har forsinket vort Arbejde temmelig meget. Men jeg kan glæde Dem med, at Kosmos for September vil komme til Dem en af Dagene, og at Kosmos for Oktober vil følge ret hurtigt efter. Den Optimisme jeg i mit sidste Brev gav Udtryk for med Hensyn til min Rejse til Jylland i Ugen 18-22 Oktober, var aabenbart ikke helt uberettiget. Jeg glæder mig overordentlig til Gensynet med de mange Studiedeltagere. Tager De nye Venner med, ved De, at jeg vil gøre alt, hvad der staar i min Magt for, at baade De og Deres Venner skal faa Glæde af det!

Paa hjerteligt Gensyn