Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Skæbnen har villet, at vi, i det Øjeblik jeg sætter mig til at sende Dem denne min lille Hilsen, netop nu oplever et Sommervejr over Klint af den Slags, man drømmer om hele Vinteren. Milde Sommervinde og straalende Sollys, krystalklart Havvand og i og om det hele Sommerens vidunderlige Varme, kort sagt: det ideelle Ferievejr. Og dog har jeg slet ikke i Sinde at skildre for Dem den ydre Ferie heroppe i dette Brev, nej, men derimod vil jeg gerne fortælle Dem lidt om et Eksperiment, jeg i Aar har foretaget i Feriens første Halvdel, og som faldt saaledes ud, at jeg trygt gentager det i den sidste Halvdel ogsaa. Eksperimentet angaar Undervisningen, og jeg overraskede vort første Hold Gæster med at meddele dem, at jeg, i Stedet for at anse dem for Gæster, som kom fra Danmarks forskellige Egne i de kommende godt fjorten Dage, vilde anse dem, ikke alene for Gæster fra fjerne Lande, men ogsaa som Studiekresdeltagere fra disse Lande, som her var stævnet hid for i en kort Ferie at faa en klar og nøgtern Gennemgang af det Verdensbillede, Martinus har skænket os.

Muligvis har denne min Indledning chokeret en og anden, det er vel tænkeligt. Paa den anden Side har jeg naturligvis haft en ganske bestemt Hensigt med den, og det er den, jeg ogsaa gerne vil delagtiggøre Dem, kære Læser, lidt i. Sagen er nemlig den, at hver eneste Deltager i denne Sag i Virkeligheden er Lærer paa den Plads i Livet og Samfundet, Forsynet har anvist ham. Men ikke alle er helt klar over dette Forhold, og det kan føre til Oplevelser, som helst skulde undgaas, – for alle Parters Skyld! Som jeg ofte har bemærket, fører Mødet med de kosmiske Analyser hyppigt til en Slags Begejstringsberuselse, i hvilken man, greben af en Slags hellig Iver, giver sig til at belære sine Omgivelser om disse Ting. Resultatet vil næsten altid staa i omvendt Forhold til Anstrengelserne! Og hvorfor? Fordi en Begejstringsberuselse omtrent er det ringeste Grundlag for aandelig Undervisning, der kan tænkes. Mentalt set udtrykker en Begejstring jo en Tilstand, i hvilken Følelsesenergien spiller en dominerende Rolle. Men de Tankeblandinger, i hvilken Følelsesenergien dominerer, er ikke neutrale, tværtimod. Og vi ser da ogsaa, hvorledes denne Begejstring, der af den begejstrede selv opfattes som ædel o. s. v., næsten uundgaaeligt fører ham ind i mere eller mindre hidsige Diskussioner med de Mennesker, der ellers var udset til at skulle være de første Ofre for hans "0mvendelsestrang". Det her nævnte er gerne den første Virkning af Begejstringsrusen, Den varer i Almindelighed ikke saalænge, det sørger den rent ydre Verden for. Men der er en Virkning til, og den er farligere, fordi den mere angaar en selv end Omgivelserne. Denne Virkning kommer til Syne som en mere eller mindre ubevidst Trang til i Samtaler, der angaar aandelige Problemer, da fortrinsvis at vælge Emner, man dybest set selv ikke er helt fortrolig med. De Ubehageligheder, denne Trang har afstedkommet baade for den Enkelte og Sagen, er i Virkeligheden slet ikke smaa. Det er nemlig dem, som samlet skaber den Illusion af Mystik, der let kan komme til at omgive baade dette Arbejde og de, der beskæftiger sig med det. Og da Sandheden her saa absolut er den, at Martinus Arbejde dybest set er det mindst mystiske, der kan tænkes, vil denne Maade at behandle det paa i Virkeligheden gaa helt paa Tværs af Hensigten med det.

Alt dette var, her sagt i Korthed, det, der dannede Udgangspunktet for den Række Foredrag, jeg allerede har holdt heroppe. Ledsaget af Martinus' enkle og klare Symboler har jeg saa gennemgaaet hans Verdensbillede paa en yderst nøgtern Maade, for derigennem at søge at dræne det usunde Følelsesoverskud, de tilstedeværende Deltagere muligvis skulde have i deres Sind ind over de, skal vi sige mere ufrugtbare Intelligensomraader. Problemet er tveægget. Intet Menneske kan betræde de høje aandelige Omraader uden en vis Følelsesudvikling. Men da kun saa faa betræder disse sublime Omraader med Ligevægtsmentalitet, d. v. s. Følelsen afbalanceret af Intelligensen, vil man ude i Livet atter og atter blive stillet overfor den Kendsgerning, at Hjertet er løbet med Hjernen, og at følgelig det, der skulde have været klar – og dermed kærlig Undervisning – nu er gledet ud i taagedannende Mystik.

Derfor spiller den Enkeltes Ferieophold saa stor en Rolle baade for ham selv og den Sag, som her har hans Hjerte. Takket være de efterhaanden udmærkede Betingelser derfor, har vi her Lejlighed til at gennemføre en Undervisning, der i al Stilhed fjerner altfor vildtvoksende "Følelsesgevækster" til Fordel for en mere nøgtern og frugtbar Virkelighedserkendelse. Og Resultatet heraf vil uundgaaeligt blive det, at de forskellige vender hjem til deres respektive "Lande" eller Familliegrupper mere afklarede end de kom, et Resultat som nok skal sætte Spor.

--------------------

Ferien kulminerer nu i en Overdaadighed af Varme, Skønhed og Livsglæde. De tidligere Aar har været skønne, men denne Sommer synes at overstraale dem alle, hvad saa end Aarsagen hertil kan være. Eet er alle enige om: vi maa udvide! Kiggede De uanmeldt herind, vilde De se alt saa belagt, at Ordet "dobbeltbelagt" bedre dækker de faktiske Forhold. Takket være en enestaaende Kærlighed mellem Deltagerne indbyrdes har vi i Aar kunnet skaffe forlængede Ferier til adskillige, men nogen endelig Løsning af Pladsproblemet er denne Ordning jo ikke. Men Gud være lovet synes det nu, som om Mørket i Verden er i Færd med at kulminere og meget Lys skimtes allerede forude. Naar Flaget Sommeren 1944 gaar til Tops heroppe, bliver det i en ganske anden Verden end den, vi i Dag oplever, – saa har vi sikkert Fred, – – og maaske ogsaa flere Huse!

Med kærlig Hilsen fra Martinus og samtlige Medarbejdere.