Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære Læser!

Uanset Kulde og andre meteorologiske Urimeligheder er Stæren nu vendt tilbage og jubler sin Foraarsglæde ud fra Skorstenspiberne. Dagens Lys tiltager hastigt, og Solen varmer, saa det gør godt langt ind i Sjælen. Vi staar paa Tærskelen til Aarets skønneste Tid - "den fagre Tid vi vented' saa længe", som i Aar skal bøde paa en - synes det nu - næsten uendelig Kæde af mørke og kolde Dage. Men netop fordi Foraaret er saa kort, gælder det om at møde det med den rigtige Indstilling; thi det er med det som med alt andet, at er der noget galt med Indstillingen, saa bliver Udbyttet derefter.

Og en forkert Indstilling har man, dersom man smækker sin Dør i for Foraarets vældige sundhedsbringende Kræfter, fordi man føler sig moralsk forpligtet til at lade være med at være glad i en Verden, der synes viet til Sorgen. Jeg skriver med Vilje "synes viet"; thi den, der for Alvor har søgt at forstaa Livet, føler sig ikke forpligtet til at gaa i Rette med Forsynet med Hensyn til det, der sker. Har man forstaaet Sandheden i dette: at intet er det, det ser ud til at være, vil man ogsaa være klar over, at heller ikke det Drama, der idag fuldbyrdes i Verden, og som maaske nu stunder mod sin endelige Løsning, alene er Sorg og Nedværdigelse, alene er Mørke og Undergang. Bag al denne Lidelse venter en ny Verden. Omend Vejen til den bliver aldrig saa haard, saa skal vi nok naa den. Men netop fordi vi i Hjertet føler denne nye Verdens Nærhed, har vi Pligt til at holde vort Sind i Ligevægt overfor alt det, vi maa igennem. Og til denne Pligt hører ogsaa det at byde det tilstundende Foraar velkommen paa rette Maade. Ved at holde øje med hver lille ny Ting, Dagen bringer, ved at nynne med Stæren, smile til Vintergækken og nikke genkendende til den lille Eranthis, naar den nu inden længe sætter sin nymalede gule Kalot paa Hovedet. I Livets Bog skriver Martinus, at "saalænge der findes en Blomst, kan Erindringen om en højere Verden ikke slettes ud!" Sandheden i disse Ord aabenbares for en, naar man lukker alle en Yderverdens Indtryk ud af sit Sind og koncentrerer sig om det Underværk en Blomst er. Saa lægger man Mærke til dens Farve og Duft, men fremfor alt dens kunstneriske Form. En Blomst er aldrig smagløs i Farvekombination, men altid ren i alt, hvad den er, i Sandhed en Aabenbaring om hin guddommelige Verden, der er det inderste Maal for alle vore Længsler og Drømme.

Foraaret er Blomsternes Tid. Hver eneste svulmende Knop indeholder et Vidunder af Skønhed. Lad ikke det triste, Verden idag til Overflod er fyldt af, ødelægge det, Forsynet ønsker at fortælle Dem med det Blomsterflor, vi inden saa længe er omgivet af. I Strømme af Farver, Lys og Duft vil Forsynet fortælle Dem om Kontrasten til alt det, vi nu oplever. I Kaskader af Lys og Skønhed vil Guddommen aabenbare sit sande Væsen for den, der vil se. Mød Foraaret paa rette Vis, og Sjælen vil fyldes med den Kraft, der gør selv tunge Dage udholdelige!

Med hjertelig Hilsen fra Martinus og samtlige Medarbejdere!