Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

I begyndelsen af maj måned har Danmark og den øvrige verden fejret 40-årsdagen for den 2. verdenskrigs afslutning og fredens indtræden. Begejstringen i maj 1945 var stor, og i massemedierne har vi nu set og hørt en genopblussen af denne fredsbegejstring og nationale beruselse. "Freden" er blevet fejret med flag, taler, nationale sange, kransenedlægninger på de faldnes grave o.s.v. Men fik vi virkelig fred i de efterfølgende 40 år? Har der ikke været et utal af større eller mindre krige? Jo mange! Og kunne man vente en øjeblikkelig og holdbar fred? En kronikør skrev engang i et af vore dagblade en artikel: "Hvis freden brød ud". Han påviste heri, at en pludselig fred på Jorden ville skabe uanede besværligheder og ulykker, skabe arbejdsløshed for krigsindustrien og for professionelle militærpersoner. Den pludselige "fred" ville skabe næsten lige så store besværligheder og samfundsmæssige problemer, som krigene gør.

Og hvad er da freden? – Ja, mange gør sig det nok ikke klart, men freden er ifølge Martinus det samme som kærligheden. Kærligheden er igen det samme som livserfaring og livsforståelse, som igen er et resultat af lidelseserfaringer. Krigen er således udelukkende et udtryk for manglende erfaringsdannelse, medfølelse, medlidenhed eller evne til at sætte sig ind i andres lidelsestilstande. Hvis vi på vor egen krop kunne fornemme "fjendens" smerte ved maskingeværkugler, håndgranater, raketter eller atombomber, ville vi aldrig medvirke til disses fremstilling eller brug. Men da det store flertal – ledet af statsmænd der er uvidende i dette felt – således mangler tilstrækkelige lidelseserfaringer, fortsætter oprustningen og krigene. Men disse medfører så til gengæld de manglende nødvendige smertefornemmelser og lidelseserfaringer. Krigenes ophør og fredens indtræden er derfor et spørgsmål om udvikling og er ikke noget der indtræder, fordi en fjende er slået til jorden. Freden er kærlighedsevnens organiske vækst i hvert enkelt menneskes eget sind og dermed et "indvendigt" problem, et spørgsmål om mentalitetsændring hos alle Jordens mennesker, og den kan ikke skabes af politikere. Martinus overværede engang en samtale om Vietnamkrigen, hvor de tilstedeværende diskuterede krigen og de forskellige krigsførende parter, og da Martinus i nogen tid havde hørt på udtalelserne, sagde han omtrent sådan:" Det er slet ikke et spørgsmål om amerikanere, kinesere, kommunister eller demokrater, – det er et spørgsmål om skabelse af bevidsthed". Vejen til virkelig fred går – uden hensyn til om vi kan lide tanken eller ej – udelukkende igennem absolut selvoplevet viden om krigen og dens virkninger, i dette liv eller i tidligere eller kommende liv. Læs iøvrigt i dette nummer Olav Johanssons artikel: "Opdragelse til fred".