Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1985/4 side 82
<<  2:2
Kroppen er sjælens spejl
af Ole Ingolf Jensen
 
(Fortsat fra forrige nummer)
 
Samme bevidsthedstilstand hos forskellige arter
Generelt forholder det sig på den måde, at jo længere vi når frem i udviklingen, des flere forskellige bevidsthedstilstande kan væsenerne skifte imellem. Vi kan bare se det på os selv som jordmennesker. Vi kan skiftevis være som engle eller djævle, være hadefulde og elskende, osv.
Men vi kan også se den samme bevidsthedstilstand komme til udtryk hos helt forskellige dyrearter. F.eks. de blodtørstige jægere, hvor væsenerne har omdannet deres legeme til jagtredskab, så mund og lemmer er besat med skarpe dolke, hvormed de kan gribe og iturive deres bytte. Sådanne væsener findes både til lands, til vands, og i luften; vi kalder dem henholdsvis løver, tigre, katte, osv – spækhuggere, hajer, baracudaer, osv – og endelig ørne, musvåger, falke, osv. Disse er alle aktive jægere, men vi kan også se en mere lumsk mentalitet komme til udtryk hos de dyr, vi kalder krokodiller og alligatorer. De har klædt sig i panser, og med et dolkebesat gab ligger de og venter på det intetanende bytte, hvis de da ikke lister sig ind på det.
For at beskytte sig imod rovdyrenes skarpe dolke af tænder og kløer, har mere fredelige dyr (som disse skældyr), trukket i panser og plade. (Fra David Attenborough: Livet på Jorden)
Atter andre væsener foretrækker at æde ådsler eller lig, det gælder for dem, vi kalder gribbe og sjakaler. Deres hoved og ofte også halsen er mere eller mindre nøgent, for ikke at fjer eller pels skal blive indsmurt, når de stikker hovedet ind i det døde kadaver.
Fra udviklingen, der også afspejler sig indenfor fosterudviklingen (embryologien), kan vi se, at vi, inden vi blev pattedyr og mennesker, levede i havet og var fisk. Men blandt nogle af de andre væsener, som også blev pattedyr, var der nogle, som ikke var færdige med at svømme, og de vendte efter at været gået på land tilbage til havet, og deres lemmer blev efterhånden omdannet til luffer. Det er de væsener, vi kalder sæler og hvaler. Deres kropsform og måden, hvorpå de svømmer, viser tydeligt, at det at svømme er noget af det bedste, de ved – ja, de elsker det så meget, at de har omskabt deres legeme til fuldkomne undervandsbåde, hvormed de kan lege i vandmasserne.
Eksempler på bevidsthedstilstande i fysisk materie
Dyreverdenen er således eksempler på forskellige bevidsthedstilstande, som kommer til organisk udtryk i materien. Og med den viden, vi idag har fra geologien, kan vi også se, at det levende væsen kan opleve disse forskellige tilstande i årtusinder eller endog i millioner af år, idet deres fysiske form er uændret i disse tidsrum. Men hvad betyder dette også, når det levende væsen oplever med selve evigheden som baggrund? Og når det, som forårsager hvor længe væsenet befinder sig i den ene eller anden bevidsthedstilstand, er dets egne ønsker og begær?
Nu findes der jo mange andre bevidsthedstilstande i dyreriget end de før nævnte. Tænk f.eks. på en due, den er på én gang både tillidsfuld og noget naiv. Atter andre bevidsthedstilstande udtrykker årvågenhed, andre igen stolthed osv, og igennem udviklingen har vi således oplevet og gennemlevet disse forskellige bevidsthedstilstande, sådan som vi nu ser, at andre væsener gør det. Så det er ikke mærkeligt, at vore dyriske egenskaber er så stærke og vanskelige at komme af med, for vi har gennemlevet dem og oplevet verden ud fra dem i mange, mange millioner år.
Bevidsthedstilstande akkumuleres
Ser vi på, hvordan udviklingen er sket fra fisk til padde til krybdyr til pattedyr og til menneske, kan vi ikke undgå at lægge mærke til, at der bag disse former også er sket en bevidsthedsmæssig udvikling, således at jo længere vi kommer frem i udviklingen, des flere forskellige bevidsthedsudtryk eller –tilstande kan væsenet opleve og manifestere. En kat eller en hund f.eks., er både et kælent og kærligt dyr, men også et frygteligt rovdyr, der gerne æder mus, fugle osv. Og ser vi på os selv som jordmennesker, så kan vi jo både opleve og manifestere alle disse forskellige bevidsthedstilstande, som vi ser dem komme til organisk udtryk i dyreriget. Vi har således akkumuleret alle de bevidsthedstilstande, vi har oplevet i dyreriget. Dette er det indhøstede erfaringsmateriale, som danner baggrund for vor skelnen mellem godt og ondt, hvilket vi er begyndt at blive bevidste om.
Kropssproget
Men kroppen er også sjælens spejl på en anden måde. Der er også selve "kropssproget", dvs det kroppen udtrykker ved sine bevægelser og holdninger. Kropssproget, der også anvendes i dyreriget, udtrykker sjælens eller bevidsthedens øjeblikkelige tilstand, dvs om vi er glade eller triste, venlige eller fjendtlige, osv, osv. Kropssproget kan også vise eller afsløre modstridende signaler; dels kan det som bliver sagt, være forskelligt fra det som udtrykkes ved kropssproget, ligesom kropssproget i sig selv kan fremvise modstridende signaler. Indenfor den moderne psykologi lægger man stor vægt på kropssproget, der helt overvejende er automatisk og ubevidst, hvilket viser, at der er tale om gamle indlærte funktioner.
Klæderne er også et sprog
Ligesom dyrenes fysiske fremtræden er meget forskellig angående deres form og farve, varierer vor fysiske fremtræden også alt efter det tøj eller de klæder, vi har på. Det fortæller således om, hvilken kultur vi tilhører, om den er vesteuropæisk, arabisk, mexikansk, kinesisk, osv. Men klæderne fortæller også om funktioner og erhverv, hvilket bl.a. ses af kitler, uniformer, arbejdstøj, festtøj, fritidstøj, m.m., ligesom de daglige klæder også fortæller sit. Til begravelser, eller når der udtrykkes sorg, bæres der sort; om vinteren, når det fysiske og mentale klima oftest er mørkt, bærer vi grå eller mørke klæder, og om foråret og sommeren er lyse klæder almindelige.
En sund sjæl i et sundt legeme
Der er endnu en måde, hvorpå kroppen er sjælens spejl, og det er det, som kommer til udtryk i ordsproget "en sund sjæl i et sundt legeme", dvs de afspejler hinanden. For at forstå dette, må vi se på, at vi er ved at komme ud af dyreriget, hvorved vi mere og mere frigøres fra de instinkter, som har ledt os gennem dyreriget. Vi kan ikke længere instinktivt finde den rette føde, hvilket så fører til fejlernæring, fedme, eksemer og sygdomme med dermed følgende lidelser, der så gør, at vi bliver bevidste omkring det pågældende felt.
De sjælelige eller bevidsthedsmæssige holdninger eller spændinger vi oplever, giver sig også til kende i vor fysiske krop på kort sigt. Vores kropsopbygning, sådan som vi fremstår i dag, er resultatet af en millionårig udvikling; men bare indenfor et enkelt jordliv kan vi påvirke den meget. Det kan f.eks. være, at vi gennem lang tid spænder i skuldrene, som følge af at vi lever i en permanent psykisk anspændt tilstand, hvilket så medfører, at skuldrene efterhånden bliver siddende i denne spændte tilstand. Og vi er dermed blevet fanget af os selv, idet den fysiske anspændthed virker tilbage på vores psyke. Og dette vil så vare, indtil vi bevidst arbejder på at frigøre os selv igen.
Munden og kysset vil efterhånden erstatte kønsorganerne som erogenzone for den seksuelle salighedsoplevelse i den fysiske verden. (Fra Desmond Morris: Menneskers adfærd
Jordmenneskelegemet
Men hvorfor har vi så det legeme, vi har nu? Hvad udtrykker det? – I forhold til de andre dyrelegemer udtrykker det først og fremmest frihed, samt at vi kan skabe. Og hertil er hele vor legemsopbygning vigtig: synet, hjernen, følesansen, osv, men også vore hænders udformning er af allerstørste betydning, – for vi skaber med vore hænder i den fysiske materie. Vi kan endnu bruge dem til at slå med, men rovdyrets kløer er borte, fordi vi er ved at nå frem til, at vi i stedet skal skabe og kærtegne – skabe kærtegn, så vort legeme bliver et rigtigt skabe- og kærtegnsredskab!
Som følge af, at vi endnu ikke er seksuelt dobbeltpolede, fremtræder vi som enten han- eller hunkønsvæsener, og de heraf dannede kønsorganer er udformet på en måde, så de passer sammen mellem væsener af modsat køn. Denne legemsstruktur forårsager (almindeligvis) automatisk en favorisering af væsener af modsat køn, idet kønsorganerne danner grundlaget for den højeste salighedsoplevelse i den fysiske verden, og danner fundamentet for hele dyreriget og hele reinkarnationen. Men nu, da vi er ved at blive mennesker, træder der nye erogene zoner i funktion. Det gælder først og fremmest munden, der efterhånden vil erstatte kønsorganet som redskab for den kulminerende salighedsoplevelse (LB V stk. 1915-17). Og i denne forbindelse er det interessant, at det allerede nævnes i Bibelen (f eks Rom. 16:16 og 1. Pet. 5:14), at kysset skal være fremtidens hilsemåde! – Kysset er ikke afhængigt af specielt udformede organer; vi kysser ligeså godt en mand som en kvinde, en dreng som en pige – hvilket jo er grundlaget for, at vi skal kunne fatte og vise kærlighed til dem alle..
... jo'e – kroppen ER sjælens spejl.