Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Mere end to milliarder af klodens mennesker kunne følge olympiadens åbningsfestlighed via TV, og andre nyhedsmedier har i denne tid været fulde af beretninger om sportsresultater og medaljevindere. Nogle mennesker har været vildt begejstrede, medens andre var mere forbeholdne eller ligefrem irriterede over den megen spalteplads og sendetid i TV, der anvendtes på O.L., og begge dele er vel forståelige. På den ene side må man undres over de helt fantastiske præstationer, der kan opnås, den vældige kontrol sportsfolkene udviser over muskler og nerver, og den fabelagtige anstrængelse, udholdenhed og tålmodighed, der ligger bag den forudgående træning. Denne foregår efter helt videnskabelige principper og fordrer en særlig indsigt i kroppens og psykens mekanismer, hvis den største ydeevne og de højeste resultater skal opnås, og hvor forskellen i præstationerne måles i 100-dele eller 1000-dele af et sekund. Det er brøkdele af sekunder, der afgør medaljernes fordeling mellem lige dygtige sportsfolk, for kun den moderne måleteknik gør det muligt at skelne mellem deres præstationer.

Den "anden side af medaljerne" er den, at sporten bruges i den nationale og ideologiske kappestrid, og at træningen derfor nogle gange er så hård, at enkelte af sportens udøvere ligefrem bliver invalider. Hertil kommer så et misbrug af medicin i form af doping, – den store forretningsmæssige spekulation i O.L., og den umådeholdne dyrkelse af idolerne. Denne "anden side" viser således en særlig form for materialisme, en overdreven dyrkelse og beundring af kroppene. At dyrke kroppen og vedligeholde den og gøre den til et smukt og lydigt redskab er både helbredsmæssigt nødvendigt og rigtigt på vort udviklingstrin, hvor kroppene af mange grunde ellers er tilbøjelige til at blive forsømte eller degenererede, og ligeledes er det som nævnt nyttigt at øve sig i udholdenhed, tålmodighed og legemlig og nervemæssig kontrol. Men er vi ikke med O.L. ude i en overdrivelse, – i ekstreme begivenheder, hvor kroppens dyrkelse kan medføre negligering af vore åndelige kvaliteter? – Er jeg guldvinder i højdespring, men kikser i kærlighed til mine medmennesker, – kan jeg tage sølv i tolerance overfor minoriteterne i samfundet, – kan jeg komme i kvartfinalerne i discipliner som fredsommelighed, tjenersind og hjælpsomhed. Kunne jeg blot få bronce i en "næstekærlighedens olympiade" ville jeg være lykkelig.