Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Den 17. januar åbnedes i Stockholm en international konference, hvor man skulle diskutere, hvad man kan gøre for at fremme tilliden mellem landene og derigennem mindske risikoen for krig. I den første uge af denne såkaldte "Stockholmkonference" deltog mange af de europæiske staters udenrigsministre og desuden stormagternes udenrigsministre. Alle disse holdt taler ved konferencen og det tiltrak sig naturligvis stor opmærksomhed, både indenlandsk og internationalt. Mange forskellige freds- og andre interessegrupper benyttede lejligheden til at demonstre på Sergels torv foran Brunkeberghuset, hvor konferencens åbning foregik. Medens konferencedelegaternes sorte limousiner med tonede ruder hurtigt svingede ind på de afspærrede og politibevogtede gader rundt om torvet, blandede demonstranterne sig, i sne og søle, med almenheden og med de mange TV-folk og journalister fra hele verden, som skulle dække begivenheden. Alt dette blev akkompagneret af tre buddhistmunke, der monotont trommede og afsang deres bønner.

Trods vinterkulden på torvet var følelserne varme, ja, af og til hede. Skolebørnene sang for freden, en gruppe demonstrerede for de baltiske landes frihed, nogen for indførelse af laservåben til beskyttelse mod robotter, andre for de frie polske fagforeninger, og de engelske kvinder fra Greenham Common var der også. Det hændte, at nogle blev uenige og der opstod diskussioner. Man beskyldte hinanden for at være ensidig i sin kritik af en af stormagterne, eller man syntes, at en anden gruppe var for fremfusende med at konkurrere om opmærksomheden.

Selv om alle var optaget af fredens sag, kunne man af og til se, at der ikke var så langt til de aggressive følelser. De eneste, som virkede helt uforstyrret rolige, var de tre buddhistmunke. Med en målbevidsthed og en viljestyrke som en naturkraft sad de der, vendt mod konferencebygningen, og gav uophørligt deres nærværelse til kende med deres vedholdende trommen. Kun få øjeblikke gjorde de ophold for at rette på deres tøj eller for ikke at forstyrre de syngende skolebørn.

Intet forehavende eller nogen tankegang kan idag opnå nogen stabilitet eller blive varig uden at være videnskabeligt underbygget, hvad enten det gælder nye mediciner, husholdningsmaskiner, rumflyvning eller hvad som helst andet – og altså heller ikke fredssagen.

Videnskaben influerer vor tilværelse på alle områder, og den lægelige videnskab har, foruden sine meget positive sider – ligesom også andre videnskaber – nogle negative eller tvivlsomme aspekter. En artikel beskriver her, hvordan denne videnskab søger at hindre fostre, som kan konstateres at have alvorlige skader, i at blive født til verden.

I dette nummer gør vi også opmærksom på nogle nyheder vedrørende udbredelsen af kosmologien i andre lande. Vi håber, at vi i fremtiden vil kunne informere mere om undervisningsvirksomheden i udlandet. Udbredelsen af næstekærlighedens videnskab over hele verden er jo en hjertesag for alle, som længes efter fred og kulturel blomstring.