Kosmos 1984/1 side 22
Kjell Höglund: KOSMOLOGIEN I EN NØDDESKAL
Martinus hovedværk "Det Tredie Testamente", Livets Bog, består som bekendt af syv bind. Et hurtigt overblik viser imidlertid, at Martinus i de fem første bind har præsenteret de mest centrale emneområder. Bind seks handler for en stor del om indvielsesprocessen, medens bind syv har karakter af afslutning og sammenfatning.
Undersøger vi herefter bindene 1-5 opdager vi, at det teoretiske grundlag er fremlagt i og med tredie del. Videre opdager vi, at bind 1 udgør en hurtiggennemgang af verdensbilledet. Ja, i virkeligheden fremstår essensen af det kosmiske verdensbillede allerede i fortalen, det vil sige i bogens første femten sider! Jeg vil endog hævde, at man kan finde de vigtigste kosmiske principper blot ved at studere det allerførste stykke i Livets Bog – hvis man har "øjne at se med".
Sådan lyder det første stykke af Livets Bog:
"Ethvert levende væsen, der kommer til verden, ligegyldigt hvad enten det hører ind under det væsenssamfund, vi kalder "den jordiske menneskehed", eller det hører ind under de former for liv, der ytrer sig gennem det, vi er vant til at opfatte som "dyr", "planter", og "mineralier", er alle uden undtagelse genstand for livets oplevelse".
IDEEN BAGVED ORDFORMERNE
Lad os nu prøve at dechifrere dette første stykke.
| 1) | Den jordiske menneskehed, dyrene, planterne og endog mineralerne er levende væsener.
|
| 2) | De udgør samfund eller stater.
|
| 3) | De kommer til verden. Verden må hentyde til den fysiske verden, eftersom Martinus opregner mennesker, dyr, planter og mineraler. De må så komme fra en ikke-fysisk, det vil sige en åndelig verden.
|
| 4) | De danner en udviklingsstige.
|
| 5) | Ligesom dyret er blevet til et jordisk menneske, må det jordiske menneske forvandles til noget andet. Denne tilstand må blive en højere udviklingstilstand. (Se 4).
|
| 6) | Mineralerne må være kommet fra en åndelig tilstand, fra en åndelig verden. (Se 3).
|
| 7) | Vi har "vænnet os til at opfatte" visse levende væsener som dyr, planter og mineraler. |
Intet er altså hvad det ser ud til at være. (Se 5 og 6). For den der kender grundelementerne i Martinus verdensbillede begynder det nu at åbenbare sig, at den kosmiske vision, som lever i Martinus bevidsthed, gennemsyrer allerede de første orddannelser han nedskrev på sin maskine, da han skulle skabe sit store hovedværk.
LIVET BAG MATERIEN
| 8) | Ethvert levende væsen, som kommer til verden, oplever livet. Eftersom noget ikke kan blive til intet, kan livets oplevelse aldrig ophøre, det kan kun forvandles og overgå i nye oplevelser. Ethvert levende væsen er derfor udødeligt! (Se 3, 10, 11 og 12).
|
| 9) | "Genstand for" må betyde, at den ydre verden er levende, og at livsoplevelserne er en personlig korrespondance, en levende dialog.
|
| 10) | Livet "ytrer sig gennem" dyr, planter og mineraler. Livet findes altså bag formerne. Jeg'et findes bag bevægelseskombinationerne. (Se 8).
|
| 11) | Når det levende væsen ikke mere tilkendegiver sig "gennem" den fysiske krop, må det befinde sig i den åndelige verden.
|
| 12) | Eftersom "noget" ikke kan blive til intet og heller ikke opstå af intet, så må det liv, som forsvinder ind i den åndelige verden, også vende tilbage til den fysiske verden, med mindre man ikke accepterer en uendelighed på begge sider af et begrænset tidsrum, hvilket ville være en logisk koldbøtte. Vi har altså med et kredsløb at gøre. Reinkarnation bliver et faktum. (Se 3 og 6).
|
| 13) | Udvikling bliver et faktum, eftersom erfaringer ikke kan gøres ugjorte.
|
| 14) | "Den jordiske menneskehed" – der er altså tydeligvis menneskeheder på andre kloder! |
Nået så langt i vor dechifrering begynder vi at få en anelse om den mentale suverænitet, som Martinus givetvis er i besiddelse af. Allerede i det allerførste stykke af sin bog har han fuldt overblik over sit verdensbillede. Det er ikke en udspekuleret teori for ham, men en selvoplevet permanent realitet.
KÆRLIGHED = LOGIK
| 15) | Verdensaltet er et levende væsen (Se 9 og 10). Dette altomfattende levende væsen må være GUD.
|
| 16) | Men når vi alle således er udødelige og befinder os i en evig udviklingsproces indeni Gud, så må vi konstatere, at alt er såre godt.
|
| 17) | Vor lykke må afhænge af i hvilken grad vi er i harmoni med den store organisme, som omgiver os. Alle energier går i kredsløb. (Se 12). Karma bliver et faktum.
|
| 18) | Vort velbefindende bestemmes altså af, i hvilken udstrækning vi er til glæde og velsignelse for andre levende væsener. Alkærligheden bliver kulminerende logik.
|
| 19) | Når Gud eksisterer, alle er udødelige og alt er såre godt, er der ikke grund til andet end at være meget glade og meget lykkelige! |
Og her har vi således i vor undersøgelse af det første stykke af Livets Bog fundet Martinus kosmologi i en nøddeskal.
(Oversat fra svensk af SB)
Tilbage til artikelregister
Forrige