Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Ovenpå en strålende varm og solrig sommer er vi nu på vej mod årets mørketid, og snart står træer og buske nøgne mod den grå efterårshimmel, medens deres visne blade hvirvles rundt af blæsten. Og vi kan nu med glæde se tilbage på den svundne sommer med al dens glans, farver og udadvendte aktivitet og vende os mod vinteren med de mørke aftener, som skaber mulighed for åndelige sysler og fordybelse. Vinterarbejdet er således – modsat sommerens – mere rettet mod åndelig og intellektuelt arbejde, og indenfor Martinus sag kan vi nu registrere denne åndelige aktivitet. Foruden Instituttets egne kurser, ser vi den uhyre udfoldelse af energi udover hele Skandinavien. Vi får i denne tid programmer og plakater fra mange skandinaviske byer, der fortæller om undervisningens start og omfang. Der er programmer for ugekurser, week-endkurser, foredragsrækker, studiegrupper, tema-aftener og kulturelle sammenkomster, og foredragsholdere udfolder stor rejseaktivitet. Og det viser sig, at denne voksende udfoldelse er et resultat af, at mange mennesker nu har forstået, at initiativet skal komme fra dem selv, at de af egen drift kan gå igang med undervisning i kosmologi på det niveau, hvor de selv har deres evner. Nogle kan starte en studiegruppe og andre har evner som foredragsholder osv, og resultatet er nu blevet livlig foretagsomhed, som man må se på med den allerstørste glæde, da Martinus tanker derved bliver til hjælp og inspiration for flere mennesker, som har behov for dem.

Mennesker er hidtil blevet ført af ledere, af verdensgenløsere, og i det daglige af diktatorer, politikere, kirkeledere, foreningsformænd osv, men vi er nu i den situation, at enhver gennem kosmologien kan lære at se, at han eller hun – som sin egen leder – helt og fuldt har ansvar for sin egen livsudfoldelse og skæbne, og at kun mennesket selv og det selv alene er ansvarlig, og samtidigt ligger også hele initiativet hos den enkelte. – At den enkeltes initiativ ikke skal være selvisk, men passe harmonisk ind i helheden, og at hensynet til medvæsenerne og helheden er helt uomgængelig nødvendigt for skabelsen af indre og ydre fred, det siger kosmologien også meget om.