Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Martinus mindedag, som fejredes den 6. august, havde i år temaet internationalisme. I dette nummer bringer vi i tilknytning hertil en artikel om det kommende verdensrige, som afsluttes i næste nummer. Vi får desuden et referat af mindedagens forløb og af en af de taler, der blev holdt.

Nationalisme er jo en kollektiv egoisme, medens internationalisme er nationens uselviskhed. Den store hindring for samarbejde og dermed for gode arbejdsresultater er netop egoismen, det kan man se på det internationale plan, bl.a. i form af den uretfærdige fordeling af naturens ressourcer og livsfornødenheder, der råder i verden.

Allerede tidligere generalsekretær i FN, U-Thant fastslog, at levnedsmiddelmangelen i verden ikke var nogen virkelig mangel, kun et fordelingsproblem. Hvis landene kunne samarbejde, sådan at ethvert land bidrog med sit, og alt derefter blev fordelt logisk og retfærdigt, så ville ressourcerne være mere end tilstrækkelige og sulten i verden være fortid.

Egoismen er altså gruset i samarbejdsmaskineriet, og samarbejde er en forudsætning for velstand, fred og lykke. Samarbejde er selve naturens arbejdsmetode. Her bliver ethvert individs indsats positivt anvendt, den bliver et plus for helheden, alt bliver til nytte og gavn. Indenfor den jordmenneskelige kultur går mange af ressourcerne til at forsvare og forstærke egne positioner og til at tilfredsstille egne begær. Med alkærlighedens indtog i bevidstheden vil disse ressourcer blive frigjort og stillet til rådighed for alle mennesker.

De – ganske vist meget sjældne – anonyme indlæg, som redaktionen modtager, kan desværre – selv når synspunkterne er rigtige – ikke komme læserkredsen tilgode, da vi ikke kan optage anonyme artikler i bladet. Vi kan heller ikke besvare brevene direkte, når afsenderen er ukendt. Men en spørger kan godt være anonym i bladets spørge-rubrik, blot redaktionen kender hans/hendes indentitet.