Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Et eksempel på, hvordan manglende erfaringer og kundskab på et særligt felt kan forårsage bryderier, blev jeg engang vidne til ved abebjerget i Skansens dyrepark i Stockholm. Abebjerget på Skansen ligger sammen med en sældam. Sælerne svømmer i dammen mellem tilskuerne og aberne. Medens jeg stod der og betragtede dyrene, kom en dyrepasser med mad til sælerne. En af de fisk, som han kastede ned i sældammen, havnede på modsat side og straks kom en af de hurtige chimpanser og tog sig af fisken. Aben satte sig på en afsats og begyndte at studere sit fund. Han vendte og drejede det, bøjede det, smagte på det, men syntes ikke rigtig tilfreds. Pludselig forstod jeg, at aben opførte sig som om fisken var en banan! Den prøvede gentagne gange at skrælle den på samme måde som en abe plejer at skrælle en banan. Da dette ikke lod sig gøre, blev den mere og mere desorienteret og fortsatte med at vende og dreje denne ejendommelige tingest, som havde form som en banan, men hverken smagte eller lod sig skrælle som en banan. Til sidst måtte vor chimpanseven give op, han lagde fisken fra sig og begyndte forvirret at gå sin vej. Men den havde ikke gået mange skridt, før den vendte om for at betragte denne for ham så drilagtige, gådefulde ting, som lå der og ganske nægtede at opføre sig som en banan. Nysgerrigheden tog igen overhånd, den gik tilbage, satte sig ned og fortsatte med at studere dette bananlignende, men af fisk lugtende fænomen. Efter gentagne gange at have mobiliseret al sin analyseringsevne måtte den til sidst lade sig nøje med den konklusion, at "alt hvad der er aflangt ikke er banan". Med en erfaring rigere, men med lige tom mave, gik den begyndende forsker derfra.