Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Et vredesudbrud er en ytring af samme type energi som ved en eksplosion i et fyrværkeriskyts, som billedet viser. Deraf udtryk som "eksplosivt temperament", "lynende gal" osv.
Foto: Lars Lundell

 

 

Max Kack:

NU ER DET IKKE LÆNGERE NYTTIGT AT BLIVE VRED

(Fra Svenska Dagbladet 12-12-82)

I decennier har det indenfor psykoterapien været anset for at være godt for den mentale og endog den fysiske sundhed at give sine aggressioner og vrede frit løb. Fortrængte aggressioner, som ikke får lov til at komme ud, er blevet anset for at være en vigtig årsag til psykiske problemer. Mange, der er begyndt at studere Martinus kosmologi, har svært ved at forene dette synspunkt med bestræbelser efter at tilgive og at få kontrol over sin tyngdeenergi. Nu viser imidlertid nyere forskning, at det absolut ikke er sikkert, at det er nyttigt at lade sin vrede få frit løb.

Den amerikanske psykologi Carol Travis, som i en årrække har forsket i dette problem siger "at denne her vise sine følelser ideologi næppe har gjort folks problemer mindre. Det mest iøjnefaldende resultat er bare, at det almindelige lydniveau mennesker imellem er blevet højere...". Carol Travis betragter vrede som et ikke bare biologisk eller dybdepsykologisk problem, men som en proces, som foregår mellem mennesker. Vredesudbruddet er ikke kun en vis mængde energi, som skal ud, mener han; det bliver først forståeligt i en relation til andre mennesker. "Han synes ikke det ser ud til, at de der er vrede bliver mindre vrede efter et opgør – men at de der udsættes for det bliver sårede." "Vist kan det af og til føles vældig dejligt og befriende at give vreden frit løb, siger Carol Travis. Men det er ikke fordi en oplagret energi har fået frit løb, men fordi du gennem udbruddet har nået et socialt mål." "Ofte kan man nå det mål på en anden måde end ved at skrige og sparke. En professor indenfor dette område mener at "reflektion" er den bedste måde at få blodtrykket ned på, når man er vred. Man venter indtil det værste har lagt sig – og så taler man med hinanden om hvad der er sket."

Set i lyset af Martinus analyser er det selvfølgeligt, at det ikke er befordrende for hverken den psykiske eller fysiske sundhed at give destruktive energier i bevidstheden frit løb. Den dræbende energi har sin bestemte virkning både hvis den indestænges i organismen eller den rettes mod omverdenen. Og denne virkning vil til sidst komme tilbage til sit ophav. Det eneste, som kan løse vredens problem, er forståelsen, den sande forståelse, som hviler på en virkelig indsigt i den universelle retfærdighed. Roden til aggressionerne er jo at finde i dyreriget, hvor den som led i selvopholdelsesdriften og kampen for tilværelsen var en helt uundværlig og livsbetingende evne. Efterhånden som vi udvikler os ud af dyreriget bliver den imidlertid til mere og mere besvær på grund af de lidelser, den forårsager, og fordi vor fysiske og psykiske fremtræden bliver mindre robust og stadig mere forfinet. De stærkt destruktive energier, som ligger bag aggressionerne, bliver derfor til en gift i vor organisme. Og vort velbefindende er jo afhængig af, at vi tilfører organismen og psyken livsbefordrende energiarter eller materie. Den aggressive opførsel må altså sættes ind i den rette kosmiske udviklingssammenhæng, så man forstår, at det er helt naturligt at den forekommer, men at den er ulogisk på vort nuværende udviklingsstadium og derfor degenererer.

(Oversat fra svensk af Sysse Buch)