Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1981/4 side 39
WILLEM-JAN KUIJPER
KRISTENDOMMEN SOM VERDENSVIDENSKAB ELLER LIVSFUNDAMENT
 
Og for virkeligt at forstå, må man altså efter evne gøre min mission, mit arbejde identisk med sit eget liv. ("Omkring min missions fødsel" Kap. 21.)
 
Hvorfor er Gud ved at blive upopulær?
Det er snart to årtusinder siden, at Jesus af Nazareth afslørede en hidtil ukendt væremåde og visdom, der gjorde ham til verdensgenløser og moralsk model for jordmenneskeheden (1). Man skulle derfor tro, at næsten to årtusinders opfordring til at bringe sig i overensstemmelse med Kristi ord og handlemåde efterhånden havde medført, at en hel del jordmennesker ville være i stand til at praktisere en lignende væremåde i større eller mindre grad.
Og selv om man ikke kan komme uden om, at Kristendommen har ændret menneskers og samfundets indstilling i næstekærlighedens retning, når vi ser hospitals- og ambulancetjeneste, skolevæsen, den sociale forsorg osv, så må man dog samtidig indrømme, at kendsgerninger fra dagliglivet viser noget helt andet. Hvad afslører aviserne, fjernsynet og film? Hvad afslører de virkelige kendsgerninger?
Er det ikke netop det modsatte af at stikke sit sværd i skeden og vende den højre kind til, når man bliver slået på den venstre, eller tilgive sin næste ikke blot syv gange dagligt, men indtil halvfjerdsindstyve gange syv gange? Der tales meget om fred, men krig hærger verden mere end nogen sinde før. Der tales meget om retfærdighed, men uretfærdighedens tunge åg får flere og flere mennesker til at bukke under. Der tales om menneskerettigheder, men flertallet af nationerne torturerer deres modstandere mere raffineret end nogen sinde før. Der tales om afspænding og nedrustning, men der oprustes og opfindes geniale mord- og destruktionsvåben som aldrig før. Der tales om ligeløn og økonomisk demokrati, men "økonomisk kannibalisme", udnyttelse og udsugning tyranniserer verden. Ja, kan vi ikke med rette kalde denne tidsepoke, vi lever i, for det eneste virkelige helvede? Kan vi benægte, at djævlen raser i al sin vælde, når vi ser på de to verdenskrige i dette århundrede, når vi ser de ustandseligt fortsættende rædselsvækkende krigs- og drabstilstande, når vi oplever den kulminerende bølge af vold, ufred, terror, pengeafpresning, gidseltagning og andre geniale djævletilstande? Kan her ikke kun være tale om ragnarokkens eller djævlebevidsthedens sande kulmination, med jordmenneskene som tilværelsens sande djævle(2)?
Måske vil nogen her spørge: hvad er årsagen til denne forfærdelige tilstand og kan nogen bebrejdes for det? Nej, ingen kan bebrejdes den, men for et mere underbygget svar er vi netop nødt til at analysere denne førnævnte djævlebevidsthedens dødsmarch eller kulminerende ragnarok nærmere.
Er det ikke netop det modsatte af den væremåde, Jesus selv var en fysisk demonstration af?
For det virkeligt troende menneske er disse dommedagstilstande ikke det store problem endnu, dets blinde trosevne sætter det i stand til at acceptere Guddommens eksistens og almagt og at anvende troens religiøse skrifter og dogmer som moralsk grundlag for dets handlemåde. Men hvad med det moderne intelligensbetonede kulturmenneske? Hvad skal dette menneske, hvis trosevne er degenereret, med en bibel eller religiøse skrifter, som er utilgængelige for materiel forskning, hvad skal han stille op med en usynlig Gud, som er almægtig, alkærlig og alvidende, i forhold til den realistisk synlige og fysiske helvedes- og rædselstilstand, han oplever i sin hverdag? Hvad skal han med den væremåde, Jesus demonstrerede, i det hensynsløse, professionelle kapløb om materielle værdier, æresbevisninger og statussymboler, jordmennesker befinder sig i? Kan det undre os, at Gud er ved at blive upopulær i kraft af den voksende materialisme? Men hvad er så materialisme og hvad er i det hele taget meningen med den tilsyneladende meningsløshed i vor tilværelse?
Materialisme eller kvantitativ sansning
Materialisme må betegnes som en verdensanskuelse, som er et resultat af den almindelige fysiske, materielle sanse- og erkendelsesevne baseret på en voksende intelligens. Den stærke intelligensmæssige udvikling i dette århundrede har bevirket, at mange mennesker i dag har mistet deres religiøse instinkt og dermed evnen til at tro på det religiøse, det åndelige, dvs på en usynlig Guddom eller et forsyn og dermed på en ledende moral eller logik som basis for deres handlemåde. Hvordan har det egentlig kunnet gå til? Ja, faktisk er jordmenneskene ved den forholdsvis hurtige overgang fra den primitive naturtilstand til den nuværende stærkt intellektuelle tilstand blevet blændet af intelligensens klare og skarpe lys, på samme måde som man bliver blændet af lyset, når man fra et mørkt sted pludseligt kommer ud i dagslyset. Det vil igen sige, at den nye viden om materielle forhold og detaljer blev oplevet som så betagende i forhold til den tidligere bevidsthedstilstand baseret på troen på alle fundamentale værdier, at denne bevidsthedstilstand hurtigt blev fortrængt som uvirkelig, naiv og barnlig (3).
Det moderne kulturmenneske har derfor kun evne til at acceptere materiekombinationer, der kan vejes og måles, eller foreteelser, der giver dette væsen selv viden om størrelser, afstand, vibrationer, mål og tal. Denne viden kan i kraft af sin karakter betegnes som kvantitativ viden, og den samlede kvantitative viden kender vi under begrebet den moderne materielle videnskab, som så er en kvantitativ videnskab. Denne videnskab får sin viden igennem materiel forskning, og da en sådan forskning er baseret på vore fysiske sanser, må der her være tale om kvantitativ sansning, dvs sansning af kvantiteter eller begrænsninger. Ja, vil nogen her sikkert bemærke, men vil det så sige, at der eksisterer noget ud over de begrænsede, fysisk materielle realiteter, og at der eksisterer en viden om det?
En ny videnskabelig forskningsmetode
Der er vel ingen, som vil benægte tankernes eksistens? Men er der her tale om fysiske realiteter? Der er vel ingen virkelig sandhedssøger, der vil påstå, at vi kan måle eller veje selve tanken? Og hvad f.eks med ideer eller principper, hvad med at være ærlig, trofast eller gavmild? Er vi gavmilde, når vi giver en krone, hundrede kroner eller en million kroner? Ser vi ikke her, at dette at være gavmild ikke kan aflæses eller måles efter et vist beløb? Det, det drejer sig om, er det principielle i vor handlemåde og ikke det kvantitative.
Og hvad viser den moderne videnskabs analyse af det levende væsen? Da det levende væsen af den materielle videnskab kun kan analyseres i gram, vibrationer og bevægelsesformer, bliver det for den kun synlig som en kombination af kemikalier, baser, syrer, stoffer eller materier. Ja, men vil det så sige, at det er denne materiesamling, denne stofkombination, der tænker, handler, skaber, manifesterer vilje eller udfolder intelligens og følelse (4)? Ja, for videnskabens materieforskere vil det se sådan ud, men vil den udviklede forsker ikke indse, at det levende væsen er noget andet og mere end kun en samling materie, og at det netop er dette "andet", der er det skabende, det viljemanifesterende, det intelligens- og følelsesudfoldende (5). At benægte dette "skabende noget" er at benægte "skaberen". Men da skabelsen er en urokkelig kendsgerning, vil dette at benægte "Skaberen" være det samme som indirekte at påstå, at tingene skaskaber sig selv. Men er denne indirekte påstand ikke lige så naiv og barok som at påstå, at bordet er blevet til uden snedker, brødet uden bager eller bogen uden forfatter? Og den materielle eller kvantitative videnskab udviser netop her, igennem dens benægtelse af universets højeste realitet eller vor vigtigste eksistensgrundlag, nemlig Guddommen, og dermed af en styrende generallogik eller en kosmisk planlægning, en kulminerende uvidenhed med hensyn til det ubegrænsede eller det overfysiske, og anerkender dermed tilfældighed eller kaos som universets styrende magt. Kan det undre nogen, at menneskehedens væremåde baseret på en sådan kold og gudløs videnskab, som mangler totalviden, helheden, udfolder sig som ragnarok, dommedag eller helvede (6). Verdenssituationen i dag viser, at menneskeheden, mere end nogen sinde før, foruden næstekærlighed mangler viden om det overfysiske, altså ikke kvantitativ men kvalitativ viden, men en sådan viden kræver en ny videnskabelig forskningsmetode, som så vil resultere i en ny videnskab (7). Og selv om mange ting, ud fra det materialistiske verdensbillede, ser meningsløse ud, har også dette en mening, fordi materialismen eller kvantitativ sansning kun er et stadium på vejen, som absolut alle mere eller mindre må passere, "idet den materielle viden indtil en vis grad er porten til den kosmiske viden, om end det kun er lidelseserfaringerne, der kan lukke den op" (8).
Den hellige ånd og kosmisk sansning
Vi har altså set, at den så nødvendige viden om væsenets overfysiske eller åndelige struktur, om et skabende noget eller skaberen kræver en ny videnskabelig forskningsmetode. Men lige så godt som sansning af det fysiske område og dermed materiel forskning er afhængig af fysiske sanser, så er sansning af det åndelige eller kosmiske område afhængig af kosmiske sanser, og det er denne sansemetode, der vil udvikle sig til kosmisk sansning og da vil være redskabet for en helt ny oplevelsesform og sansedimension.
Inden vi her fortsætter med analyseringen af denne kosmiske sansning, er det vigtigt at understrege, at de pågældende analyser i forhold til de almindeligt kendte opfattelser let kan virke fantastiske. Det vil derfor være en stor fordel for den virkelig interesserede at frigøre sig for alle eventuelle fordomme eller ikke virkeligt videnskabelige opfattelser, og at indstille sine tanker på: "Hvad er sandhed"? eller et dybfølt og ydmygt ønske om at lære sandheden at kende, da forståelsen af disse analyser netop ikke alene beror på intelligensens udviklingsniveau, men i højere grad på moralen, dvs menneskets kærlighedsstandard eller praktiseringen af næstekærlighed.
Hvad er da kosmisk sansning? Kosmisk sansning vil sige sansning i kraft af intuitionsevnen, der udgør fundamentet for al kosmisk oplevelse, som igen er den højeste form for bevidst oplevelse overhovedet (9). Alt, vi kan sanse, er ifølge "Livets Bog" (10) identisk med energi eller bevægelse, og hele verdensaltet består af et uendeligt ocean af energi- og bevægelseskombinationer. Denne samlede verdensenergi fremtræder i syv grundarter for vibration, og repræsenterer dermed syv energiarter eller grundenergier, nemlig instinktenergi, tyngdeenergi, følelsesenergi, intelligensenergi, intuitionsenergi, hukommelsesenergi og moderenergi. Af disse energier er intuitionsenergien livets højeste intellektuelle energi, og den gennemtrænger i kraft af sin gennemtrængningsevne alle de andre energier eller alt, hvad der forekommer i tilværelsen, dvs at intuitionsenergien ikke kan møde en eneste hindring og i sin kosmiske natur ligner en slags stråler, der går lige direkte igennem alle ting.
Men hvad er det nu egentlig, som ved hjælp af kosmisk sansning kan efterforskes? Alle oplevelser, ethvert levende væsen, ethvert jordmenneske har haft, er i form af spejlbilleder eller kopier, som for jordmenneskets vedkommende hovedsageligt består af mord-, drabs- og andre lidelseserindringer, blevet opmagasineret i dets indre verden. Her gennemgår de efterhånden en åndsproces, efter hvilken de fremtræder som fuldstændige kopier af de oprindelige lidelseserfaringer, men opbygget i kærlighedsmateriale eller den åndelige verdens guldmateriale, dvs den allerhøjeste intelligensenergi og den allerædleste følelsesenergi. Disse åndsgenstande eller guldformationer kaldes derfor guldkopier (11).
 
Når vi nu i vor hverdag siger, at vi f.eks ser et hus, ser vi bogstaveligt talt ikke selve huset, men vi ser eller fornemmer i kraft af synsevnen dets indvirkning på lyset eller reaktionen mellem huset og lyset. På samme måde fornemmer man med intuitionslegemet, når det er tilstrækkeligt udviklet, ikke selve guldkopierne men reaktionen af disses indvirkning på intuitionsenergien, og denne oplevelse bliver derfor det samme som at se. Med intuitionslegemet vil jordmennesket altså blive i stand til at se sine egne og medvæsenernes guldkopier, der jo tilsammen udgør "verdensaltets historie". Intuitionslegemet eller det kosmiske klarsyn vil dermed give individet oplevelsen af evigheden i form af syn og er dermed individets højeste synsevne.
Nu er det imidlertid sådan, at den af den oprindelige erfaring efterladte erindring, efter at have fuldført sin mission, bliver udrenset således, at den kun indeholder selve essensen, dvs at den virkelige idé eller kerne i samme erindring er blevet blottet. Derfor vil enhver guldkopi være identisk med facittet af den handlings eller manifestations dybeste årsag eller idé, der affødte erfaringen, og dermed eksisterer alle åndelige guldkopier som facitter. Vi ser altså her, at det fysiske syn udgør en evne til at "se manifestationer" (her er altså tale om kvantitativ sansning) mens det kosmiske klarsyn er en evne til at "se manifestationers facitter" (12) (her er altså tale om kvalitativ sansning). Det betyder igen, at individet igennem intuitionslegemet eller den nye sanseform vil få evnen til at se ind i verdensaltets koncentrerede og udrensede facitter og ideer, og da:" "ser" det altså sin egen udødelige tilværelse, verdensaltets evige og ufejlbare kærlighedslove, verdensaltet som "et levende væsen" og oplever således som en kendsgerning "synet af en altoverstrålende Guddom" " (13), her møder individet den allerhøjeste og mest fundamentale oplevelsesform i tilværelsen.
Men er dette syn af Gud ikke netop den bevidsthedstilstand eller sansedimension, som Bibelen betegner som "den hellige ånd"? Ja, er ånd ikke det samme som bevidsthed, tanker og viden, og er "den hellige ånd" så ikke det samme som "hellig bevidsthed", "hellige tanker", "hellig viden"? Men hellig bevidsthed, viden og tanker kan kun være den allerhøjeste viden eller sandhed om verdensaltet og dermed om den almægtige ene og sande Guddom, den absolut sande kærlighed og den herpå baserede sande væremåde. Og er det ikke denne væremådes logiske eller videnskabelige begrundelse i form af kærlighedsvidenskab, Kristus har bebudet som "Talsmanden den hellige ånd", der således ikke er en mand, der skulle komme, men en absolut visdom eller videnskab? Og vil den modne forsker ikke kunne se, at det er denne videnskab eller guddommelige ånd, der vil blive den ny verdensgenløsning midt i det tyvende århundredes dommedagsepokes bombe- og dødsrædsler (15)?
Moralsk uddannelse
Nu vil måske en del af dem, der er nået igennem det foregående, sige: "Jamen, det her ligger alt for højt, er alt for teoretisk", eller: "Det lyder alt for højtideligt, alt for religiøst". Hvor er forbindelsen med min almindelige hverdag, hvad betyder det i praksis? Hertil skal svares, at det, det virkeligt drejer sig om, er: "Er der tale om den virkelige, eneste og absolutte sandhed?" Og hvis det kosmiske klarsyn eller "den hellige ånd" repræsenterer det sande verdensbillede, er det så ikke ensbetydende med, at vor praktiske væremåde i dag er baseret på et ikke sandt, men falsk verdensbillede, og er det netop ikke det, verdenssituationens bloddryppende dødsatmosfære giver udtryk for? Og tror man ikke, at den virkelige sandhedssøger derfor i allerhøjeste grad vil være interesseret i, hvordan han kan opnå denne viden om den absolut sande væremåde, denne absolut højeste bevidsthedstilstand?
Kan man uddannes til den på universiteter, på højskoler, eller igennem kurser? Nej, vil det ikke stå klart for enhver, at undervisning i viden baseret på et falsk verdensbillede ikke kan løse noget som helst? Og her er det vigtigt at understrege, at akademiske titler eller eksamenspapirer i denne forbindelse ikke har den mindste betydning, de vil snarere være en gene. Det, at vi overfylder vor bevidsthed med kvantitativ viden om et falsk verdensbillede, og at vi frivilligt underkaster os en slags hjernevask ved at træne os i at tænke, at de synlige ting er, som de ser ud til at være, kan vel ikke give megen plads og tolerance for en modsat tankegang, nemlig, at de synlige ting ikke er, hvad de ser ud til at være, som det kosmiske klarsyn netop afslører (16). Selvfølgeligt skal disse bemærkninger ikke opfattes som kritik, idet materialismen og dermed den materielle videnskab, som vist, er et nødvendigt led i udviklingen. Og den materialistiske videnskab har skænket menneskeheden mange fantastiske kulturgoder, men det er ikke dens mission at påvise livets mening eller livsmysteriets løsning (17).
Men hvad er i det hele taget undervisning? Undervisning, er, uanset i hvilken form den forekommer, "kun en kultivering af eller en dygtiggørelse i at selvopleve" (18). Vil det sige, at vejen mod visdommen eller lyset er erfaringens og selvoplevelsens smertefulde vej? Ja, sagen er nemlig den, at det kosmiske klarsyn, igennem hvilket vi vil være i stand til at opleve selve verdensaltets grundvold eller basis, som er identisk med realiteter af den allerhøjeste intelligensenergi og den allerædleste følelsesenergi dvs af ren kærlighedsenergi, bliver båret af intuitionslegemet. Og intuitionslegemets begyndende udvikling og funktion betinges af en i forvejen genial udviklet evne til at opleve og manifestere kærlighed eller en harmoni af forædlet følelse og intelligens.
Men den jordiske menneskehed besidder i dag en fremragende eller overdimensioneret materialistisk videnskab, der er et produkt af intelligensen, i forhold til den humane udvikling, der netop beror på intellektualiseret følelse og intuition, og udviser dermed en psykisk skævhed eller et underskud på dens moralbalance. Denne mangel på moral eller viden om væremåde kan kun udlignes igennem virkningerne af djævlebevidsthedens væremåde, idet vor ufuldkomne væremåde vil resultere i forkerte handlinger, men forkerte handlinger vil skabe lidelser og dermed afsløre vore fejltagelser, og fejltagelsernes smertefulde virkninger vil afholde os fra at gentage vore fejl, og på denne måde får vi efterhånden viden om, hvad vi skal gøre, og hvad vi ikke skal gøre. Her viser det sig altså, at det er vore daglige erfaringer, den daglige oplevelse af lidelse, sorg og ulykke, skærende smerter og frygtelige sygdomme på vor egen krop, vor bevidste oplevelse af selv at blive dræbt, overfaldet, plyndret, voldtaget, undertrykt og tortureret, af selv at være fattig, arbejdsløs og sulten, der giver os kendskab til virkningerne af mørkets eller djævlebevidsthedens manifestationer, og dermed er de identisk med alvidenhed eller alvisdom (19) dvs "den hellige ånd".
Ja, kan man virkelig tænke sig en mere fuldkommen analytisk forening af det mest jordnære vi kender til, nemlig vor daglige hverdag eller væremåde dvs de daglige begivenheder, og det allerhøjeste, som der overhovedet findes, nemlig selve Guddommens bevidsthed? Kan man forestille sig en mere genial analyse af vor hverdag som vejen mod lyset, og afslører ikke netop denne analyse den største og eneste retfærdiggørelse for jordmenneskets nuværende ragnarok eller helvede samtidigt med, at Guddommens plan med os viser sig at være absolut kærlighed eller absolut matematik?
Nu er der måske en del mennesker, som tror, at de på vejen mod lyset har fordel af at træne deres psykiske evner, ved at arbejde med f.eks clairvoyance, pendulering, mediumisme, yoga, meditation eller hypnose, og det skal understreges, at enhver selvfølgelig er fri til at gøre sådan, men disse evner er ikke produkter af en udviklet moral og tilhører en anden kulturperiode. Det er en tilbagegang at træne sådanne evner, fordi det sker på bekostning af andre for væsenets nuværende udviklingstrin nødvendige evner og anlæg. Nej, "Det primære i den sande vej til indvielsen eller til fuldkommenhed er altså næstekærligheden. Der er absolut ingen som helst anden vej." (20) Og på denne vej vil menneskene i kraft af verdensgenløsningsprincippet, når de er modtagelige for det, få en teoretisk undervisning eller vejledning i næstekærlighedens videnskab, og denne vejledning danner sammen med dommedagens djævle- eller helvedesmanifestationer en eneste stor moralsk uddannelse.
Verdensgenløsningens nuværende fase, Det tredje Testamente eller Livets Bog
Verdensgenløsningsprincippet er identisk med forældreprincippet, som er en beskyttelsesforanstaltning, igennem hvilken barnet i barndommens og ungdommens år bliver vejledt og støttet indtil det kan stå på egne ben. På samme måde repræsenterer verdensgenløsningsprincippet en af ældre brødre i udvikling frembragt vejledning for menneskeheden under dens barndoms- og ungdoms stadium. Alle kendte humane religiøse trosformer danner i den forstand en del af menneskehedens barndomsvejledning, og kulminationen af denne form for udfoldelse af Kristusprincippet var Kristi korsfæstelse, hvis enorme energiudløsning skabte grobund for den ny verdensimpuls. "Barnet" (menneskeheden) er nu ved at forlade trosvejen og kan ikke længere acceptere nogen form for autoritet. Det er kommet op i lømmelalderen og går imod forældrenes eller Guddommens vilje, dvs menneskeheden befinder sig på den stenede, vanskeligt fremkommelige selvoplevelses- eller erfaringsvej, og er det ikke indlysende, at der her er brug for en hel anden vejledning?
Modtageligheden for verdensgenløsningens impulser af i dag udløser sig derfor i en stærk hunger efter kosmisk viden eller den nye videnskab, hvorved man kan blive i stand til at føre, styre og lede sig selv. Men at denne kosmiske visdom, der er identisk med "den hellige ånd" og dermed udgør Guddommens bevidsthed, ikke kan indføres i jordens mentale sfære uden i kraft af en person er naturligvis en selvfølge (21). Hvordan tror man ellers, det vil være muligt at nedtransformere de kosmiske ideer, realiteter eller facitter, som de almindelige jordmennesker på grund af deres manglende kosmiske sansning eller manglende humanitets- eller intuitionsevne ikke kan se, til det jordmenneskelige tankeniveau, end ved at iklæde dem intelligens- og følelsesmaterie og materielle ord og sætninger? Men dette væsen vil være fuldt indforstået med at holde sin person i baggrunden til fordel for skabelsen af den i ham inkarnerede højeste visdom. Og om nævnte transformation oplyser Livets Bog (22) følgende: "..., at det universelle verdensbillede eller den evige visdom, som gennem en guddommelig korrespondance i form af livets direkte tale er blevet tilført min bevidsthed, og hvis videre transformation i form af Livets Bog det er blevet mit privilegium at manifestere for verden... ".
Betyder det så, at de kosmiske analyser, som Martinus i form af bl.a. sit hovedværk, Livets Bog, har skabt, er "talsmanden den hellige ånd" eller åbenbaringen af selve Guddommens bevidsthed i form af en kosmisk videnskab og dermed det afgørende i verdensgenløsningen af i dag? Det fundamentale for at få dette spørgsmål besvaret må være at efterforske Martinus samlede forfatterskab. Og vil ikke enhver virkelig sandhedsforsker efter grundig gennemgang af dette arbejde erkende, at der her er tale om den mest geniale videnskabeliggørelse af Guds egen tankeverden i form af en absolut matematisk verdensanalyse, den mest fuldkomne klarlægning af Guddommens eget syn på tilværelsen, tiden rummet og evigheden, hvorigennem det uindviede væsen får adgang til at indleve sig i Guds bevidsthed eller væremåde? Kan vi virkeligt forestille os en mere videnskabelig forklaring af "Det nye Testamente", der omhandler Kristi komme eller de store facitter, som indledte en begyndende næstekærlighedsepoke; en forklaring, som derfor kan betegnes som "Kristi genkomst", videnskabelig kristendom eller næstekærlighedsvidenskab? Findes der dermed noget litterært værk, som er mere berettiget til navnet "Det tredje Testamente" (23) end netop de kosmiske analyser skabt af Martinus? Ja, eksisterer der et større fundament for moral og kultur? Kan der gives et større eksempel på kærlighedens væremåde? Eksisterer der en større eller højere videnskab end det kosmiske verdensbillede? Har den jordiske menneskehed nogen sinde kunnet læse og eftertænke et større litterært værk, og har den set mere logiske og geniale symbolske gengivelser i kunstnerisk særklasse af de vigtigste, for jordmennesket usynlige, kosmiske realiteter?
Nu er der måske mange, som vil føle sig fristet til at prøve at bevise, videnskabeliggøre, måle eller vurdere den kosmiske videnskab ud fra den materielle videnskab, og det vil så også være helt naturligt for dem, men Livets Bog oplyser i denne forbindelse at: "De kosmiske analyser udtrykker en videnskab, altså en logisk sandhed, hvis eksistens og logik ikke kan findes og bekræftes som virkelighed med de metoder og midler, i kraft af hvilke den materialistiske videnskabs sandheder kan dokumenteres som absolut virkelighed" (24). "Talsmanden den hellige ånd" eller den kosmiske videnskab er, som vist, i forhold til den kendte materielle videnskab så fuldstændigt suveræn og overlegen, at den ikke kan måles, vurderes, bevises eller videnskabeliggøres ved hjælp af de i den materielle videnskab anvendte kriterier eller måleenheder. Nej, vil den modne forsker ikke kunne se, at der her er tale om fremtidens målestok, i hvis strålende lys al materiel viden vil få sin virkelige værdi? Kan man forklare udsigten fra de højeste tinder med hjælp af den udsigt man har i dalen?
Faktisk udtrykker modeordet "livskvalitet" ganske udmærket, uden at de, som bruger ordet, ved det, hvad menneskeheden mangler mest, en viden om det overfysiske, om manifestationers facitter, om det kvalitative eller kernen i vor egne og andres manifestationer dvs Guddommens bevidsthed, og er det ikke netop den viden vi får igennem "talsmanden den hellige ånd" eller Det tredje Testamente? Og at leve og handle efter denne viden, som netop er vort mål, dvs at handle som et kristusvæsen resulterer i en væremåde, som er absolut i overensstemmelse med livets love eller verdensaltets grundvold; det betyder, at handlemådens kvalitet består af 100% næstekærlighed eller livskvalitet. Her er kristendommen for os blevet til verdens videnskab, er næstekærlighedsvidenskaben blevet vort livsfundament! Her er vi blevet ét med faderen, eller et menneske i hans billede efter hans lignelse!
WJK
Litteraturhenvisninger:
(Selv om der indtil nu ikke har været udbredt tradition for litteraturhenvisninger i artikler af denne art, og selv om alle forhåbentligt er klar over, at det er Martinus forfatterskab, som danner vor inspirationskilde, mener jeg, at det er en god idé at skabe større kutyme for sådanne henvisninger. Læserne vil på denne måde selv kunne kontrollere, hvor citaterne kommer fra og i hvilken sammenhæng de forekommer, og hvordan bestemte ideer er formuleret af Martinus selv.)
 
  1. Påske kap. 3.
  2. Logik kap. 68.
  3. Logik kap. 30.
  4. Bisættelse kap. 33
  5. For en mere dybtgående redegørelse af det treenige princip se symbol 6, 8, 9 og 10 i Det evige verdensbillede og f.eks Livets Bog stk. 233-244 og 528-558.
  6. Det evige verdensbillede, forklaring til symbol nr. 19.
  7. Bisættelse kap. 18-29 og 38, 39.
  8. Logik kap. 30.
  9. Livets Bog I, stk. 194
  10. Livets Bog I, kap. 7
  11. Livets Bog I, stk. 211
  12. Livets Bog I, stk. 216
  13. Livets Bog I, stk. 218
  14. Livets Bog VII, stk. 2652
  15. Livets Bog VI, stk. 2290
  16. Livets Bog II, stk. 540 og VI, 2049
  17. Det evige verdensbillede, Vejen mod lyset 4-6.
  18. Gavekultur (nr. 12) kap. 4 side 19.
  19. Julehilsen 1977.
  20. Livets Bog VI, stk. 2009
  21. Hvad er sandhed (nr. 3) kap. 27.
  22. Livets Bog I, stk. 10
  23. Livets Bog V, stk. 1849
  24. Livets Bog VII, stk. 2660