Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1965/Årsskrift side 37
Gule erantis i haven
bøjet af kulde og sne
gule erantis som modigt
ønsker lyset at se.
Gule erantis der glæder
alle de vintergrå sind,
gule erantis som lukker
forår i hjerterne ind.
Er vi mon selv som blomsten
i dage kolde og grå,
trodser vi kulde og mørke
for solskin og varme at nå?
Løfter vi selv vore hænder
til glæde i hverdagens jag,
har vi mon gemte kræfter
til endnu en solfattig dag?
Lad os som gule erantis
trodse den frostkolde vind,
skabe lidt håb og lidt lykke
i bange fortvivlede sind!
 
Lila Møller Kristensen