Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser!

Det føles som en stor glæde igen at udsende vort årsskrift! Vi brød kontinuiteten sidste år, fordi vi fandt, at det smukke "Festskrift til Martinus" i anledning af hans 70 års dag dækkede årets behov, men da vi nåede jul, savnede vi alligevel det KOSMOS, som i mange differerende udgaver er udkommet siden april 1933. For hvor forskelligartet dette tidsskrift end har været, så rummer det dog vort arbejdes historie under den lange forvandling, det har været undergivet fra den dag, Livets Bog's første bind så lyset i sommeren 1932.

Perioden 1960-61 har været rig på begivenheder, på vækst og udvikling. Alle, der oplevede Martinus 70 års dag vil sikkert være enige med mig i, at det var en af de dage i ens liv, man aldrig vil kunne glemme. For mange mennesker vil en sådan dag sikkert være som et vemodigt punktum på en lang arbejdsdag, men dette gælder ikke Martinus. Siden da har han med sin vanlige flid kastet sig over en opgave, hvis resultat vil blive af skelsættende art, nemlig udarbejdelsen af forklaringerne til hans samlede symbolik. En gang færdigt vil dette værk komme til at gå sin sejrsgang ned gennem tiderne, fordi det simpelthen vil blive den "nøgle" til kosmisk livsforståelse, vi i dag så bitterligt savner.

Da jeg ved, at mange spørger om, hvordan vort arbejdes situation i dag er, vil jeg i det efterfølgende prøve på at give nogle glimt af alt det, vi i dette år dels selv har arbejdet med og dels véd er i gang verden over. Ind imellem arbejdet på den allerede nævnte symbolbog har Martinus gennemrettet og korrigeret en artikelserie, som allerede i efteråret 1932 vakte stor opsigt, nemlig artikelserien "Menneskehedens Skæbne", der den gang udkom i bladet O. M. Vi håber at have den færdigtrykt i bogform inden årets udgang. Desuden har Martinus modtaget en meget indtrængende opfordring fra Japan til i en omfattende artikel at give vore japanske venner sit syn på den nuværende verdenssituation - en artikel om hvilken vi ved, at den, oversat til esperanto af sagens trofaste ven gennem mange år ingeniør Ib Schleicher, vil blive spredt i et kæmpeoplag over det ganske Japan. Denne artikelserie, der har bud til alle mennesker, vil, så snart den er færdig, blive offentliggjort i samtlige vore kontaktbrevsudgaver. I øvrigt er det os en stor glæde at kunne fortælle Dem, at den meget energisk arbejdende esperantogruppe lige har udgivet "Den længst levende afgud", samt at det i virkeligheden meget betydelige værk "Logik" inden længe foreligger både på esperanto og engelsk, den sidstnævnte udgave oversat direkte fra esperantoudgaven. Fra Indiens hovedstad New Delhi er der lige kommet meddelelse om, at bogen "Den ideelle føde" er ved at være klar til udsendelse over hele Indien. Lederen af vort arbejde der, Mr. Amrit Jindal, der spiller en stor rolle i den vegetariske bevægelse derude, går med liv og sjæl ind for Martinus tanker. Både han selv og hans søde hustru har allerede været Martinus gæster her og vender, såfremt verdenssituationen tillader det, tilbage hertil allerede til næste sommer. Fra Island har vi netop fået at vide, at gruppen der under ledelse af vor mangeårige ven, lærer Vignir Andresson, er i færd med at lægge sidste hånd på den islandske oversættelse af bogen "Kosmiske Lektioner", og fra Holland har vi netop i disse dage fået meddelelse om, at den første hollandske oversættelse af Martinus tanker og ideer vil foreligge inden jul under titlen "Hjertets Dannelse". Bag denne udgivelse står et kæmpearbejde, i hvilket generaldirektør Hendrik Dunnewolts frue, den højtbegavede Gunnel Dunnewolt, har været den bærende, inspirerende kraft. Og endelig har vor energiske svenske medarbejder Nils Kalén føjet endnu to bøger: "Omkring min missions fødsel" og "Juleevangeliet" til den stadigt voksende serie af forbilledlige oversættelser, der kommer på hans forlag. - Fra alle dele af verden lyder bønnen om flere oversættelser, flere bøger, en bøn vi søger at imødekomme, så langt evner og kræfter rækker. Kontaktbrevene har været og er fremdeles i levende vækst. De udkommer i øjeblikket på dansk, svensk og engelsk, men længe vil det næppe vare, før en tysk udgave kobles til. I hvert fald er adskillige artikler af Martinus, oversat af vor tysk-svenske medarbejder Karin Linde, allerede udkommet i Tyskland og har der vakt en sådan opsigt, at man må forudse krav om direkte kontakt med os.

Og foredragsarbejdet? Er der andet her at sige, end at kravet om nye grupper ustandseligt melder sig? Både i Danmark og Sverige er vort arbejde inde i en vækstperiode mere levende end nogen sinde. Og føjer vi så hertil udviklingen i KOSMOS FERIEBY, der netop nu går ind i en ny fase, der vil blive markeret med indvielsen af en stor ny foredragssal i den kommende sommer, ja så finder jeg, at vi har grund til at bøje vort hoved i dyb taknemmelighed over den glæde, det er for os alle, at se budskabet om Martinus tanker og ideer spredes over den ganske verden i en tid, hvor mørket på ny holder på at tætnes over en menneskehed, for hvem frygt, angst og mistro er blevet faktorer, der truer alles nerver, alles sind.

Vort arbejde udgør en aldrig hvilende kamp for virkelig fred og tolerance eller for det, man så smukt har kaldt: sand næstekærlighed. Så lad mig slutte med på Martinus vegne at bringe hver eneste af vore mange medarbejdere en inderlig tak fra sagens centrum på den plads, livet har anbragt dem! Alle ved vi, at vort arbejde gennem hele vort eget liv kun vil opleve sin første spæde barndom. Thi en sag, som indebærer de perspektiver, Martinus Verdensbillede rummer, må have en meget lang barndom. Men da det er i barndommens tid, de spirer bryder frem, der senere skal give "mange fold", har vi ikke alene lov til at føle det som en stor lykke, at vi i dette liv knyttedes til det, men også som et privilegium, for hvilket vi aldrig kan få sagt tak nok. Thi ved at række det kosmiske liv hånden, ved at kæmpe for en universel forståelse mellem mennesker, sker der uundgåeligt det, at vi selv kommer ind i den verden af lys og evigt inspirerende skønhed, der udstråler fra den kosmologi, som nok bærer Martinus navn, men som i alt udgør den største hyldest til og det største defensorat for den Guddoms eksistens, hvis bevidsthed vi gennem disse strålende analyser med digteren har lært at ane "fra støvet til de yderste sole!"