Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1949/2 side 28
Kosmisk kemi
I LITTERATUREN
 
Efterfølgende citat stammer fra den berømte franske biolog Pierre Lecomte de Noüy's bog "Menneskets Bestemmelse". Hagerup's forlag 1948.
"Det er tid for nationerne, såvel som for individerne, at gøre sig klart, hvad det er de ønsker. Hvis de civiliserede lande ønsker fred, så må de forstå, at spørgsmålet må løses fra grunden af. De gamle stilladser er ved at bryde sammen. De kan ikke reddes ved hjælp af snoreværk, limpotter og overenskomster, som bliver højtideligt underskrevet af officielle personligheder. Det er endvidere ikke nok med at konsolidere sig. Der opstår kun fred, hvis menneskets indre bliver forvandlet, og man opnår ikke noget ved at støtte sig til ydre ting. Vi har allerede sagt det: Kilden til alle krige og til alt ondt ligger inde i os selv. Der er ingen ydre beskyttelse mod en fjende, som får lov til at leve på bunden af vore hjerter. Han kan kun knuses ved hjælp af tiden, og hvis vi er fast besluttet på at opsøge og angribe ham. Her er der kun een metode, der tæller. Først må vi genoprette dyrkelsen af den historiske sandhed ved at benytte det samme undervisningsmateriale overfor alle børn i verden, således at den gensidige forståelse kan blive næret. Det er et forberedende trin, som bør tages med det samme. Dernæst må man begynde at dyrke den individuelle, menneskelige værdighed og forbedre mennesket ved at undertrykke hans arkaiske instinkter. Det er de fremtidige århundreders arbejde.
Det er kun ved at gå direkte til værks med hensyn til ungdommens opdragelse og undervisning, at man kan skabe et bedre samfund. Alle former for pseudo-mysticisme – social, filosofisk eller politisk – bør erstattes af den kristne mystik, den eneste, som er baseret på frihed og respekt for den menneskelige værdighed. Når mennesket har modtaget den samme uddannelse, når de følger de samme moralske forskrifter, og når de tænker universelt, så vil de ikke få let ved at bekæmpe hinanden. I dag består nationerne af individer, men besidder alligevel deres eget uafhængige liv, og de ønsker at blive ved at eksistere og koncentrerer alle anstrengelser om at gennemføre dette – sommetider for individernes skyld, sommetider for ledernes skyld eller for det, som de sidstnævnte betragter for vigtigere end det individuelle liv. Det er indlysende, at det er regeringens pligt at beskytte deres lande mod fjender, for ved at gøre dette, beskytter de individet, som man går ud fra, de repræsenterer. Men det er også deres pligt at forberede fremtiden ved at bidrage til oplysningen og angribe ondernes rod. Hvis dette ikke bliver gjort, kan det nuværende spil blive ved i al uendelighed, for de forskellige institutioners sjæle kan aldrig forandres ved forandringer af den sociale arkitektur. Så længe institutionerne bliver ved med at være, hvad de er, vil civilisationens fremskridt og udvikling være langsom, fordi visse landes aktivitet og anstrengelser er aggressive og andre landes defensive. Individernes enighed kan kun opstå, hvis de har fået samme moralske, åndelige og intellektuelle opdragelse og undervisning, – det er kun en sådan identitet, der kan danne grundlaget for et stabilt og stedsevarende samfund. Staten bør være menneskets tjener, beskytte ham i hans frie, individuelle udfoldelse og være ham værdig. Den bør ikke herske over ham. Et lands værdi er summen af dets børns værdier.
Enhver regering, som er mod den individuelle udvikling, er regressiv og strider mod den menneskelige værdighed."
 
 
 
Geniet er de oversanselige områders naturforsker og geograf, som optager kort over dem; og ved at gøre os bekendt med nye marker for vor virksomhed kølner det vor kærlighed til de gamle.
E. W. EMERSON