Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1948/5 side 6
Erik Gerner Larsson:
KOSMOS FERIEBY
Paany har vi fejret en straalende Pinse ved Klint og dermed indvarslet en ny Sæson i Feriebyens Historie. Som i de snart mange Aar forud, betød det tidlige Foraar atter for os stor og koncentreret Travlhed heroppe. Men Travlheden var denne Gang ligesom af en anden Art end i de tidligere Aar. Med Indretningen af den store, nye Foredragssal og af det store Kedelanlæg i Gartneriet samt med Anskaffelsen af Springmadrasser til samtlige Klintsøgaards Senge stod vi i Virkeligheden over for Afslutningen af en Kæmpeopgave, der tog sin Begyndelse den 5. Juni 1934, da vi erhvervede det første Areal heroppe, og som har varet ved med stadigt stigende Tempo i de mellemliggende 14 Aar.
Der kunde skrives en fantastisk Roman over disse fjorten Aars Udvikling indenfor dette, trods alt, beskedne Omraade. Det vilde i saa Tilfælde blive en Roman om, hvad Tro paa Livet og Tillid til et kærligt Forsyns Eksistens kan føre til. Mere end de fleste har jeg jo haft Lejlighed til at følge denne Skabelse i alle dens forskellige Faser og kan vel derfor ogsaa bedre end saa mange andre bevidne, at den Udvikling, der har fundet Sted, mindre er et Resultat af forudgaaende Planlægning end af indre organisk Vækst. Der var ingen, der i 1934 lagde en Lineal henover et Ark Papir og sagde, at der skulde der ligge en Række Huse, og der skulde der bygges et Gartneri, og til den Tid skulde Klintsøgaard købes og bygges om. Vi havde vore Anelser, der var udsprunget af en skjult Kontakt med den Plan, der saa aabenbart har eksisteret. Opbygningen af denne store og idag saa skønne Ferieby er sket paa Basis af et indbyrdes Kammeratskab og Sammenhold, man skal lede længe om.
Ethvert voksent Menneske ved, at der til enhver Form for Skabelse hører Skuffelser og Modgang, og det vilde være direkte taabeligt at give Udtryk for det Synspunkt, at Skabelsen af Kosmos Ferieby skulde have været een stor Fest. Det har den ikke. Men det væsentlige ved en Skabelse er ikke de Spaaner og Splinter, der uundgaaeligt ryger med, det væsentlige er saa absolut det opnaaede Resultat. Og ser vi paa det, har vi alle Lov til at være baade stolte og lykkelige. Hvor der i 1934 laa en øde Sandmark med en tynd og ubetydelig Granplantage, ligger der i Dag en velorganiseret Ferieby med Mulighed for daglig at give 200 Gæster en lys og glad Ferie. Det er det foreløbige Maal, vi har naaet. Men derudover har vi ogsaa opnaaet noget andet. Vi har opnaaet at skabe Begyndelsen til en international Skole i Martinus' Aandsvidenskab af et endog meget stort Format. Erhvervelsen af Klintsøgaard, som i denne Sommer kommer til at opleve en meget stor Belægning, betød i Virkeligheden Spiren til en Udvikling af enorm Rækkevidde. Bedre end de fleste er jeg fortrolig med de Angreb, der blev rettet paa Martinus, da han ikke alene købte denne store Gaard, men ogsaa tillod, at den blev indrettet til en ganske normal Restauration. Da Martinus Arbejde ikke tilsigter en Sektdannelse, men skal staa aaben for alle, der søger aandelig Viden, var det en absolut Nødvendighed at indrette Klintsøgaard som en normal Hotelpension og Restaurant, selv om adskillige havde andre Drømme og Illusioner. Martinus har ofte givet Udtryk for, at han er sin egen Sags fødte Forsvarer, og her traadte dette Forsvar for første Gang i skarp Aktivitet. Kosmos Ferieby er en Virkning af Martinus' kosmiske Analyser, og man maa være klar over, at blev denne Virkning kendt som en afgrænset Sekt, indenfor hvis Omraade man kun maatte dette eller hint, vilde denne Virknings Ringe faa aldeles katastrofale Følger. Martinus' Arbejde vilde da uundgaaeligt blive slaaet i Hartkorn med andre eksisterende Sekter og begrænsede aandelige Sammenslutninger, og fra at have været et vidunderligt Middel til hans Arbejdes Udbredelse vilde Kosmos Ferieby blive en skarptslebet Dolk rettet direkte mod Sagens Hjerte.
Alt dette er hindret nu. Vi besidder i Dag et Ferieomraade, indenfor hvilket ethvert kultiveret Menneske er velkomment og det uanset, om det deler vore Anskuelser eller ej. Hovedformaalet med dette Omraade er det ganske enkle at lade det være et Sted, hvor Livet kan leves i Overensstemmelse med langt højere Idealer end de, der idag er almengældende, hvorved Muligheden for en god og sund "Smitte" er til Stede. Vi har allerede paa utallige Omraader faaet Beviser for, at denne "Smitte" er i fuld Gang. Atter og atter hører vi fra vore nye Gæster, at de er lykkelige ved den specielle Aand, der raader indenfor dette Omraade, og som giver sig Udslag i de mange Smaating, der gør et Ophold her til en Oplevelse. Mennesker, som før ikke anede Martinus' Eksistens, sidder idag som begejstrede Tilhørere ved hans Foredrag. Dette var Hensigten, og det er alle overstaaede og alle kommende Besværligheder værd. Vi har nu et Middel i Hænde til at lade de saakaldt "udenforstaaende" blive konfronteret med vor Idéverden – og til selv at faa det permanente Kursus i Tolerance, som er saa værdifuldt for vor egen aandelige Vækst. De svundne Aar heroppe har lært mig meget om den dybe Kløft, der bestaar imellem den aandelige Teoretiker og Praktiker og om, hvor uendelig let det er at kritisere dem, der virkelig yder et Arbejde i en højere Idéverdens Tjeneste, men de samme Aar har ogsaa lært mig den dybe Lykkefølelse at kende, der bestaar i Mødet med Mennesker, som uden mange Ord helt og fuldt stiller sig ved Siden af en, fordi de forstaar, at de stillede Opgaver skal og maa løses, ikke for vor egen Skyld, men for alle dem, for hvem Løsningen vil betyde Spiren til nyt aandeligt Liv. Der eksisterer bag Martinus' Arbejde en stadigt voksende Kreds af Mænd og Kvinder for hvem dette Arbejde saa helt og ubestridt er selve Livet. Disse Mennesker er de Søjler, paa hvem det store Tryk hviler, og disse Søjler holdt, selv da et meget tungt Tryk en Overgang hvilede paa dem.
Jeg har jo adskillige Gange i disse Aar hørt, at "vi vader i Penge", og at vi "skovler Penge ind". Jeg nævner det saa direkte, fordi saadanne Udtalelser røber en forfærdende Mangel paa Viden og Indsigt og faktisk bidrager til at gøre i Forvejen tunge Byrder endnu tungere. Har man blot den ringeste Forstand paa Penge, maa man vide, at et Foretagende som det, vi her er i Gang med, ikke har nogen som helst Mulighed for at blive den "Guldgrube", naive Sjæle letsindigt vil gøre den til. Hele denne store Skabelse er og vil i lang Tid endnu blot være en Byrde, som skal bæres og som vil blive baaret. Vi har taget os den paa, fordi vi ser en Hensigt dermed, en Hensigt ingen af os blot et Sekund kan tænke os at forraade. Vi ved, at styret paa fornuftig Vis vil dette store Foretagende i Løbet af relativ kort Tid have Mulighed for at hvile i sig selv, det er vort Maal, rent økonomisk, og det vil vi naa ved de Dispositioner for Fremtiden, som vi har truffet. Blandt disse Dispositioner udgør Realiseringen af vore Grunde en af de vigtigste. Igennem denne Realisation tegner Sagen selv den største Part af det Partialobligationslaan, der udgør selve Fundamentet for Feriebyens Økonomi. Hver solgt Grund betyder nedskrevet Gæld, og da Salget af Grundene former sig paa en saa nem Maade og over en saa lang Periode, at praktisk taget enhver nu har Mulighed for at være med, ser vi denne Realisation i Møde med Sindsro. Vi har kun taget eet Forbehold, og det er, at Salget kun finder Sted til Mennesker, som er i Kontakt med vor Indstilling til Livet. Derved sikrer vi os, at den Aands Skabelse, som var og er Hovedhensigten med Feriebyens Oprettelse, bliver bevaret og stimuleret.
Den vedføjede Plan over Kosmos Ferieby, som hermed for første Gang offentliggøres, viser, som man vil se, ikke mindre end fem koordinerede Feriebyer, betegnede med Bogstaverne A., B., C., D., E. og FG. Samtlige de med Dobbeltcirkel betegnede Grunde er allerede realiserede, og for den resterende Del er der skabt en aarlig Kvota, som det næppe vil være vanskelig at afsætte. Afsluttet i Overensstemmelse med den her offentliggjorte Plan vil Feriebyen foruden den store Hotelpension komme til at rumme ca. 80 Bungalows. Selvom vi, paa Grund af de nuværende Byggerestriktioner, giver midlertidige Dispensationer med Hensyn til Byggeri, er det Hensigten, at samtlige Feriebyer, naar det tyngende Byggestop for Sommerhusbebyggelse ophæves, skal fremtræde paa samme ensartede Maade som det allerede bebyggede Omraade. Dermed være ikke sagt, at de eksisterende Hustyper skal kopieres, blot det, at hvert enkelt Omraade skal bebygges med en af Flertallet af Køberne godkendt Type, som hver enkelt Køber indvendigt kan indrette efter Ønske, men som i det udvendige skal have et ensartet Udseende.
Jeg indledte denne lille Artikel med at give Udtryk for, at den første virkeligt store Etape i Skabelsen af Kosmos Ferieby nu er tilbagelagt. Fjorten rige Arbejdsaar heroppe har nu sat en Frugt, enhver kan se og tage Stilling til. Men hvor meget vi end har bygget, plantet og i det hele taget skabt, bør man aldrig glemme, at selve Kernen i denne af saa mange beundrede Ferieby, er Foredragssalen og det Liv, der udstraaler fra den. Det har været vor Pligt at fuldbyrde Skabelsen af selve Feriebyen saa godt det overhovedet har været os muligt, og jeg ved, at vi kan være vort Arbejde bekendt. Med den nyligt stedfundne Genindvielse af den ombyggede Foredragssal, som nu virkelig rummer de bedste Betingelser for en gennemført aandsvidenskabelig Undervisning, er der sat en midlertidig Krone paa vort Værk, en Krone som udelukkende skyldes Sagen selv, idet den Sum, der blev anvendt til Ombygningen, blev skænket Martinus som Jubilæumsgave i 1946. Denne Sum var oprindeligt tænkt anvendt til et Tonefilmsanlæg i København, men Martinus fandt det mere paakrævet at udstyre Feriebyen med en absolut tidsvarende Foredragssal. Vi staar saaledes nu ved en Milepæl. Bag os ligger en Række slidsomme Aar, hvis Byrder ikke blev gjort mindre af Verdenskrig Nr. 2. Men vi naaede vore Maal og ser i Dag Fremtiden i Møde med den Glæde, der altid følger i et sundt aandeligt Arbejdes Fodspor. Var vi faa dengang vi begyndte, er vi til Gengæld mange nu, saa mange, at vi uden Vanskelighed kan bære de Byrder, vi her har taget os paa. En levende og stærk Tro paa vort Arbejdes Nødvendighed bar os igennem de første vanskelige Aar. Vi naaede derved Maal, som mange ansaa for uopnaaelige. Vil vi, hver for sig, i de kommende Aar bestræbe os paa ved vor egen personlige Væremaade at gøre Kosmos Ferieby til et Hjemsted for Aand og Kultur, for en virkelig sand og altomfattende Tolerance, vil denne Plet uundgaaeligt blive det Fredens Symbol, vi alle i vort Hjerte ønsker, den skal være.