Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Berlingske Aftenavis 22/2–47.

Forskellige Indlæg mod Røde Kors' Hjælpeaktion til Tyskland:

– Røde Kors' Opgave kan aldrig blive at gaa Barbariets Ærinde, som det nu skal til, ved at skulle opføde en ny Generation af Menneskeslagtere og Sadister under Henvisning til, at der findes enkelte Tyskere, der maa kunne medregnes blandt civiliserede Europæere.

– Kommandørkaptajn Hammerichs Udtalelser til "Berlingske Aftenavis" den 20. ds. burde betyde hans umiddelbare Afgang fra Dansk Røde Kors. Det turde være det mest himmelraabende Misbrug af Røde Kors-Navnet, Verdenshistorien endnu har oplevet.

– Men selv en Hjælp til de tyske Børn vil være fejlagtig – hvor kynisk dette maaske end lyder – thi den største Straf for de voksne Tyskere er netop den, at se Børnene lide, den medvirker væsentlig til, at de Voksne virkelig faar Forstaaelsen af, at en Angrebskrig i sidste Ende ogsaa rammer egne Børn. –

– Selv om de professionelle Pacifister er særligt foragtelige Kreaturer, selv om Ordet er forslidt og som falske Penge har faaet en falsk Klang, og selv om vi anser en evig Fred for en Katastrofe for Menneskeheden, er vi i Dag (1939) af den Mening, at en lang Fredsperiode er nødvendig for den europæiske Civilisations Frelse, men desuagtet vil vi ikke tage Initiativet dertil, saa længe vore hellige Rettigheder ikke er anerkendte!

Hitler udtalte den 22. August 1939 til sine Generaler – da han allerede havde overskredet den polske Grænse:

"Jeg skal give en Propagandagrund for at begynde Krigen. Det spiller ingen Rolle, om den er sand eller ej. Den sejrende bliver aldrig spurgt senere hen. Naar man begynder Krig og fører Krig, er det ikke Retten, som betyder noget, men Sejren, den stærkeste har Ret."

Politiken den 23/2–47.

Røde Kors' Præsident, Kai Hammerich, udtaler bl. a.:

– "det er vor Opgave at hjælpe, uafhængig af Nationalitet, Race og Tro" –

– "skal man gennemføre til Bunds den humanitære Idé, som Røde Kors gaar ind for, saa kan man ikke sætte Parentes om et Fjendeland, men maa forstaa, at ogsaa dér gælder Ordene om Barmhjertighed, hvadenten man vil opfatte dem som en bibelsk eller menneskelig Sandhed."

– "jeg synes godt, at man kan glæde sig over, at vi, trods alt hvad der overgik os, vover at gaa en anden Vej end dem, der vilde tage Friheden fra os. Det kan aldrig blive en Haan mod de Lidelser, vi gennemgik herhjemme."

– De fleste af os, som stræber efter en Verden, hvor Lov og Ret er fremherskende og ikke Atombomben, har kun lidt Indflydelse paa praktisk Politik. De, som har, vil sikkert bruge den til at jævne alle Vanskeligheder, saa de ikke skal blive farlige endnu en Gang. Men vi har alle vor Indflydelse paa den offentlige Mening. Det behøver ikke at være i Pressen. Det er i vore daglige Samtaler med dem, som vi omgaas, vi maa sprede Tro paa Fremgang, vor Tillid til, at evig Fred er mulig, til Trods for dem, som er bange eller vil det onde.

Vi ved, at Tanker er Magt, den stærkeste Magt, som bevæger Verden. Frygt er en negativ Kraft, som tiltrækker Fare. Men Optimisme er en positiv Kraft, som forjager den. Lad os være et Center for Optimisme, hver eneste af os, hvor han end er! Saa vil vi faa Kraft og se Resultatet en Dag.

Jeg kommer med denne Appel om Optimisme fra et Land, som er i Ruiner, fra et Folk, som ikke er langt fra Hungersnøden. Jeg haaber, det vil blive hørt i Lande, hvor det er lettere at være Optimist end i Tyskland.