Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1996/1 side 18
Martinus skrev...
Foto af Martinus
 
Jorden ikke skabt på seks dage, men...
 
For det moderne menneske er Bibelens udsagn om jorden skabelse på blot seks dage svært at acceptere. Men det er bare symboler, fortæller Martinus. Læs her hvorfor det var nødvendigt med sådanne symboler. Hvad vil der forøvrigt ske på den syvende dag?
 
Når "Bibelens" overleveringer fortolker skabelsesprocessens forløb som et tidspunkt af "seks dage", vil det ... sige, at overleveringen er verdensgenløsningens vejledning formet til et i intellektualitet endnu kun mindre fremskredent trins væsener. Det, verdensgenløsningen således vil fortælle dette trins væsener, er dette, at skabelsen tog "seks tidsperioder". Hvor længe disse tidsperioder varede, har den slet ikke tilsigtet at kundgøre, da det jo var et spørgsmål, der umuligt kunne foreligge, eftersom nævnte væseners "anelsesevne" jo udelukkende var urokkeligt indstillede på "mirakelskabelsen", der så at sige var lynskabelse eller en øjeblikkelig tilblivelsesform. At kundgøre for disse væsener, at skabelsen tog seks umådelige tidsperioder, der hver var på hundreder og atter hundreder af millioner år, ville fuldstændigt have gledet hen over deres bevidsthed som noget ganske umuligt og derfor usandt. Ved at udtrykke tidsperioderne som "seks dage" var de derimod straks fattelige, idet de da var fuldstændig i kontakt med deres "anelse" eller "tro" på Guddommens eller Forsynets mirakuløse kunnen. Der var skabt fyldestgørende kontakt mellem sandheden og disse væseners opfattelsesevne, hvilket jo ville have været ganske umuligt på nogen som helst anden måde. Og "seks dage" og "seks tidsperioder" er jo i princippet det samme rent bortset fra, at "én dag er for Herren som tusinde år, og tusinde år som én dag". På samme måde er overleveringernes "syvende dag" naturligvis også en tidsperiode af millioner af år og udtrykker i absolut forstand den fuldkomne fysiske tilværelsesform, jordmennesket vil komme til at leve i, når alle væsenerne indenfor jordmenneskeheden har nået fuldkommenhedsstadiet, og hver især udgør det "færdige" eller "fuldkomne menneske", er blevet "ét med Guddommen" og "elsker sin næste som sig selv". Denne "syvende dag" er således den senere bebudede "ny himmel" og "ny jord", i hvilken "retfærdighed bor".
 
Uddrag af Livets Bog 4, stk. 1167.