Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kontaktbrev 1946/114 side 3
<<  7:11  >>
JULEEVANGELIET
Foredrag af Martinus afholdt i Instituttets Foredragssal
Søndag den 10.December 1944
Bearbejdet for Korrespondanceafdelingen af Martinus personlig.
(fortsat)
Det er "Hankøns-" og "Hunkønsprincippet"s Mission at skabe denne gensidige Situation og i den heraf opstaaede Fornemmelse af Salighedsrus at forplante Livet fra aandelig til fysisk Tilværelse. Men nogen anden Mission har denne Kønstilstand ikke. "Næstekærlighed" eller Juleevangeliets "Fred" og "Velbehagelighed" for Jordmenneskene vil umuligt kunne udløses igennem denne kønslige Struktur. Det er ikke Juleevangeliets Mission at føre Jordmenneskene fra aandelig til fysisk Tilværelse, fra Uselviskhed til Selviskhed, fra "Dyrkelse af Livet" til "Dyrkelse af Materien", men derimod udelukkende dette at føre Jordmenneskene fra fysisk til aandelig Tilværelse, fra Selviskhed til Uselviskhed, fra "Dyrkelse af Materien" til "Dyrkelsen af Livet", hvilket i sin totale Form udelukkende kun kan gøres i Form af Udløsningen af den samme Kærlighed til en hvilken som helst Næste, som man nærer til sig selv. At Jordmenneskene derfor befinder sig ved en overordentlig dybtgaaende sjælelig Skillevej mellem det virkelige "Dyr" og det virkelige "Menneske" er saaledes her blevet aabenlyst. At "Kristusbarnet" i Form af Jordmennesket ikke er et Væsen, der er bestemt til kun at skulle være et "Hanvæsen" eller et "Hunvæsen", er dermed ogsaa blevet indlysende. Thi, hvis dette netop var Bestemmelsen, med hvad skulde det da hæve sig op over "Dyret"? – Er det ikke netop ved sin Frigørelse fra sin specielle "Hanvæsenstilstand", at "Manden" bliver "Kunstner", bliver "Geni"? – Og er det ikke paa samme Maade ved sin Frigørelse af sin specielle "Hunvæsenstilstand", at "Kvinden" ligeledes bliver "Kunstner" eller "Geni"? – Hvor forekommer der en virkelig "Kunst", en virkelig "Genialitet", der kan paavises udelukkende kun at være en speciel "Hankønsmanifestation" eller en speciel "Hunkønsmanifestation" udenfor de Manifestationer, der hører til "Dyret"s Parrings- eller Forplantningstilstand, saasom Redebygning, Hulegravning, Jagtmanifestationer eller andre Former for Bjærgning af Føden eller Udløsning af Selvopholdelsesdriften? – Er ikke netop alle disse Manifestationer specielt "dyriske"? – Og er det ikke derfor, at de for "Adam" kom til at udgøre det "Brød", der kun kunde tilegnes igennem hans "Ansigts Sved"? – Er det ikke de samme Manifestationer, der i Dag hører ind under baade det intellektuelle og uintellektuelle "Lønarbejde", hvilket altsaa vil sige: et Arbejde, et Væsen maa udføre for Opretholdelsen af sin Eksistens, og af hvilken Grund det altsaa paa dette Felt i tilsvarende Grad er identisk med en "Slave"? – Men naar det kun er et Arbejde, der udelukkende maa udføres for Opretholdelsen af Eksistensen for Arbejderes selv, hans Ægtemage og Afkom, bliver der i Princip ikke nogen Forskel paa dette Arbejde, og det Arbejde "Dyret" maa manifestere for at opretholde Eksistensen, ligeledes for sig selv, sin Mage og Afkom. Og det er ikke det af Selvopholdelsesdriften dikterede "Arbejde", der adskiller "Mennesket" fra "Dyret" eller bevirker, at Jordmennesket er et "Kristusbarn" eller et vordende "Menneske", skønt det endnu er et "Pattedyr".
Hvad er det da, der bevirker, at Jordmennesket er noget mere end et "Pattedyr"? – Det er alle de Manifestationsarter, der ikke er nødvendige for eller har noget med Opretholdelsen af Ægteskabet, Forplantningen eller Parringsakten at gøre. Det er saa at sige alle de Manifestationer, et Menneske af Hjertet har Lyst til at udføre, ikke fordi de er en Betingelse i Selvopholdelsesdriften eller i Kampen om det daglige Brød, og ikke fordi de eventuelt giver mange Penge, men udelukkende fordi det er en guddommelig Nydelse at beskæftige sig med disse særlige Manifestationer for disses egen Skyld. At udføre en særlig bestemt Manifestationsart eller et særligt Stykke Arbejde blot fordi, der ligger en Glæde og Inspiration i at udføre selve Arbejdet, er en helt ny Mentalitet. Det er Tilstedeværelsen af denne mentale Tilstand, der udgør de begyndende Symptomer paa, at Væsenet er et "Kristusbarn". Det er nemlig de begyndende Talenter for Manifestation af "Himmeriges Rige". Det er Begyndelsen til den Verden, i hvilken der ikke skal være "Graad og Tænders Gnidsel". Det er det begyndende Fundament for den "Fred" og "Velbehagelighed" for Jordmennesket, Juleevangeliet forjætter. Det er nemlig Produkterne af denne store Glæde og Inspiration, der blandt andet fylder Alverdens Museer eller offentlige Kunstsamlinger med de saakaldte ubetalelige "Kunstskatte". Rummer disse store for Almenheden tilgængelige Kunstsamlinger ikke geniale Manifestationer, ja, indtil overjordisk skønne Produkter af Verdens største Genier, frigivet til Skue, Glæde og Inspiration for Offentligheden eller alle Samfundets enkelte Individer? – Er der ikke netop Forskel paa et saadant Museum og et forretningsmæssigt Stormagasin? – I Museet ser vi et stort gennemprøvet og censureret Omraade af de ypperste, Jordmennesket har kunnet frembringe, ganske uden Hensyn til økonomisk Vinding, Ære eller Berømmelse. Ja har Historien ikke netop Eksempler paa, hvorledes enkelte Kunstnere eller Genier ligefrem har sultet, lidt Nød og Savn paa alle det daglige Livs Omraader og givet Afkald paa højt betalt "Lønarbejde", været til Latter, Haan og Spot, Kritik og Forfølgelse endog fra Familie og nærmeste Venner, blot for at efterkomme deres Genis stærkeste Krav, Begær eller Drift og derved fuldført deres geniale Mesterværker uden nogen som helst materiel Vinding. Tænk, hvis disse store Kunstens eller Skabeevnens Repræsentanter hellere havde valgt et Arbejde, der kunde have givet dem store økonomiske Indtægter i Stedet for deres Kunst, hvor fattig vilde Verden saa ikke i Dag have været paa virkelig store geniale Mesterværker. Men disse store Genier valgte at skabe Kunst hellere end at skabe Formue. De følte, at det var deres Mission at skabe skønne Ting, ganske uanset hvad det saa end maatte koste dem selv af Savn og Taarer. Og deres Geni fremtryllede Kunstens største Aabenbaringer, Mesterværker der i Dag maatte betales med Millioner af Kroner, Dollars eller Sterling, hvis de ikke allerede var blevet Staternes og dermed hele Menneskehedens Ejendom og derfor ikke mere kan købes eller omsættes i Salgsværdi.
Museerne rundt om i Verden rummer altsaa Jordens største Rigdomme i Form af Genialiteter eller Udtryk for Jordmenneskets allerhøjeste Kunnen, frembragt og skænket Menneskeheden af deres Ophav ganske uselvisk, ja, endog som nævnt igennem Sult, Savn og Taarer. Disse Mesterværker er ikke frembragte af deres Ophav paa Grundlag af forud modtagne Tilbud om saa og saa stort et Beløb i Timen, om Dagen eller om Ugen. De er kun frembragte, fordi deres Ophav har følt, at de skulde frembringes, og de har haft Glæde nok i, at det virkeligt trods alt lykkedes at faa dem frembragt.
At andre Mennesker, geniale Forretningsmænd senere har tjent store Formuer paa disse Mestres Frembringelser og levet højt paa disse geniale Kunstprodukter, inden disse blev offentlig Ejendom og dermed tilgængelig for Almenheden, forandrer jo ikke de Omstændigheder, under hvilke de er frembragte, og som afslører deres Ophav eller Skabere som "Kristusvæsener" paa dette særlige Skabefelt. Har disse Frembringelser ikke i mange af disse Væseners Liv skabt baade "Getsemane" og "Korsfæstelse" for saa senere, efterhaanden som Flokken blev udviklet til at vurdere og forstaa deres Frembringelser eller geniale Manifestationer, at hæve dem til Skyerne, og igennem hvilken Anerkendelse de da fik en Art "Opstandelse". At det er "Kristusprincippet", vi her har for os i disse Væsener, er saaledes ikke til at komme udenom.
Hvor helt anderledes er det ikke med Hensyn til Produkterne i et Stormagasin eller Handelshus? – Her forevises ogsaa mange vidunderlige ja endog geniale Ting. Men disse er endnu ikke frigivet til offentlig Eje eller udstillet for blot at være til gratis Beskuelse for Almenheden. De er endnu bastet og bundne eller monopoliserede som Midler, ved hvilke smarte Forretningsmatadorer og Aktionærer dagligt kan forøge deres Formue uden selv at udføre noget nævneværdigt Arbejde og saaledes i høj Grad leve paa Frembringernes eller Skabernes Bekostning. Hvad med alle de øvrige Produkter i et saadant Stormagasin, tjener de ikke det samme Formaal? – Og hvem er de, der fremstiller alle disse Produkter? – Er det Væsener, der laver dem udelukkende kun i Glæden over netop at lave disse uden Hensyn til Økonomi eller Vinding? – Nej, dette vil i al Fald kun høre til Undtagelserne. Det almengældende er derimod, at de er lavede af "betalte" Arbejdere, der tvungne af Omstændighederne ved deres ubemidlede Tilstand fra Fødslen af, var prædestinerede til at sælge deres Arbejdskraft saa og saa mange Timer af det samme Liv, de nødvendigvis skal bruge til at sove i og til at besørge Artens Bestaaen eller deres erotiske Krav. At det af disse Væsener manifesterede Arbejde ikke er udført paa Grundlag af Glæden over netop at udføre det for Arbejdets egen Skyld, ligegyldigt hvad det saa end maatte koste, ligegyldigt om man fik Betaling derfor eller ikke, er en Selvfølge. Det almengældende er jo det, at det udelukkende er udført som "betalt Arbejde". Men "betalt Arbejde" er jo det samme som "betalt Liv", og "betalt Liv" er igen det samme som "Slaveri". Stormagasinerne og andre Forretningshuse og Butikslokaler adskiller sig altsaa fra Museerne derved, at medens disse sidste er Udstillingslokaler for geniale Produkter, uselvisk fremstillet og skænket af deres Ophav, mere af Glæden over Frembringelsen i sig selv og over den Glæde og Inspiration de kan være for andre, end i Forventningen om materiel Vinding, er Stormagasinerne og øvrige Forretningshuse derimod Udstillingslokaler for Produkter, der er frembragt af "Slaver" eller Væsener, der nødtvungent har maattet sælge saa og saa mange Timer dagligt af deres Liv for at bjærge de øvrige Timer af deres Liv i Døgnet. Denne Frembringelse eller disse Produkter har igen for Forretningshusenes eller Stormagasinernes Indehavere udelukkende kun det Formaal, at være et som "Brugsgenstande" camoufleret "Betalingsmiddel" eller "Valuta" ved hvilken de kan tilegne sig eller "købe" Udnyttelsen af endnu flere Timer, Dage eller Maaneder af andre Væseners Liv. Hvad mener man om i et saadant Stormagasin at købe en Vare, hvis Udsalgspris eventuelt udgør mindst det dobbelte af Fremstillingsprisen, alt indbefattet? – Betaler man ikke her en Sum Penge, som man ikke faar noget som helst for? – Og betyder det ikke saa eller saa mange Dages eller Maaneders Arbejde hos en eller anden Arbejdsgiver for den ubemidlede Køber? –
(fortsættes)
  >>