Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

En amerikansk professors idéer om et nyt økonomisk system, der kan stimulere medmenneskelig kærlighed og omtanke, inspirerer nu til praktiske eksperimenter både i USA og Sverige. Disse ideer indebærer en praktisk tilpasning af de kosmiske principper for fremtidens samfundsøkonomi, som Martinus har beskrevet i LIVETS BOG.

 

"I virkeligheden går alting ud på kærlighed og omtanke". Det udtaler Edgar Cahn i et interview i Svenska Dagbladet d. 18.9.1990. Edgar Cahn, professor ved Florida International University i USA er ophavsmanden til en idé, der har vakt stor interesse i forskellige kredse i USA, og som nu sandsynligvis også skal prøves i Sverige. Idéen kaldes i USA "Service Credit Volunteer System" (Frivilligt tjeneste-ydelse-system). Det er et omsorgssystem, der betaler tjenester med tid i stedet for penge. Systemet går ud på, at den tid man bruger på at hjælpe et andet menneske registreres i en databank. En time er lig med ét point, og hver måned får man et kontoudtog. Når man senere selv trænger til hjælp, får man tilsvarende tid tilbage af et andet medlem af "tidsbanken". Eller man kan give sine "point" eller ens opsparede tid som gave til én, der har hjælp behov.

I USA er systemet delvis forskelligt udformet i de forskellige delstater. I visse stater bygger det helt på frivillighedsprincippet, i andre er kirken, sygehuset, politikere eller delstatsregeringen engagerede.

Som eksempel på hvordan det kan fungere, kan nævnes forsøgsvirksomheden ved et stort "Senior Center" i San Francisco. For at kunne blive medlem i "tidsbanken" dér, skal man være over 60 år og kunne give mindst 8 timer af sin tid pr. måned. Man kan også blot være giver af sin opsparede tid eller blot modtager. Der lægges stor vægt på samordningen af "giverne" og "modtagerne". Hver "kredit-time" bogføres som en time, uafhængig af hvilken slags tjeneste der udføres. Tjenesterne deles ind i kategorierne "hjemmetjenester" (selskab, rengøring, madlavning m.m.) og "udetjenester" (transport, eskortering, indkøb, tolkning m.m.).

Edgar Cahn siger, at han med sin idé vil styrke en "ikke-markeds-økonomi", hvor det betaler sig at hjælpe hinanden, og hvor man siger ja til det gode i mennesket.

For den, der kender Martinus' værker, er Edgar Cahns idéer ikke nye, men det er, så vidt undertegnede ved, første gang disse idéer prøves i praksis i vor verden. Professor Cahns initiativ kan derfor ses som et spændende eksperiment, der vil komme til at give værdifulde erfaringer i skabelsen af et helt nyt økonomisk system for fremtiden.

Principperne i dette system har Martinus beskrevet i kap. 4 i sit hovedværk LIVETS BOG. Martinus viser dér, hvordan pengesystemet vil blive afskaffet i den fremtidige verdensstat og erstattet af det han kalder "menneskets naturlige medfødte betalingsevne". Denne "medfødte betalingsevne" er ganske" enkelt væsenets arbejds- eller skabeevne. I dette samfund bliver arbejdet altså den eneste værdi eller det eneste betalingsmiddel. Betalingsmidlet "penge" kan måles i kroner og ører. Men hvordan kan betalingsmidlet "arbejde" måles?

Ja, den eneste universelle måleenhed, som her kan anvendes, er "tiden", det vil sige arbejdstiden. I stedet for at betale med kroner og øre vil vi alle i fremtiden komme til at betale med timer og minutter, ganske som i Edgar Cahns "Service-Credit"-system.

Hvordan bliver det da muligt at udregne den værdi, som f.eks. en arbejdstime giver adgang til?

Ja, her må princippet – ligesom i "Service-Credit"-modellen – være "samme værdi for samme værdi", dvs. "samme tid for samme tid". En times tjeneste af én slags giver adgang til en times tjeneste af en anden slags. Dette princip er jo enkelt, når det gælder tjenester, eftersom disse ikke kan måles eller jævnføres på anden måde end netop i arbejdstid. Hvordan skulle man ellers kunne sammenligne f.eks. lægens og lærerens arbejde?

Men når der er tale om varer kan sagen forekomme mere kompliceret. Hvor mange arbejdstimer skal f.eks. et tv-apparat koste?

Ja, det må afhænge af den tid det tager at fremstille eller producere det. Hvis vi antager, at produktionstiden er en time (det er den allerede i dag), så vil apparatet altså komme til at koste en arbejdstime.

I verdensstaten vil alle værdier således blive videnskabeligt beregnet og bestemt. Det bliver altså ikke som i dag, hvor profitbegæret og "loven om udbud og efterspørgsel" afgør varernes værdi eller pris. Det vil bl.a. medføre, at varer og tjenester i verdensstaten bliver utroligt "billige" sammenlignet med forholdene i dag. Et lille begreb om forskellen kan man måske få af ovennævnte eksempel med tv-apparatet – og derefter stille sig selv spørgsmålet: Hvor mange arbejdstimer må et gennemsnitsaflønnet individ i vort samfund i dag præstere for at kunne betale et tv-apparat til dagens "markedspris"?

Hvis vi, for nemheds skyld, antager at en "markedsmæssig" gennemsnitsløn er 100 kr. pr. time (hvilket sikkert er betydeligt højere end den virkelige gennemsnitsløn i samfundet i dag,) og at en "markedsmæssig" gennemsnitspris for et nyt tv-apparat er 5000 kr., så koster et tv-apparat altså i dag 50 arbejdstimer!

Men dets virkelige værdi er altså, som nævnt, allerede i dag kun en arbejdstime, da dette er dets produktionstid!

Så kan man, hvis det morer én, fortsætte med at undersøge vare efter vare med udgangspunkt i dets kosmiske værdi eller produktionstid og sammenligne med samme vares "markedspris" i vor nuværende pengeøkonomi, og hvad denne pris indebærer omregnet til arbejdstimer. På den måde kan man efterhånden begynde at ane forskellen mellem det Martinus kalder "det falske forretningsprincip" ("størst mulig værdi for mindst mulig værdi") og det sande eller guddommelige forretningsprincip ("samme værdi for samme værdi").

Det "falske forretningsprincip " tvinger således de fleste mennesker til at betale eventyrlige "overpriser" for deres eksistens. "Overpriser" som normalt kun kan betales ved et liv slavebundet i arbejde. Dette at skulle være tvunget til at præstere mange flere arbejdstimer for at få adgang til de nødvendige varer end disse, kosmisk set, i sig selv er værd – det er et aspekt af hvad princippet "størst mulig værdi for mindst mulig værdi" betyder i vort hverdagsliv.

Når princippet "samme værdi for samme værdi" bliver ledestjerne for samfundsøkonomien, indebærer det bl.a. at menneskeheden befries fra – for sin overlevelses skyld – at være tvunget til at ofre næsten al sin tid og al sin livskraft i kampen for "det daglige brød". Så kan vi begynde at leve i stedet for blot at overleve.

På vejen frem mod dette lokkende livsmål leder Guddommen os forsigtigt med mange små tilpassede skridt og impulser. Impulser, som bl.a. manifesterer sig i betydningsfulde og inspirerende eksempler og eksperimenter i nye måder at leve og organisere menneskelige relationer. "Service-Credit"-eksperimentet synes at have alle forudsætninger for at kunne blive et sådant eksempel.

Kilder:
Svenska Dagbladet, d. 18.9.1990
Dagens Nyheter, d. 17.5.1989

Oversætter: SB