Kosmos 1989/8 side 153
Livets ligeværd
af Olav Johansson
En ny svensk undersøgelse viser dybtgående forandringer i menneskers etiske indstilling til forskellige former for liv. Hvordan kan disse forskningsresultater tolkes i et kosmisk perspektiv?
En majoritet af svenskere mener, at mennesker og dyr har samme værd. Det viser en undersøgelse udført ved det teologiske institut i Uppsala. (1) Undersøgelsens resultat er ingen døgnflue, mener forskerne, eftersom to opfølgende studier med nogle års mellemrum viser samme tendens.
Forbavsede forskere
I den første undersøgelse, som udførtes for tre år siden, stillede man dette spørgsmål til 398 personer: "Bør man vise større respekt for mennesker end for andre levende væsener?" Resultatet af denne undersøgelse blev kommenteret af forskerne selv på følgende måde: "Vi havde ventet en stor majoritet for Ja-svar, men sådan blev det ikke. Kun 37% svarede ja, 44% svarede nej og 17% var usikre." (Citat fra forskningsrapporten)
Samme undersøgelse viste også, at 70% af de adspurgte mente, at naturen har en værdi i sig selv, uafhængig af dens nytte for mennesket, medens kun 30% mente, at man kunne koble naturens værdi til dens nytte for mennesket.
I den næste opfølgende undersøgelse fik 521 svenskere i hele landet mellem 16 og 74 år følgende påstande at tage stilling til:
– Mennesket har højere værdi end alt andet levende. Dyrene har ringere værdi end mennesket.
– Mennesker og dyr har samme værdi.
Kun 27% af de adspurgte tilsluttede sig den første påstand, medens hele 66% gav deres tilslutning til den opfattelse, at mennesker og dyr er ligeværdige.
Dette resultat viser altså, at tendensen fra den første undersøgelse, som var så forbavsende for forskerne, yderligere var blevet forstærket de seneste år.
Den »menneskelige« kultur og dyrene
Det er altså uden tvivl sådan, at undersøgelsesresultaterne peger hen imod, at en dybtgående holdningsændring finder sted blandt menneskene. I praktisk taget al tidligere "menneskelig" kultur her på jorden har forskellen mellem menneskers og dyrs værdi været anset for at være mere eller mindre indlysende. Dette har været en forudsætning for, at vor "kultur" har kunnet leve højt på dyrenes bekostning og anvende deres legemer efter forgodtbefindende – som føde, som beklædningsmateriale eller som arbejdskraft og i nyere tid desuden som forsøgsmateriale i videnskabelige laboratorier.
Dyrene har ganske enkelt været betragtet som et af naturens "råmaterialer", beregnet på at blive anvendt af mennesket efter dets bestemmelse – et "råmateriale" uden egen sjæl, uden egen tanke, følelse og begær. Dyrene er altså hovedsageligt blevet opfattet som en slags animalske automater. Denne indstilling er til tider blevet drevet så langt ud, at nogle forskere helt alvorligt har hævdet, at dyrenes skrig, når de f.eks. blev pisket eller udsat for eksperimenter, kan sammenlignes med et urs timeslag. Lige så lidt som et ur kan føle noget, når det slår, så kan et dyr føle noget, når det skriger, mente man.
Den kosmiske »død«
Denne blindhed for "livssiden" hos de animalske legemer vi kalder "dyr", er en følge af det primitive menneskes egen sjælelige eller kosmiske "død". Det ufærdige menneske er – på et vist udviklingstrin – i en sådan grad sjælelig "død" eller uformuende, at det kun kan opfatte livet igennem sin egen tilværelsesform.
At så mange mennesker i dag finder, at andre livsformer har samme værdi som mennesket, er derfor et tegn på, at det jordiske menneske nu er i færd med at "opstå fra de døde", er i færd med at vågne op fra sin "sjælelige død" eller dvale.
Hvad er »kristen etik«?
Opstandelsen fra "døden" er et af kristendommens bærende temaer, og fremtidsmennesket vil også forstå, at de nye etiske vurderinger, som kommer til udtryk i, at man f.eks. giver mennesker og dyr samme livsværdi, er et udslag af sand kristen etik, en kristen etik, som er vokset og vokser i menneskers hjerte og sind – helt uafhængig af de kristne dogmer. Det er dogmerne, som bl.a. giver mennesket en særstilling i hele skabelsen, og med hvis hjælp undertrykkelse og udnyttelse af dyrene også har kunnet motiveres. Disse dogmer er – i et kosmisk perspektiv – ikke kristendom, men i stedet udtryk for "hedenskaben i kristendommen".
Denne massemedie-debat, som fulgte efter publiceringen af Uppsalateologernes undersøgelse af svenskernes etiske vurderinger, viser også, at mange stadig i denne sammenhæng tager fejl af "kristendom" og "hedenskab".
Dette gælder både tilhængere og modstandere af de nye vurderinger. Inden for begge lejre er der nemlig blevet givet udtryk for, at disse vurderinger viser en strømning bort fra den "kristne" etik i retning mod en "økologisk" præget etik. Med "kristen" etik mener man altså i denne sammenhæng en etik, som stiller mennesket i hele skabelsens centrum og dermed skulle give det ret til særstilling i forhold til alt andet liv.
Men glemmer man da ikke kristendommens ophavsmands egne ord "det I har gjort mod en af disse mine mindste, det har I også gjort mod mig"? De "mindste" er naturligvis de magtesløse, stumme og værgeløse, de der end ikke kan tale deres egen sag, men kun give udtryk for smerte og angst ved uartikulerede råb og skrig – og ikke engang altid det.
Hvordan vi behandler disse vore "mindste" brødre og søstre er derfor en prøve på vor virkelige kristne etiks stade. Medens menneskets etiske niveau eller moralske standard ikke altid så let lader sig aflæse i dets forhold til medmenneskene – dets holdning her kan jo være mere eller mindre camoufleret – så viser det virkelige etiske niveau sig mere klart i forholdet til de stumme og retsløse dyr. I dette forhold viser det sig nemlig tydeligt, hvad et menneske af hjertet kan nænne respektiv ikke nænne at gøre.
Den nye etiks teori og praksis
Man bør vel også her tilføje, at fordi man i en interview-undersøgelse giver udtryk for, at man mener, at mennesker og dyr har samme værdi, så er det ikke det samme som også i praksis at efterleve denne moral eller etik.
I så fald skulle betydeligt flere mennesker end tilfældet er være f.eks. vegetarianere. En praktisk konsekvens af, at man ligestiller dyr og menneskers værd bliver nemlig, at man etisk må jævnføre kødspisere med kanibaler! Det er en konklusion som de fleste måske endnu ikke har draget, men som alligevel bliver en logisk uafviselig konsekvens af denne indstilling.
Derfor kan man sige, at den "nye" etik blandt menneskene, som forskningsresultatet tyder på, endnu hovedsageligt kun er af teoretisk natur. Man har ikke over for sig selv draget de praktiske konsekvenser af denne etiske indstilling. Men Martinus lærer os, at enhver forandring af vort praktiske liv her på jorden begynder på tankeplanet (indlæringsprocessens A-stadium) for siden via øvelse og træning (B-stadiet) lidt efter lidt at blive til automatfunktion eller talent (C-stadiet). Sådan er det også med alkærlighedens moral og etik – den kærlighed, der i bogstaveligste forstand omfatter alt og ikke graduerer livets værd efter en subjektiv jordmenneskelig skala.
At så mange mennesker i dag – om end kun teoretisk – erkender menneskers og dyrs ligeværd, markerer derfor begyndelsen til en uhyre dybtgående ændring eller udvidelse af hele den jordmenneskelige mentalitet. Det er et nyt riges første morgenrøde, vi kan begynde at ane på den jordiske menneskeheds mentale himmel.
Henvisninger:
1) Forskningsrapporten fra det teologiske institut i Uppsala hedder "Människovärde och människovärdering".
2) I LIVETS BOG IV, stk. 1435-1438 kan man læse om den kosmiske "død" og dens konsekvenser for indstillingen til livet og næsten.
Tilbage til forfatterregister
Forrige