Kosmos 1986/1 side 16
Omskiftelige fisk
af Olav Johansson
Et af den biologiske videnskabs uløste "mysterier" er de dyr, der skifter køn – f.eks. visse fiskearter. Set i lyset af åndsvidenskaben bliver dette "mysterium" dog løst.
I jordmenneskehedens udviklingszone er opdelingen i et mandligt og et kvindeligt køn en af de mest fastlåste forestillinger, dvs. man tror, at forekomsten af bestemte han- og hunkønsvæsener er en absolut betingelse for det fysiske livs eksistens, reproduktion og udvikling. Det er også rigtigt – men kun inden for et bestemt udviklingsafsnit, nemlig det udviklingsafsnit vi kender som dyreriget. Vi behøver jo ikke at gå særlig langt for at finde andre væsenstilstande. Visse af vore slægtninge i planteriget viser f.eks. at det maskuline og det feminine princip kan forenes i samme organisme. Blomster udrustede med både støvdragere og støvfang udgør jo en tvekønnet natur, en tvekønnet natur hvis kropslige konsekvenser endog kan ses hos visse primitive dyr f.eks. hos regnormen, som er "samkønnet", dvs. udstyret med både hunlige og hanlige kønsorganer.
Fænomenet kønsskifte
En anden art tvekønsvæsen er f.eks. rejen. Den er ganske vist ikke tvekønnet som regnormen, men den har evne til at skifte køn. Den begynder som en han, men bliver senere til en hun. Nogen har vel deri villet se et udtryk for rejens bevidsthedskvalitet – et udtryk for dens stræben efter at "omstille sig". Men lad det så være. Det interessante i denne sammenhæng er altså, at rejen inden i sig har dispositioner for begge køns naturer.
Dette er også tilfældet med visse andre fiskearter. Hvis en stime koralrevsfisk f.eks. mister sin eneste han, begynder den stærkeste hun snart at opføre sig som en han, og efter ti dage kan den procudere hanlig sperma.
Hos andre arter kan to fisk skifte køn midt under parringsakten, så de både befrugter og selv bliver befrugtede. Undersøgelser viser, at hos mindst fjorten fiskearter kan hunnerne forvandle sig til hanner, og hos mindst otte arter kan hannerne blive hunner. Fisk er således en ustadig raceart, som ikke er fikserede i deres kønsroller. Men hvordan kan denne kønslige fleksibilitet forklares? Ja, den biologiske videnskab har egentlig ikke noget svar herpå. Det er som tidsskriftet "Illustrerad vetenskap" nr. 5/85 fremstiller det "et mysterium man endnu ikke har fundet løsningen på". Der er dog teorier om det, og ifølge f.eks. fiskegenetikeren Klaus D. Kallman ved New York Aquarium så er det en evne, fiskene efterhånden gennem udviklingen har opbygget, og at de alle nedstammer fra fisk, som oprindelig kun var enkønnede. Årsagen til at visse fisk har erhvervet evnen til kønsskift skulle – ifølge denne teori – være, at de får langt bedre muligheder for at forplante sig. Nogle former for dybhavsfisk lever f.eks. så isolerede, at de kun sjældent møder en artsfælle. Hvis de begge da er af samme køn, er det nødvendigt, at en af dem skifter køn.
En materialistisk forklaringsmodel
Den nævnte teori kan ses som en typisk materialistisk forklaringsmodel. Indre processer og forvandlinger forklares med udgangspunkt i ydre omstændigheder og betingelser. Svagheden i denne forklaringsmodel er åbenlys. Dybhavsfisk er jo nemlig ikke de eneste ensomme skabninger i denne verden, hvis muligheder for forplantning skulle blive lettet ved, at de erhvervede sig evnen til kønsskifte. Hvorfor er der da ikke flere arter og individer som har benyttet fordelene ved kønsskifte? Ja, her må de materialistiske teorier blive svar skyldig. De ydre betingelser og forhold, som de opgiver som årsag til kønsskifte, kan højst være det udløsende moment. I en passende temperatur bliver et æg til en kylling, men ingen temperatur i verden kan forvandle en sten til en kylling. Stenen mangler nemlig de indre anlæg for et kyllingeliv som ægget har.
Kønsskifte og polprincippet
På samme måde må man ud fra et åndsvidenskabeligt synspunkt se på spørgsmålet om visse arters kønsskifte. Martinus forklarer jo, at der i det store kosmiske spiralkredsløb er en kulmination af "dobbeltpolethed" eller tvekønnet natur og en kulmination af "enpolethed" eller enkønnet natur. Den første udfolder sig i spiralens højeste åndelige verdener og den sidste i dyreriget. Mellem disse to kulminationspunkter er der en serie overgangsstadier, hvor de forskellige naturer eksisterer sammen i forskellige forhold og blandinger. Dette at den tvekønnede natur f.eks. dominerer hos mange planter er – kosmisk set – en følge af, at disse væsener stadig er meget nær på den "dobbeltpolede" tilværelse i de åndelige verdener. Planten er jo en skabning som har sin væsentligste livsoplevelse på et indre åndeligt plan, og som lige har påbegyndt sin "indvikling i materien" på det fysiske plan. Men denne "indvikling" forsætter stadig og forvandler lidt efter lidt planten til et dyr. Dermed degenererer også dens "dobbeltpolethed", og individerne begynder i stedet at opleve gennem enkønnede organismer.
Men som vi har set findes der altså visse primitive dyr, som endnu ikke er nået så langt i deres udvikling som dyr, og hvis "dobbeltpolethed" derfor heller ikke er helt degenereret (denne "dobbeltpolethed" er naturligvis ikke dagsbevidst, men helt baseret på gamle automatfunktioner). Her har vi den indre årsag, som f.eks. muliggør kønsskifte hos visse fisk. Det er jo en foreteelse, som er helt utænkelig hos mere udviklede eller højtstående dyr, hvor "enpoletheden" kulminerer (her må vi naturligvis se bort fra de kunstige "kønsskifter", som kan finde sted hos jordmenneskene i kraft af operative indgreb). Hos det mest udviklede dyr, det jordiske menneske, er "enpolethedens" kulmination allerede passeret og er begyndt at degenerere til fordel for udviklingen af en ny "dobbeltpolethed", en udvikling som efterhånden også får visse fysisk-organiske konsekvenser. Men det er en anden historie, som falder uden for rammerne af denne artikel, men den interesserede læser vil jeg gerne henvise til bind V af Martinus hovedværk "Livets Bog", hvor dette spørgsmål behandles indgående.
I lyset af den åndelige videnskab får mange af naturvidenskabens "mysterier" eller uløste gåder deres løsning og naturlige forklaring.
Tilbage til forfatterregister
Forrige