Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

En central tanke i Martinus kosmologi er, at den fysiske verden er sekundær i forhold til den åndelige, d.v.s. at årsagen til det der sker her, er at finde på det åndelige plan. Den fysiske organisme er et redskab for vor bevidsthed og vor vilje, og denne bevidsthed eksisterer udenfor den fysiske krop. Den materielle forskning vil derfor aldrig finde bevidstheden eller jeg'et, hvor meget den så end studerer denne krop.

I en artikel i Svenska Dagbladet omtales nobelpristageren og hjerneforskeren Sir John Eccles, som er kommet denne sandhed meget nær. Der spørges i artiklen, hvad der egentlig sker, når man for eks. løfter en hånd. I hjernebarken har man fundet et punkt, kaldet SMA, hvorfra vore handlinger ser ud til at begynde rent fysisk.

"Når aben (eller mennesket) beslutter sig til at udføre en bestemt bevægelse, begynder der at ske noget i SMA. Blodtilstrømningen øges, ligeledes de elektriske spændinger. Straks derefter går der ordrer fra SMA til de forskellige dele af hjernen, hvor bevægelsesprogrammerne er kodet, – de sender ordrer til nerver og muskler, og bananen eller whiskyglasset føres til det levende væsens mund". Men: "Hvordan får SMA ordrer på at starte – det er det der er mysteriet".

Eccles forklaring er: "Her træder selv'et, jeg'et, væsenets psykiske kerne, eller hvad man vil kalde det, i direkte kontakt med den fysiske verden og påvirker den". Eccles tegner et billede af, hvordan han ser mennesket:" Jeg er en programmør, hjernen er min datamat. Uden datamaten kan jeg hverken opleve eller udrette noget, men jeg er alligevel ikke identisk med den". Eccles spørges om, hvordan han kan være sikker på, at jeg'et eksisterer – og han svarar:

"Hvordan ved jeg, at jeg har en hjerne? Det er meget mere usikkert end at jeg har et jeg. Hjernen har jeg aldrig set, den må jeg slutte mig til ved hjælp af eksperimenter med andre hjerner, eller ved på en skærm at se hvad der sker, når jeg med ultralyd, eller på anden måde, studerer en levende hjerne. Men at jeg har et jeg, det er jeg umiddelbart bevidst i hvert minut, og det er alle andre mennesker også".

Selv om man ikke kan se bevidstheden og jeg'et, så er hele vor tilværelse jo et bevis på, at begge eksisterer. Flere og flere begynder at indse dette.