Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1952/7 side 106
Jeg vil hjælpe menneskene til at forstå tilværelsens mening
 
Under sit ophold på Island er Martinus blevet interviewet af forfatteren Kristmann Gudmundsson, som tillige er kronikør og kritiker ved det største islandske dagblad "Morgenbladet", hvor interviewet er optaget den 10/9-1952.
Han ser ud til at være omtrent 40 år, og vi tror, at vi har hørt forkert, når han siger, at han er født 1890. Men det er nu alligevel rigtigt. Manden, som sidder der foran os sprudlende af vitalitet og med ungdommeligt blink i øjnene, er 62 år gammel. Han er ikke smuk i dette ords sædvanlige betydning, men hans måde at være på er usædvanlig charmerende, beskeden og i højeste grad naturlig. Han minder mere om en sydlænding end om en dansker. Håret kulsort, øjnene brune og ansigtsfarven mørkladen. Men han kan ikke tale andre sprog end dansk. Poul Brunton, den verdensberømte forfatter og okkultist boede hos ham i tre måneder i sommer for at studere hans visdom, og de måtte have en tolk for at klare konversationen. Brunton nedskrev hvert ord fra Martinus' mund, og det er ikke nogen hemmelighed, at han blev meget begejstret for den danske vismands lære. Det siger ikke så lidt, at Bruntons frue til næste vinter vil opholde sig i København og lære dansk for at kunne tolke og oversætte Martinus' lære for sin mand. Han modtager journalister meget kærligt, skønt man ved, at hjemme i Danmark har disse altid ladet, som om han ikke eksisterede. Men han har ikke behøvet deres hjælp for at blive kendt der, for de, der ved besked, siger, at hans tilhængere der ikke er færre end 50,000.*)
Den første åbenbaring
Vi spørger om hans slægt og oprindelse og får at vide, at han er af fattig slægt, født i Sindal i Vendsyssel. Der var han vogterdreng og voksede op i kontakt med naturen ligesom andre børn ude på landet. Senere blev han mejerist og lærte dette fag. Da han var 30 år gammel, fik han sin første åbenbaring. Han var da kontorist i København. Vi spørger, hvorledes dette gik til.
Reykjavik set fra luften
"Jeg var i mit værelse klokken 9 en aften – sad i en stol og tænkte over indholdet i en bog, som en af mine venner havde lånt mig. Bogen handlede om teosofi, og der blev blandt andre ting fortalt om meditation. Jeg prøvede at bringe mig selv i meditationstilstand og efter nogen tids forløb skete det, som forandrede hele mit liv. Der viste sig for mig en kristusskikkelse, som lignede Thorvaldsens kristusfigur, men skabt af et hvidt lys. Der var mørkt i mit værelse på det tidspunkt. Dette væsen kom nærmere, og jeg følte det, som om det blev til eet med mig efter en kort tids forløb. Så skete det, at jeg kunne se ud over hele verden, landene og havene, skibe som sejlede på havet og fjerne byers liv. Så forsvandt dette lidt efter lidt. Tidlig næste morgen satte jeg mig i den samme stol og bandt for øjnene, da der var lyst i mit værelse. Da skete det, at jeg så ind i en umådelig himmel, som blev lysere og lysere og tilsidst ligesom et ildhav af gyldent lys, og samtidig strømmede en ubegrænset viden om tilværelsen og en klar forståelse af dens fænomener ind i min sjæl. Alt, hvad jeg indstillede min opmærksomhed på, blev soleklart. Jeg forstod årsag og virkning i alle ting. I begyndelsen blev dette så stærkt for mig, at jeg måtte afbryde det. Men senere kom den højere bevidsthed over mig oftere og oftere, og jeg forstod, at jeg skulle gøre andre delagtige i den viden, jeg modtog.
Var clairvoyant som barn
Jeg havde været clairvoyant som barn, men mistede næsten denne evne helt efterhånden. Nu kom den igen. Jeg hørte og så så meget, at jeg syntes, det var mere end nok, og lidt efter lidt lykkedes det mig at få det på afstand. Jeg følte, at det blev mig til liden nytte, men den højere bevidsthed, der uafladeligt strømmede ind i mit sind, gjorde det muligt for mig at hjælpe menneskene, og derfor dyrkede jeg den. Jeg har ikke fået megen uddannelse, men nu begyndte jeg at øve mig i at skrive, så jeg kunne give udtryk for mine erfaringer i et sprog, som andre kunne forstå. Det var temmelig vanskeligt, men syv år senere, i 1932, kom det første bind af mit værk "LIVETS BOG". Nu er der kommet 5 bind, men der bliver 7 i alt. Før bogen begyndte at udkomme, havde jeg dog begyndt at holde foredrag om mine åbenbaringer, og dette arbejde har lige siden været i vækst.
"Har Deres tilhængere ikke stiftet en forening?" "Jeg forkynder ingen tro i dette ords sædvanlige betydning og er imod at stifte foreninger i forbindelse med min lære. Men interesserede mennesker har alligevel sluttet sig sammen, og denne sammenslutning er temmelig omfattende".
"Har Deres bøger været oversat?" – "Nogle af mine mindre bøger er udkommet på svensk og esperanto, og en, som hedder "Menneskeheden og verdensbilledet", udkommer på engelsk i efteråret. Paul Brunton har skrevet forordet til den".
"Kan De sammendrage Deres lære i få ord, som vi kan slutte dette interview med?"
Tilværelsens mening
"Jeg vil hjælpe menneskene til at forstå tilværelsens mening. Men dens mening bliver kun klar, hvis menneskene prøver at forstå, at de ikke kun har denne ene jordiske tilværelse, men at de fødes igen og igen. Først, når menneskene forstår dette, er de i stand til at bestemme og selv skabe deres skæbne. Fuld forståelse af tilværelsen kan de kun få, hvis de gør sig klart, at deres liv tilhører både tiden og evigheden. Min opgave er at vise, hvorledes det er muligt at få denne forståelse på en naturlig og enkel måde uden al boglærdom og dogmer, men ved at lære af selve naturen og menneskelivet, som det nu er. Jeg prøver ikke at omvende nogen til nye eller gamle religioner, men viser kun sandheden og vejen til sandheden i forstandens lys og i fuldkommen frihed."
Martinus bliver ved at tale, og vi lytter i stilhed. I hans øjne og ansigt lyser det af glæde, renhed og sorgløshed, hvilket er et yderst sjældent fænomen i disse tider. Han minder ikke så lidt om Krishnamurti, skønt deres ansigtstræk er forskellige. Beskedenheden i deres måde at være på og den kærlige fremtræden er den samme hos dem begge.
____________
*) Det nævnte tal må bero på en misforståelse.