Ældre Kosmos og Kontaktbreve

"Hvor skal du hen i Julen?" Det Spørgsmaal hører vi saa tit hvert Aar ved denne Tid, og man kan føle, at Spørgeren er indstillet paa, at den anden kun skal derhen, hvor han kan hente Fest og Glæde, Skønhed og Gavmildhed. Selv den fattigste har noget at give Juleaften, omend ikke andet saa sænker der sig en Atmosfære af Mildhed og Kærlighed over alle, som genspejler sig i Øjnenes dybe Glans og i kærlige Hænders blide Berøringer; thi Julen er Mindernes Tid – og Fantasiens. Det skønne Juleeventyr om det lille fattige Barn, der laa i Krybben omgivet af Heste og Kvæg og bedende Hyrder og med Guds klare Stjerner til at lyse Vej til sig for søgende Sjæle, lyder i Ord og mundtlig Tale ganske vist naivt og ogsaa lidt flovt for mangen en "Voksen", men i Hjertets Skatkammer – der, hvor alle vore skønne Minder beskedent gemmer sig, indtil den rette Tid atter er kommen, hvor de tør titte frem, – er der ingen, der skammer sig over Barndommens skønne Drømmeverden, hvor Fantasi og Virkelighed ofte er eet og det samme.

"Jeg skal hjem i Julen", lyder gerne Svaret, naar man bliver spurgt. Og i Tankerne ser vi allerede det hele for os, – hjem til Far og Mor, hjem til Julens ødsle og kærlige Glæder, hjem til stille Fred og Hvile og dejlige Samtaler. Ja, det skal vel de fleste af os, vi er jo næsten alle Gæster et kærkomment Sted i selve Højtidsdagene, men der er ogsaa en anden Maade, vi skal "hjem" paa i Julen, – et andet Sted, hvor vi ogsaa er Gæster, og hvor vi er mere velkomne end noget andet Sted. Juleaften, hvor alt er indstillet paa Jul og Skønhed, hvor vor største Glæde er at give, baade i Form af Gaver og indbyrdes Venlighed og Kærlighed, hvor vi næsten alle for en enkelt Aftens Skyld skubber eventuelle Ubehageligheder og Genvordigheder bort fra os som noget os uvedkommende udelukkende for at hellige os en fredelig og skøn Stund til Glæde for vore Kære, da er der ogsaa en anden, der ønsker at give os en Gave og indbyde os som Gæster i sit "Hus". Og ved dette Bord, hvor vi alle er samlede denne ene Aften i indbyrdes Fred og Kærlighed, og hvor Hverdagens graa Kjortel af Stridigheder og Misundelse er lagt til Side som en glemt Ting, skænker vor Vært os den kosteligste Gave, vi overhovedet kan faa. Vi modtager alle Guds Velsignelse, og for en kort Stund giver hans Smil Genskin paa vore Ansigter og lyser i vore Hjerter med en Glød, som vi har kunnet bevare Aarene og mange lange og tunge Dage igennem ubeskaaret, saadan at Mindet om den sidste Jul altid vil begynde at lyse paa vore Ansigter i stille Stunder, allerede længe førend den næste staar for Døren. Og saa stor er denne kostbare Gave, at mange Gange, hvor vi fra den ene Jul til den anden maaske har glemt, "hvilke Gaver vi eventuelt fik af vore Kære, da vil vor Gave fra Gud stadig staa lysende og klar i vort Hjerte, – Gaven om ganske faa Timers Fred og virkelig, inderlig Skønhed! Rigtig glædelig Jul!