Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Hver morgen, når jeg slår øjnene op, ligger der en helt ny dugfrisk dag foran mig. Den har haft tusinder andre foran sig, og den vil blive efterfulgt af flere. Den er unik. Værd at takke for. Ingen andre dage har været eller bliver som den. Dagen foran mig danner et lille kredsløb med dens morgen, middag, aften og nat som alle andre dage, men alligevel er ingen som den. Dette døgnkredsløb er led i en kæde af lignende kredsløb og samtidigt en lille del af større kredsløb som årskredsløbet, livskredsløbet og det store spiralkredsløb. Men ingen af de tre sidste kredsløb kan vi overskue, ja vi kan end ikke se, hvad morgendagen vil bringe. Det vidste verdens store vise. De var helt klare over vor begrænsede sansekapacitet. Således siger Jesus i Fader Vor: "Giv os i dag vort daglige brød". Vi skal ikke bede om åndelig og fysisk føde for mere end denne ene dag, ikke for næste uge eller hele året, kun for i dag. Han siger videre: "Bekymrer eder derfor ikke for den dag i morgen. Den dag i morgen skal bekymre sig for sig selv. Hver dag har nok i sin plage".

Denne nye dag, dette udvidede nu på 24 timer, ligger udstrakt foran os med sine mange muligheder og valg og kræver vor opmærksomhed. Den er en gave.

Som allerede nævnt er denne nye dag værd at takke for. Vi får den åndelige og fysiske føde, vi har behov for, og vi behøver ikke at bekymre os for fremtiden eller blot for i morgen. Alt, hvad vi oplever – behageligt såvel som ubehageligt – er led i vor uddannelse i retning af at blive rigtige mennesker. Og Guds vilje sker med eller imod vor egen vilje, men vi vil uvægerligt komme i vanskeligheder, hvis vi ikke indstiller os på Guds vilje, som er selve loven for tilværelse.

Vi må lære os at takke for den hjælp, vi modtager fra alle tre Kosmos. Solens lys og varme, regnens væde og naturens øvrige vældige eller blide kræfter. Vore nære omgivelser, hvor medmennesker i skikkelse af buschaufføren, kassedamen, lægen eller sygeplejersken og naturligvis familie og venner yder os tjenester, kærlighed og omsorg. Og endelig fra vor organisme med dens organer, celler og andre mikrovæsener der sørger for, at kroppens funktioner foregår perfekt, når vi da ikke selv ødelægger den. Med denne samlede omsorg modtager vi den kærlighed, der er verdensaltets grundtone og den "privatundervisning", der efterhånden vil gøre os til mennesker i Guds billede. Vi vil efterhånden lære at indse, at "alt er såre godt".