Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Sit sidste foredrag i Centeret i Klint sluttede Martinus med at give udtryk for, at han også efter sin død ville være med sin "sag". "Jeg kan da meget bedre komme rundt på det åndelige plan", sagde han, og takkede derpå tilhørerne for deres interesse for hans analyser.

Et af de specielle forhold ved Instituttets arbejde er, at det ikke er helt frit. Alle andres aktiviteter kan derimod foregå i fuld frihed. Instituttets aktiviteter er begrænsede i den forstand, at de skal være i overensstemmelse med Instituttets love og den såkaldte struktur, der er planlagt udarbejdet i løbet af nogle år.

Instituttet skal i uændret form bevare Martinus originalværker, dvs hans manuskripter, hans original symboler, og båndoptagelserne af hans foredrag. Alle disse ting opbevares nu i brandsikkert rum på Instituttet. De fleste manuskripter til såvel offentliggjorte som ikke-offentliggjorte skrifter er fornylig fotokopieret, og kun disse fotokopier må fremover anvendes til studium af originalteksterne – som iøvrigt alle er maskinskrevet af Martinus personlig. Mange af lydbåndene er kopieret med topprofessionelt udstyr på gode bånd og dermed sikret mod forringelse de nærmeste årtier.

Til oplysning om værkerne er uddelt et stort antal egentlige brochurer samt de KOSMOS-numre, der kan tjene informationsformål.

Som led i oplysningsarbejdet har Instituttet også til opgave at oplyse om overbringeren af de kosmiske analyser, mennesket Martinus. Instituttet skal dokumentere, at han før sin indvielse var en ubelæst mand, at han selv har skrevet analyserne, samt hvordan han boede, arbejdede og levede, og selvfølgelig herunder også, at han i eet og alt levede i overensstemmelse med sine analyser.

I samme åndedrag som mindestuer bør nævnes det ønskværdige mausoleum med Martinus legeme. Og her bør endnu engang gentages, at eftersom Martinus er den første i jordmenneskehedens historie, som har analyseret mikrovæsenernes liv, og eftersom han levede hele sit liv i samklang med sine analyser, måtte han ønske sig en balsamering (det mindste onde, som er praktisk muligt) og en mausoleumsplads – to ønsker, han nærer for alle andre mennesker.

Martinus glædede sig meget til, at Livets Bog skulle udkomme på Borgens Forlag. Det nåede han ikke at opleve inden sin bortgang. I dag kan "sagens" interesserede med stor glæde konstatere, at der på publikationsområdet er sket meget store fremskridt i løbet af det sidste års tid.

Det er absolut nødvendigt at oversætte Martinus værker til flere andre sprog, før analyserne kan vinde udbredelse uden for Skandinavien. For oversættelse i betryggende form gælder, at det er enormt krævende m.h.t. sproglige kvalifikationer, tid, tålmodighed, systematik og interesse for analyserne. Det er derfor meget glædeligt, at en række personer har valgt at kaste sig ud i dette gigantiske arbejde. Vi vil her nøjes med at oplyse, at der arbejdes flittigt med oversættelser til svensk, islandsk, engelsk, tysk, hollandsk, tjekkisk og esperanto.

Instituttets Undervisningsgruppe har som sædvanlig planlagt og gennemført talrige foredrag. På Instituttet har været afholdt adskillige week-endkurser, samt foredragsrækker såvel forår som efterår. I Centeret i Klint er gennemført et meget stort antal kursusforedrag samt et betydeligt antal aftenforedrag. Undervisningsgruppens medlemmer har desuden præsenteret et stort antal foredrag rundt omkring i Danmark og Sverige.

Et særdeles vigtigt område af "sagen" er de aktiviteter, der udfoldes af personer og grupper uden for Instituttets virkefelt. Disse aktiviteter, der kan udfoldes i total frihed, er stærkt voksende i omfang. Der bliver flere og flere studiegrupper, og der holdes flere og flere foredrag uden for Instituttet.

For Martinus var det magtpåliggende, at hans sag ikke førte til sekt- og foreningsdannelse. Derfor står i de nye love, at "institutionen ikke må gøres til genstand for foreningsdannelse eller nogen anden form for medlemsskab".

På Instituttet er sket en hårdt tiltrængt forbedring af bl.a. vinduer og ekspeditionskontor. Harald Isensteins smukke statue foran Instituttet er blevet renoveret af Glyptotekets fagfolk.

Instituttets revisor sørger omhyggeligt for, at Instituttets regnskab altid er i forbilledlig orden. Aktiverne er i kraft af nogle betydelige pengegaver så gode, at Instituttet er i stand til at realisere den nye pavillon på Klint. Derimod er driftsøkonomien fortsat svag. Såvel aktiviteterne på Instituttet som aktiviteterne på Klint giver underskud. Og dette underskud ville selvsagt være langt større, ja, simpelthed uoverkommeligt, hvis der ikke var udfoldet så omfattende frivillig hjælp, som tilfældet har været. Det gælder således arbejde med reparation, vedligeholdelse, rengøring, madlavning, kontoropgaver, trykkeopgaver, administration, revision, redaktion, artikelskrivning, oversættelser, reception, underholdning og foredrag. På vegne af alle interesserede – thi det er jo dem, hjælpen gavner – ønsker Rådet hermed at sige varmt tak for denne uvurderlige hjælp. Rådet ønsker også samtidigt at takke igen på alle interesseredes vegne – dem, der i årets løb har støttet Instituttet med økonomiske gaver. Alle de mange manuelle, åndelige og økonomiske gaver viser, at adskillige mennesker har gjort analyserne samt forholdet til andre interesserede og til Instituttet til en afgørende del af deres liv. Alle disse mange former for hjælp viser, at Instituttet i høj grad fungerer i kraft af det livgivende gaveprincip.

Det forløbne år har været præget af en stille og jævn udvikling, hvor "sagen" i jævnt voksende grad er kommet ud til offentligheden. Instituttet ville næppe have kunnet klare en eksplosiv udvikling, og en sådan ser heller ikke ud til at være umiddelbart forestående.