Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1983/1 side 15
Aage Hvolby
Instituttets virksomhed 1982
Martinus "sag"
Sit sidste foredrag i Centeret i Klint sluttede Martinus med at give udtryk for, at han også efter sin død ville være med sin "sag". "Jeg kan da meget bedre komme rundt på det åndelige plan", sagde han, og takkede derpå tilhørerne for deres interesse for hans analyser.
Hvad eller hvem er egentlig "sagen", den "sag", som Martinus og de interesserede i analyserne så tit har talt om? Svaret herpå må være, at "sagen" er identisk med alle de aktiviteter, der udfoldes i ord, tanke, handling og væremåde, for at udbrede kendskabet til Martinus verdensbillede. Disse aktiviteter kan opdeles i 5 områder:
Det første og vigtigste område er selvsagt Martinus skaberværk, "Det tredie Testamente". Det er fundamentet for det hele – den åndelige jordbund, som alle interesserede suger næring fra.
Det næste fundamentale er Martinus, som nu fra det åndelige plan arbejder for en ny kultur og moral i jordmenneskeheden. Martinus var og er fortsat eet med sin sag.
Det tredie område er det Institut, som Martinus oprettede for at bevare hans værker, oplyse om dem, og gøre dem tilgængelige for interesserede. For dette Institut gælder, at det skal være så lille som muligt for at kunne løse denne opgave.
Det "fjerde område er de aktiviteter, der udfoldes af andre personer og grupper end Instituttet for at oplyse om Martinus værker i såvel Danmark som udlandet. Disse aktiviteter vil efterhånden vokse sig langt større end Instituttets.
Og endelig har vi som det sidste og i virkeligheden også det vigtigste område den enkelte persons studium af analyserne og anvendelse af dem i sin dagligdag – dette, at gøre sit liv til eet med analyserne – dette, at skabe kimen til det kommende kærlighedsrige i sit eget sind. Kun dette gør én til åndelig del af "sagen".
Af dette overblik over, hvad "sagen" er, fremgår indirekte, at "sagen" ikke er identisk med det arbejde, som organiseres og udføres af instituttet. "Sagen" er langt mere. Den er et åbent fællesskab, hvor enhver interesseret har mulighed for at udføre en indsats i harmoni med egen lyst og egne evner.
De nye love
Et af de specielle forhold ved Instituttets arbejde er, at det ikke er helt frit. Alle andres aktiviteter kan derimod foregå i fuld frihed. Instituttets aktiviteter er begrænsede i den forstand, at de skal være i overensstemmelse med Instituttets love og den såkaldte struktur, der er planlagt udarbejdet i løbet af nogle år.
Instituttet har fået nye love, som er gældende fra maj 1982. De er, bortset fra enkelte praktisk ubetydelige detaljer, identiske med det lovudkast, som blev udarbejdet i samarbejde med og efter Martinus direktiver kort før hans bortgang. Disse nye love vil blive udsendt med KOSMOS, såsnart Rådet (den nye betegnelse for Bestyrelsen) er færdig med udarbejdelsen af de supplerende kommentarer til lovene.
Af formålsparagraffen fremgår, at Instituttet er forpligtiget til at arbejde med Martinus værker og kun med dem. Dette formål er delt op i tre hovedområder:
1) BEVARE Martinus samlede værker uændret, som de foreligger fra hans side.
2) OPLYSE om disse værker.
3) GØRE disse værker TILGÆNGELIGE for interesserede, herunder ved PUBLICERING, OVERSÆTTELSE og UNDERVISNING i betryggende form.
I det følgende skal gives en systematisk oversigt over, hvad Instituttet har gjort i det forløbne år for at leve op til denne målsætning.
Bevare Martinus værker
Instituttet skal i uændret form bevare Martinus originalværker, dvs hans manuskripter, hans original symboler, og båndoptagelserne af hans foredrag. Alle disse ting opbevares nu i brandsikkert rum på Instituttet. De fleste manuskripter til såvel offentliggjorte som ikke-offentliggjorte skrifter er fornylig fotokopieret, og kun disse fotokopier må fremover anvendes til studium af originalteksterne – som iøvrigt alle er maskinskrevet af Martinus personlig. Mange af lydbåndene er kopieret med topprofessionelt udstyr på gode bånd og dermed sikret mod forringelse de nærmeste årtier.
Oplyse om værkerne
Til oplysning om værkerne er uddelt et stort antal egentlige brochurer samt de KOSMOS-numre, der kan tjene informationsformål.
Der bør her knyttes en række særlige kommentarer til KOSMOS, som jo netop har til formål at oplyse om Martinus værker og analyser. Instituttet har nu fået etableret en rimelig stor redaktionsgruppe, der som noget nyt også har medlemmer fra Sverige. Tidsskriftet er blevet til et månedsskrift, og er blevet forsynet med en såkaldt kolofon, der ultrakort fortæller, hvad Martinus kosmologi er. Udformningen er forbedret på adskillige områder, nemlig 2-spaltet tekst, mange deloverskrifter, korte introduktioner til mange af artiklerne, en hel del illustrationer, skarpere forsidebilleder, og indholdsfortegnelse i hvert nummer. Indholdsmæssigt har der fortsat været arbejdet intenst med artiklerne, og der er i væsentlig øget omfang informeret om Instituttets forhold. Også undervisningsarbejdet har selvsagt tjent som et vigtigt led i oplysningen om værkerne.
Mindestuer
Som led i oplysningsarbejdet har Instituttet også til opgave at oplyse om overbringeren af de kosmiske analyser, mennesket Martinus. Instituttet skal dokumentere, at han før sin indvielse var en ubelæst mand, at han selv har skrevet analyserne, samt hvordan han boede, arbejdede og levede, og selvfølgelig herunder også, at han i eet og alt levede i overensstemmelse med sine analyser.
Derfor indsamler Instituttet dokumentarisk materiale om Martinus, og hans lejlighed bliver indrettet som mindestuer, der ad åre bliver tilgængelige for interesserede. Frederiksberg Kommunalbestyrelse har givet den nødvendige tilladelse til at indrette lejligheden til dette formål. Lejligheden er gennemfotograferet, og flere af disse fotos er gengivet i KOSMOS (nr. 4, 1982). De vigtigste genstandes placering er fastlagte på en række tegninger af lejligheden. Forskellige museumsspecialister er kontaktet for at indhente råd om bevaring, og et stort antal af lejlighedens genstande er registreret og beskrevet. Hertil kommer en række interviews med personer, der har kendskab til væsentlige ting om Martinus liv, samt registrering af fotos og andre genstande, der befinder sig uden for Instituttet.
Mausoleum
I samme åndedrag som mindestuer bør nævnes det ønskværdige mausoleum med Martinus legeme. Og her bør endnu engang gentages, at eftersom Martinus er den første i jordmenneskehedens historie, som har analyseret mikrovæsenernes liv, og eftersom han levede hele sit liv i samklang med sine analyser, måtte han ønske sig en balsamering (det mindste onde, som er praktisk muligt) og en mausoleumsplads – to ønsker, han nærer for alle andre mennesker.
Siden den nye begravelseslovs ikrafttræden er ikke givet tilladelse til nye mausoleer uden for kirkegårdene, men kirkeministeren har dog beføjelse til at udstede sådanne tilladelser. Udover tilladelsen fra kirkeministeren skal der også indhentes tilladelse fra andre myndigheder, specielt bygge- og miljømyndigheder.
Foreløbig henstår Martinus kiste fortsat i det kapel på Vestre Kirkegård, hvor den blev anbragt umiddelbart efter bisættelseshøjtideligheden i Tivolis koncertsal.
Aktiviteter omkring emnet mausoleum er iværksat, men der må påregnetat hengå adskillige år, før tilladelser, planer og økonomi tillader påbegyndelse af en realisation. Foreløbig har vi tiltro til, at tidens gang er til gavn for den mest hensigtsmæssige udvikling af dette problem.
Tilgængeliggøre værkerne ved publicering
Martinus glædede sig meget til, at Livets Bog skulle udkomme på Borgens Forlag. Det nåede han ikke at opleve inden sin bortgang. I dag kan "sagens" interesserede med stor glæde konstatere, at der på publikationsområdet er sket meget store fremskridt i løbet af det sidste års tid.
Den ene skelsættende ting er, at Livets Bog I, II, og III er genoptrykt og udsendt under hovedtitlen "Det tredie Testamente" med symbolerne "Lyset" og "Mørket" på omslaget.
Den anden skelsættende ting er, at Borgens Forlag fra 1. januar 1982 har overtaget forhandlingen af alle Martinus bøger, og at Borgen i forbindelse hermed har udgivet en lille, smuk brochure om dem. Vi er dermed bragt i den glædelige situation, at næsten alle Martinus bøger allerede nu er tilgængelige hos Danmarks boghandlere.
Borgens udgivelse af "Det tredie Testamente" har affødt en række omtaler heraf i dagspressen. De har praktisk talt alle været enten positive eller neutrale.
Som følge af Borgens overtagelse af udgivelserne i Danmark er Instituttets trykkeri- og bogbinderivirksomhed indskrænket stærkt.
I Sverige er der fortsat en stærk og levende interesse for Martinus værker. Livets Bog I - VI er forlængst oversatte og udgivne. Som noget nyt er de alle forsynet med et omslag med symbolerne "Lyset" og "Mørket" og overtitlen "Det tredie Testamente". I årets løb er Livets Bog VII og den lille bog "Kulturens skabelse" udgivet på svensk for første gang.
I forbindelse med publiceringsforholdene kan nævnes, at Instituttet i forbindelse med en erfaren specialist har arbejdet på at klarlægge de ophavsret-retningslinier, som er mest betydningsfulde i forbindelse med Martinus værker.
Tilgængeliggøre ved oversættelser
Det er absolut nødvendigt at oversætte Martinus værker til flere andre sprog, før analyserne kan vinde udbredelse uden for Skandinavien. For oversættelse i betryggende form gælder, at det er enormt krævende m.h.t. sproglige kvalifikationer, tid, tålmodighed, systematik og interesse for analyserne. Det er derfor meget glædeligt, at en række personer har valgt at kaste sig ud i dette gigantiske arbejde. Vi vil her nøjes med at oplyse, at der arbejdes flittigt med oversættelser til svensk, islandsk, engelsk, tysk, hollandsk, tjekkisk og esperanto.
Af fælles interesse for alle oversættere er, at der nu på dansk er udarbejdet et såkaldt "terminologikartotek", der angiver, hvor Martinus første gang anvender de forskellige specialord, han gør brug af. Oversættere kan på grundlag af dette kartotek sikre sig, at alle specialord altid bliver oversat på samme måde.
Tilgængeliggøre ved undervisning
Instituttets Undervisningsgruppe har som sædvanlig planlagt og gennemført talrige foredrag. På Instituttet har været afholdt adskillige week-endkurser, samt foredragsrækker såvel forår som efterår. I Centeret i Klint er gennemført et meget stort antal kursusforedrag samt et betydeligt antal aftenforedrag. Undervisningsgruppens medlemmer har desuden præsenteret et stort antal foredrag rundt omkring i Danmark og Sverige.
Andres aktiviteter
Et særdeles vigtigt område af "sagen" er de aktiviteter, der udfoldes af personer og grupper uden for Instituttets virkefelt. Disse aktiviteter, der kan udfoldes i total frihed, er stærkt voksende i omfang. Der bliver flere og flere studiegrupper, og der holdes flere og flere foredrag uden for Instituttet.
I forskellige skandinaviske tidsskrifter har være artikler omhandlende Martinus verdensbillede. I Danmark er udgivet to ret store bogværker omhandlende henholdsvis erkendelseslæren og intuitionsbegrebet i Martinus kosmologi. (Kosmos, nr. 8 og 9, 1982)
Instituttets struktur
For Martinus var det magtpåliggende, at hans sag ikke førte til sekt- og foreningsdannelse. Derfor står i de nye love, at "institutionen ikke må gøres til genstand for foreningsdannelse eller nogen anden form for medlemsskab".
Hvad angår den såkaldte strukturredegørelse, der skal afstikke retningslinierne for medarbejderforholdene på Instituttet og i Centeret i Klint, gælder, at båndoptagelser af flere års bestyrelsesmøder nu er afskrevne. Disse referater vil danne grundlag for strukturredegørelsen, som Rådet håber at få tid til at udarbejde i løbet af de nærmeste år. Om samarbejdet bør alle holde sig for øje, at indbyrdes harmoni er vigtigere end effektivitet. Væsentligt er også, at ingen føler sig som hverken overordnede eller underordnede. Ganske vist er der medarbejdere, f.eks. rådsmedlemmerne, som midlertidigt har funktionelt overordnede opgaver. Men det bør ikke hindre, at alle føler og betragter sig selv og andre som værende ligeværdige – såvel i almindelig menneskelig forstand, som i rollen som medarbejder i "sagen". Netop dette forhold var grunden til, at Martinus ønskede Instituttets styregruppe betegnet "Rådet" i stedet for "Bestyrelsen". Begrebet "Bestyrelse" er nemlig et begreb, som der traditionelt er knyttet en række forestillinger om magt og mereværd til. Og den slags forestillinger bør ikke forekomme i forbindelse med Martinus sag.
Om Rådets arbejdsform er i lovene fastsat, at Rådet skal tilstræbe enighed om alle beslutninger, og at en særlig, tidskrævende procedure skal anvendes, hvis afstemning muligvis skulle vise sig nødvendig. Dette forhold medfører selvsagt, at problembehandlingerne i Rådet ofte bliver meget langvarige. Samtidig er det en præcisering af, at ingen i Rådet må opnå nogen form for magtposition. Problemerne skal endevendes bedst muligt. Hellere en langsom beslutningsprocedure end forhastede beslutninger.
Instituttets faciliteter
På Instituttet er sket en hårdt tiltrængt forbedring af bl.a. vinduer og ekspeditionskontor. Harald Isensteins smukke statue foran Instituttet er blevet renoveret af Glyptotekets fagfolk.
I Centeret i Klint er bygningerne som sædvanlig blevet vedligeholdt så godt, det har været muligt. En lokalplan, der på alle måder er positiv for Centeret og Feriebyen, er udarbejdet og endelig godkendt. (Kosmos, nr. 16, 1981)
Den plan for bygning af en ny pavillon, som er beskrevet i forbindelse med omtalen af lokalplanen, er nu ved at blive realiseret. Den nye pavillon er under opførelse, og var ved årsskiftet så langt fremme, at den var under tag. Man forventer, at den som planlagt står færdig i slutningen af maj. Den vil da fra og med sæsonen 1983 indgå som et nyt, smukt og hensigtsmæssigt element i Centerets funktion. Pavillonen er et væsentligt trin på vejen til realiseringen af tanken om en helårs-skole i Martinus Kosmologi. Denne skole vil til sin tid modtage elever fra alle dele af vor verden, og de vil oplyste og inspirerede rejse hjem og medvirke til at virkeliggøre den nye moral, som menneskeheden har så stærkt behov for på sin vandring mod en virkelig menneskeværdig tilstand.
Endelig kan nævnes, at den journalist, der beskrev Centeret i en stor artikel i Familie Journalen (nr. 38, 1981), valgte at gøre det med vendinger såsom "Byen uden vrede og vold" og "Kærlighedens by under regnbueflaget".
Økonomi
Instituttets revisor sørger omhyggeligt for, at Instituttets regnskab altid er i forbilledlig orden. Aktiverne er i kraft af nogle betydelige pengegaver så gode, at Instituttet er i stand til at realisere den nye pavillon på Klint. Derimod er driftsøkonomien fortsat svag. Såvel aktiviteterne på Instituttet som aktiviteterne på Klint giver underskud. Og dette underskud ville selvsagt være langt større, ja, simpelthed uoverkommeligt, hvis der ikke var udfoldet så omfattende frivillig hjælp, som tilfældet har været. Det gælder således arbejde med reparation, vedligeholdelse, rengøring, madlavning, kontoropgaver, trykkeopgaver, administration, revision, redaktion, artikelskrivning, oversættelser, reception, underholdning og foredrag. På vegne af alle interesserede – thi det er jo dem, hjælpen gavner – ønsker Rådet hermed at sige varmt tak for denne uvurderlige hjælp. Rådet ønsker også samtidigt at takke igen på alle interesseredes vegne – dem, der i årets løb har støttet Instituttet med økonomiske gaver. Alle de mange manuelle, åndelige og økonomiske gaver viser, at adskillige mennesker har gjort analyserne samt forholdet til andre interesserede og til Instituttet til en afgørende del af deres liv. Alle disse mange former for hjælp viser, at Instituttet i høj grad fungerer i kraft af det livgivende gaveprincip.
"Sagens" udvikling
Det forløbne år har været præget af en stille og jævn udvikling, hvor "sagen" i jævnt voksende grad er kommet ud til offentligheden. Instituttet ville næppe have kunnet klare en eksplosiv udvikling, og en sådan ser heller ikke ud til at være umiddelbart forestående.
Vi kan sammen med vor åndelige læremester, mennesket Martinus, glæde os over, at han har sået sine kosmiske analyser i så frugtbar jord, at hans "sag" allerede nu er livsgrundlag for mange mennesker. Hans "sag" har slået rod. Den er livskraftig. Den vil vokse og sprede glæde og livskraft omkring sig.