Kosmos 1970/22 side 263
Ib Schleicher
Intellektuelt verdensbillede
Helt op til vor moderne videnskabelige tid har de forskellige trosreligioner fuldstændig domineret menneskenes livsopfattelse. Denne indflydelse har ikke længere samme styrke. Flere og flere mennesker begynder at have en helt fri og objektiv indstilling også til disse ting.
Endnu er den almindelige indstilling dog ikke blevet fri og objektiv. Den giver endnu ikke grundlag for en officiel videnskab, der har til formål at udføre undersøgelser på området og opstille hypoteser for et helhedsverdensbillede.
Et menneske med en alvorlig, objektiv og intellektuel interesse for livets mulige hensigt er derfor dårligt stillet. Hverken religionen eller vor tids videnskab giver et materiale, der er tilstrækkeligt omfattende eller som er af tilstrækkelig høj kvalitet. Heraf følger, at den enkelte interesserede endnu er tvunget til at skabe sin egen mere eller mindre tågede opfattelse. Det må nemlig ske på grundlag af ufuldstændige betragtninger og uden anerkendt videnskabeligt grundlag.
Situationen er derfor sådan, at vi må lade enhver mulighed for løsning stå åben, hvis vi da ønsker at foretage en objektiv undersøgelse af problemet. Man kan ikke på forhånd afgøre, om løsningen er religiøs eller ateistisk, om den er fysisk eller åndelig, materialistisk eller eventuelt af en helt anden art.
På denne baggrund er det denne artikels opgave at belyse nogle karakteristiske træk i det verdensbillede, som Martinus har opstillet. Hans ideer og tanker fortjener den største opmærksomhed, dels fordi de udgør en altomfattende logisk helhed, og dels fordi de viser en udvikling, der fører frem til en moral, der i højeste grad er ideel og ønskelig, også for den enkelte.
Religion og tro
Det er ikke helt forkert at sige, at et stort karakteristisk træk ved religionen er, at den i særlig grad lægger vægt på livet efter døden. Den giver løfte om lykke efter et trykkende fysisk liv. Den kræver ikke nogen form for ræsonnement eller tænkning, men derimod en umiddelbar acceptering eller det, som med andre ord er blind tro.
Tro er en evne, som et menneske har eller ikke har. Mange mennesker har lyst til at tro, men mangler evnen dertil. På en eller anden måde føler de sig hjemløse indenfor religionen og forsøger derfor med en viljesindsats at skabe den manglende tro. Det er dog ikke muligt. Selv den stærkeste vilje er uden virkning overfor ens egen faktiske tvivl. Er man en gang med denne tvivl som grundlag begyndt at foretage en alvorlig intellektuel behandling af de religiøse problemer, kan man ikke længere finde vej tilbage til troen. Det vil derfor være nødvendigt enten helt at forlade problemstillingen eller fortsætte på intellektualitetens vej.
Religionen er udelukkende et åndeligt anliggende. Med den har menneskene ikke kunnet løse dagliglivets trykkende problemer. Derimod har den i stor udstrækning givet inspiration til at udholde vanskelighederne. I denne henseende har den derfor haft en uvurderlig betydning.
Filosofi og videnskab
På trods af den ro i sindet og den øvrige åndelige støtte, religionen giver, føler mange mennesker et stort behov for virkeligt at komme til at forstå livet. Men samtidig føler de også et stærkt behov for at løse dagliglivets trykkende problemer. Det første behov har resulteret i den form for tænkning og ræsonnering, som bærer navnet filosofi. Det, at filosofien i det hele taget eksisterer, viser, at religionen ikke kan erstatte behovet for en intellektuel livsopfattelse.
Det andet behov har resulteret i den moderne teknik og videnskab, som løser faktiske og realistiske problemer. At der i det hele taget findes teknik og videnskab viser, at religionen på trods af sin åndelige støtte til menneskene ikke har fjernet behovet for disse løsninger.
Moderne uddannelse og videnskabelig tænkning
Den videnskabelige tænkning er uden forbehold objektiv, og den er udviklet gradvis i menneskehedens historiske tid. Den er ved at gennemsyre hele uddannelsessystemet, og efterhånden som den bliver mere og mere almindelig, bliver den også en faktor, der i højere og højere grad undergraver den umiddelbare religiøse tro. Den fører nemlig til konkrete resultater, som man kan tage og føle på. I universitetsuddannelsen og i uddannelsen ved andre læreanstalter fører dette til en holdning, der stort set kan udtrykkes med ordene: "Søg efter ting, der kan behandles med logisk tænkning. Accepter kun dem. Tro ikke noget umiddelbart". - For mennesker, som ikke har en stærk religiøs følelse, bliver religionen herefter ren fantasi og naivitet.
Denne holdning bliver mere og mere almindelig, og det er en helt selvfølgelig sag, at den kompromisløse tro ikke har mange muligheder under sådanne forhold. Vi må derfor regne med, at religionens indflydelse reduceres i samme grad, som menneskeheden bliver mere og mere intellektuel. Den videnskabelige tænkning får derimod en voksende betydning.
Det første resultat, den videnskabelige tænkning når til på området livsopfattelse, er den tro, at religion kun er grundløs fantasi. Man ser det f.eks. i opfattelsen af en gud, som efter forgodtbefindende skaber menneskene med forskellige mangler og senere straffer dem netop på grund af disse mangler.
At være underkastet et sådant "sadistisk" væsen er ikke noget, der passer det moderne videnskabeligt indstillede menneske, hvis egen moral er på et højere niveau. (Dette emne er indgående behandlet af Per Bruus-Jensen i bogen "Gud på anklagebænken").
Endnu er man ikke nået til en videnskabelig livsopfattelse, men med et sådant primitivt religiøst alternativ til en videnskabelig livsopfattelse forstår man godt, at der endog kan opstå den mening, at livet selv kun er et materielt fænomen. Enhver tale om en åndelig side ved livet er meningsløs. At beskæftige sig med muligheden for reinkarnation, liv efter døden, skæbne eller lignende er efter den gældende opfattelse udtryk for naivitet og uvidenskabelig holdning.
Tilsyneladende overser man fuldstændigt, at heller ikke den materialistiske livsopfattelse er underbygget med objektive beviser. Indtil en sådan bevisførelse er mulig, må den videnskabelige holdning nødvendigvis omfatte begge muligheder, både den materialistiske forklaring og også en forklaring, der omfatter åndelige fænomener. En anden indstilling er nødvendigvis uvidenskabelig.
Interesse og indstilling
På trods af den indskrænkede interesse for religiøse spørgsmål er en stor og uforbeholden interesse for en objektiv helhedsforklaring endnu ikke blevet særlig udbredt. Mennesker med en religiøs indstilling føler, at objektiv tænkning over religiøse dogmer og over livet i det hele taget er blasfemi og i øvrigt også på forhånd dømt til at mislykkes, for i Bibelen står der skrevet af "Guds veje er uransagelige". Tilsyneladende har videnskaben en tilsvarende opfattelse, i hvert fald af det formålsløse, skønt den jo ikke har Bibelen som grundlag, men derimod de erfaringer, som filosofien har erhvervet.
Som allerede nævnt findes der ikke en fagvidenskab, der specielt er beregnet på at beskæftige sig med et helhedsverdensbillede, og det er helt selvfølgeligt, at man ikke har mulighed for at løse et sådant problem, da man ikke alvorligt beskæftiger sig med det. I almindelighed støtter mennesker sig derfor både på religionen og på videnskaben.
Krav til modellen på et intellektuelt verdensbillede
I første række må en sådan model kunne behandles med den mest fremragende menneskelige intellektualitet. Hvor modellen ikke direkte kan kontrolleres, må den upartisk give plads for alle muligheder, som kan indgå i helhedsbilledet. Det er indlysende, at modellen må være altomfattende, hvilket betyder, at den i sig selv må have plads til alle erfaringer, som er erhvervet både i øst og vest, i syd og nord, på områderne for intellektualitet og følelse, for humanisme og egoisme, for instinkt, hukommelse og intuition, for tilfældighed og plan, for tro og tvivl, for religion og videnskab. Alle disse ting, og mange flere, må finde plads i verdensbilledet. De må have en forklaring.
Desuden må denne model være fuldstændig logisk, og den må nødvendigvis også være baseret på dagliglivets kendsgerninger. Den kan ikke indeholde modsætninger, og den kan under ingen omstændigheder være i modstrid med kendsgerninger konstateret af videnskaben. Hvis modellen ikke er præcis sådan, kan den ikke til stadighed skabe interesse. Den utilstrækkelige intellektuelle indsats vil senere blive afsløret, og andre vil opstille en model, der er endnu mere intellektuel.
Menneskelige tilbøjeligheder og behov
Fra de tidligste tider har menneskene haft forestillinger om åndelige kræfter bag livet, og med deres primitive opfattelse har de forsøgt at give dem en forklaring og søgt at knytte en mening til dem. Også forestillinger om en art retfærdighed og om livsglæde som et mål for livet må i denne forbindelse nævnes som naturlige menneskelige tilbøjeligheder. I det hele taget er det uden tvivl sådan, at disse tilbøjeligheder og også trangen til at finde en mening med livet er et naturligt og umiddelbart træk i den menneskelige natur.
Dog er det naturligvis ikke sådan, at disse træk hos mennesket på nogen måde giver bevis for, at de også svarer til et objektivt grundlag for livet, men det, at de i det hele taget eksisterer hos mennesket, gør det nødvendigt at give dem en tilsvarende placering i vor model, enten som ren fantasi eller som realiteter. Det samme gælder for den religiøse tro på Gud, liv efter døden osv. Da forestillingen om alle disse ting er realiteter i den menneskelige natur, er det nødvendigt at placere dem i modellen. Enten det nu skal være som ren fantasi eller som realiteter, må der nødvendigvis gives en intellektuel forklaring på dem eller i hvert fald åbnes en mulighed for en forklaring.
Da disse menneskelige tilbøjeligheder er så store og indflydelsesrige, synes det da også naturligt at forsøge at finde en mulig virkelighed bag dem. Det må være mindre naturligt, at man i første række forsøger med den negative mulighed, nemlig at disse stærke faktorer i det menneskelige liv kun er naive og meningsløse reaktioner i den fysiske organismes nervesystem.
Naturligvis kan der rejses en alvorlig diskussion om dette emne, og netop derfor er det også værdifuldt at tage Martinus værker alvorligt. Hans ideer og tanker er interessante, bl.a. fordi de er altomfattende og udgør en logisk helhed.
(Fortsættes i næste nummer).
Tilbage til artikelregister
Forrige