Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Vi er nu naaet til Vejs Ende med Undersøgelsen angaaende Berettigelsen i at anvende Hensigts- eller Livsytringsforskningsmetoden paa Foreteelser i Naturen. Alle de til Brug herfor fremførte Betragtninger og Analyser peger udelukkende i Retning af, at en Hensigtsforskning i Naturens Omraade maa anses for fuldt ud tilladelig i videnskabelig Henseende, samt at saa længe Videnskaben ikke benytter sig af denne Forskningsmetode, men blot anvender den alm. materielle Forskningsmetode ved Undersøgelse af de i Naturen eksisterende Fænomener, vil den kun have Mulighed for at kunne danne ufuldstændige og ensidige, matematiserede Billeder af de paagældende Foreteelser og deres indbyrdes Sammenhæng. Samtidigt maa det bemærkes, at Hensigtsforskning naturligvis tilsvarende al anden Forskning kræver dybtgaaende Indsigt og omfattende Erfaring indenfor sit Felt. Da Videnskaben hidtil ikke har benyttet nævnte Forskningsmetode, har den heller ikke i Øjeblikket de nødvendige Forudsætninger for helt at kunne vurdere samme, hvilket naturnødvendigt vil bevirke, at mange Videnskabsmænd følelsesmæssigt vil være meget antipatiske og afvisende indstillet overfor Martinus' Tanker paa dette Omraade, saa meget desto mere som disse Tanker, forstaaet i deres dybeste Konsekvens, vil virke fuldstændigt revolutionerende for de nuværende videnskabelige Traditioner og Tænkemaader. Man bør derfor gøre sig klart, at en kun paa Basis af almindelig videnskabelig Indstilling fremsat Forudsigelse om Værdien af de Resultater, en Hensigtsforskning vil kunne føre til, ud fra det nu fremførte vanskeligt kan betragtes som mere end et Postulat. Dette bliver endnu tydeligere, naar man erindrer, hvor lang Tid den materielle Videnskab har haft til at opbygge sit for dens nuværende Resultater absolut uundværlige Erfaringsgrundlag.

(Hermed slutter første Afsnit af Ingeniør Hannemanns Artikelserie. Fortsættelsen vil blive midlertidigt udsat grundet paa Hr. Hannemanns Ønske om en ekstra Tidsfrist til Fordel for Stoffets Udarbejdelse.)