Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Mod de i det foregaaende anstillede Betragtninger, kan der nu ud fra et materielt-videnskabeligt Standpunkt med en vis Rimelighed gøres nogle Indvendinger, som vi i det følgende skal komme nærmere ind paa, idet disse netop afslører et af de væsentligste Punkter i Forskellen mellem den materielle Videnskab og Martinus' Analyser.

I Eksemplet ovenfor gav Livsytringsforskningen ganske vist positive Resultater, men her drejede det sig ogsaa udelukkende om Udforskningen af Menneskets Frembringelser. Hvem siger, at et positivt Resultat derfor kan opnaas ved at forske efter Hensigter, naar det drejer sig om Naturens Foreteelser.

Medens Martinus' Logik gaar ud paa, at der bag en hvilken som helst Lovmæssighed skjuler sig en Hensigtsmæssighed, hvilket begrundes ud fra, at der i det Felt, hvor vor Sanseevne er skarpest, altsaa der, hvor vi ikke blot kan se og analysere de færdige Ting, men ogsaa kan følge og forstaa disses Tilblivelse Skridt for Skridt lige fra det Udgangspunkt, hvor man kun er i Besiddelse af de raa Stoffer, som Tingenes enkelte Dele er dannet af, til Tingene staar fikse og færdige, har vi aldrig nogensinde været Vidne til, at der bag en Lovmæssighed ikke findes en Hensigt, saa mener den moderne Videnskab, at det kun er inden for enkelte bestemt afgrænsede Felter, nemlig ved Menneskenes og til Dels Dyrenes og Planternes Frembringelser, inden for hele den materielle Verden, at det er logisk at søge nogen Hensigt bag Lovmæssigheden i Naturen.

Hvis denne Paastand om, at der ikke eksisterer nogen Hensigt bag Lovmæssighederne i Naturen, er rigtig, maa der altsaa være en principiel Forskel mellem paa den ene Side Menneskenes og Dyrenes egne Frembringelser og paa den anden Side de Ting og Love, der uafhængig heraf findes i Naturen, hvilket igen vil sige, at Forskellen mellem de to Grupper i saa Fald maa være virkelig og maa findes i de specielle Egenskaber ved Tingene og deres Sammenhæng, der er fælles for hver af Grupperne for sig.

For at undersøge dette, vil vi først undersøge de Ting, Menneskene selv har skabt. Lad os f. Eks. betragte en Motor, den er lovmæssig baade i sin Opbygning og som Helhed, idet den roterer, naar bestemte Betingelser herfor er bragt tilveje. Men om Motorens Hensigtsmæssighed kan vi først faa noget Begreb, naar vi betragter den i dens Sammenhæng med andre Ting. Man ser, at den bliver anvendt som Drivkraft til et eller andet, men det er heller ikke nok, idet Drivkraft i sig selv ikke er noget Formaal. Man maa undersøge, hvad Drivkraften bruges til. Vi kan f. Eks. tænke os, at Motoren er anbragt i en Personbil. Drivkraften anvendes altsaa her med Hjulene som Mellemled til at trække Bilen, som igen er beregnet til Befordringsmiddel for Mennesker. Her er vi ved Slutresultatet, Motorens Hensigt er saaledes her udelukkende at udgøre en nødvendig Del i den Helhed, vi benævner Bilen, og hvis Hensigt er at tilfredsstille Menneskers Lyst eller Trang til at komme fra det ene Sted til det andet.

Tilsvarende som det ses i dette Eksempel kan det vises, at enhver af Menneskets Frembringelser har den Hensigt enten selvstændig eller som et uundværligt Led i en Helhed at være med til at kunne opfylde et eller flere Ønsker eller Begær hos Menneskene. Det ses ogsaa heraf, at en rigtig Paavisning af Hensigtsmæssighed uundgaaeligt maa føre til Bevis for et levende Væsens Eksistens ganske tilsvarende som i det tidligere omtalte Tankeeksperiment.

Endvidere vil det være klart, at en Tings Hensigt kun kan udforskes ved baade at analysere selve Tingen og samtidig udforske dens Sammenhæng med andre Ting. To Ting, som er ens i Opbygning, kan godt have helt forskellige Hensigter, d. v. s. indgaa som Led i Systemer, der har helt forskellige Hensigter med Hensyn til at tilfredsstille Menneskenes Tarv. En Elektromotor benyttes jo f. Eks. i Befordringens Tjeneste, i forskellige Fabriksvirksomheder, til Pumper, Ventilatorer o. s. v. En bestemt Ting kan ogsaa godt samtidig anvendes i flere helt forskellige Øjemed. Et Elektricitetsværk frembringer jo Strøm, der anvendes til Belysning, til Transport, i Fabrikker, i Laboratorier o. s. v.

Da Tingene, som man vil kunne forstaa af det nu anførte, i Virkeligheden udgør Led i Kæder som udgaar fra eller rettere sagt slutter med et eller andet Begær hos Mennesket, kan man tankemæssigt følge disse, lad os kalde det Hensigtskæder. Man vil da se, hvorledes de slynger sig over hele Jordkloden og er indfiltrede i hverandre paa de tilsyneladende mest tilfældige og indviklede Maader, og hvorledes de ikke blot begrænser sig til de af Mennesket skabte Ting, men griber langt ind i selve Naturens Omraade. Tænk paa, hvad blot saadan et lille Ønske som gerne at ville kunne komme i Forbindelse med Omverdenen har medført, det er vist tilstrækkeligt at nævne Ord som Jernbaner, Dampskibe, Flyvemaskiner, Biler, Veje, Broer, Postvæsen, Telegraf, Telefon, Radio, Aviser, Bøger o. s. v. og tænke paa, hvilket kæmpemæssigt Maskineri, der herved er sat i Gang. Og man vil lægge Mærke til, at Menneskene selv danner Led i disse forskellige Hensigtskæder; uden Menneskene vilde jo hele Maskineriet gaa i Staa. Men man kommer samtidig ikke udenom, at der stadig gøres nye tekniske Opfindelser, der alle har til Maal at fuldkommengøre Hensigtskæderne bl. a. derved, at Maskinerne overtager Menneskenes Plads som Led i disse. Allerede nu har man jo Hensigtskæder, der udelukkende er automatiske, naturligvis fraset Slutleddet. Helautomatsystemer anvendes i Dag i stor Udstrækning i Maaleteknikken og Fjernstyringsteknikken, i Telefoncentraler, Omformerstationer, komplicerede Maskiner, ja i hele Fabrikker. Teknikkens Ideal er jo netop at kunne fremstille Maskiner, hvor Raastofferne puttes ind i den ene Ende, og det færdige Produkt kommer ud af den anden Ende. Man kan sige, at Menneskenes store Anvendelse som almindeligt Led i Hensigtskæderne i Virkeligheden er Bevis for Teknikkens Mangelfuldhed, hvilket næsten bedst ses ved at iagttage de moderne Transportbaandsfabrikker, hvor Menneskenes Arbejde er fuldstændig mekanisk.

Som det sikkert nu kan ses, staar Tingenes Hensigtsmæssighed i en intim Tilknytning til Benytternes Krav og Ønsker, men er for saa vidt uafhængig af Tingenes Skabere, der paa en Maade er at betragte som Hensigtskædernes første Led, idet den direkte Forbindelse mellem disse og Tingene i Almindelighed forsvinder, naar Skabelsesprocesserne er afsluttet. Det vil naturligvis ikke sige det samme som, at den Grad af Fuldkommenhed og Skønhed, Tingene besidder i Relation til deres Formaal, er uafhængig af de, der har konstrueret dem. Tværtimod er det jo netop gennem saadanne Egenskaber ved Tingene, at Konstruktørernes større eller mindre Dygtighed kommer til Syne, og herigennem vidner Tingene jo ogsaa om Skabernes Eksistens og mentale Kvalitet.

Det er ikke altid, at Tingene bibeholder de Formaal, som de oprindelig er konstrueret til. Saaledes findes der Ting, der har skiftet Hensigter grundet paa, at nye Opdagelser eller Opfindelser har givet nye Muligheder for Tingene. Dette er Tilfældet med f. Eks. Elektriciteten, forskellige Stoffer o. s. v.