Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser! Siden Giordano Bruno en tidlig morgen i år 1600 blev brændt på bålet, har det ikke været god tone at blande teologi, filosofi og videnskab sammen. Det gør Martinus på de følgende sider. At skabe et overblik – et verdensbillede – er der intet fordækt ved. Kopernikus gjorde det, og mange andre har både før og siden gjort det. At lave verdensbilleder kan gå an, men at fremlægge et, der vil have det hele med, det er kætteri. Det er ikke set siden Bruno.

Men faktisk var det sådan, Bibelen blev til i tidernes morgen. Da var det også meningen, at man her skulle stilles over for et verdensbillede, der havde det hele med. Lidt efter lidt blev Mosebøgerne efterfulgt af andre skrifter, og på den måde endte Bibelen med at blive en tyk bog. Vi ved, at det gik sådan til.

Hvorfor ikke bare nøjes med Mosebøgerne, kan man spørge. Fordi – viste det sig – at menneskene bestandigt savnede noget, som også måtte føjes til. Projektet gik jo ud på at skabe et billede af virkeligheden, og det hele skulle med. En morsom og utopisk tanke i dag, vil mange nok sige, hvor der ingen ende er på alt det, menneskene har opdaget og lært sig siden Bibelens tid.

Men nu har Martinus altså fortsat den gamle tradition med sit Det Tredie Testamente. At det på mange måder er udtryk for et moderne kætteri, er nemt at se. For det første er det kætteri over for teologien, der har nok i Bibelen. For det andet er det kætteri over for filosofien, som ikke vil være teologi. Og for det tredje er det kætteri over for den moderne videnskab, som hverken vil være teologi eller filosofi.

Tiderne skifter, og måske bliver Martinus en dag populær, fordi han er en kætter. I 1800-tallet blev Bruno vældig populær. "Naturen er synlig ånd, og ånden synlig natur", gentog man efter Bruno. Den tanke kan også blive populær i vor tid, og så vil man måske komme i tanke om Martinus, selv om han ikke blev berømt ved at blive brændt på bålet, eller som Kristus at blive henrettet på korset.

Der var over Martinus' liv noget afdæmpet og ganske almindeligt, der ikke fangede omgivelsernes opmærksomhed i særlig høj grad i et lille land, der var mere optaget af "mors frikadeller", og "hvornår skal vi spise?" Hele hans mission gik ud på at skrive Det Tredie Testamente uden at blive afbrudt eller forstyrret. Af modstand mødte han kun, hvad han selv betegnede som "et par hundeglam i det fjerne". Hvor disse "hundeglam" kom til udtryk på skrift, som kan bevares for eftertiden, vil de sikkert engang komme til at udgøre kostelige klenodier for samlere. Instituttets historiske arkiv vil altid være åbent for pamfletter og alskens former for kætterbål en miniature, nu hvor vi ikke – og gudske lov for det – kan byde på stærkere sager. Men det er nu, vi skal tænke på fremtidens forskere. Vi har en vaskeægte kætter på hylden – ja, tænk engang!