Ældre Kosmos og Kontaktbreve

SVAR: For alle, der har studeret Martinus' analyser, gælder det sikkert, at vi standser op, når vi rammes af sygdom eller anden modgang, og spørger os selv: Hvad er dog årsagen til, at netop jeg skal rammes så hårdt? Vi vil så gerne lære af det, – men hvad?

Martinus slår klokkeklart fast, at alt, hvad vi oplever, er tilbagevendende karma-energier, altså energier, vi tidligere selv har udsendt. Han kalder det i Livets Bog bind 4, stk. 1262, for et "spejlprincip", der, hvor ikke andet griber ind, udløser en nøjagtig gengivelse i éns egen skæbne, af det, man selv befordrer i andre væseners skæbne. Og senere tilføjer han, at hvis det ikke er den samme virkning, der udløses, "udtrykker det jo kun, at der i det nye tilfælde er kommet nye momenter til, der har forandret virkningen."

Hvis vi ud fra dette vil prøve på at analysere begrebet sygdomme, vil jeg anbefale, at man læser den fantastiske bog Bisættelse. Her får man virkelig et indblik i, hvilken betydning det har, hvordan man behandler de utallige små mikrovæsener, som vores organisme består af. I almindelighed tænker man vel ikke over, at man i virkeligheden er en slags "guddom" for disse cellevæsener. Og hvis det går op for én, tænker man nok først og fremmest på, at man skal søge at leve af en sund og nærende føde. Og dét er bestemt også vigtigt.

Men Martinus udvider som vanligt vores begrebsverden! I kapitel 45 i nævnte bog skriver han: "Da tanken er den magnetisme, den livskraft på hvilket blodets konsistens og kvalitet og dermed individets hele virkelige lykke og velvære er baseret, bliver tankens art, natur og kvalitet hovedfaktoren i enhver form for et levende væsens normale såvel som unormale fremtræden i tilværelsen. Er de tankearter eller tankeklimaer, som passerer gennem individets tankeorganer og dermed skaber dets vilje- og handlemåde, af en unormal eller abnorm karakter, bliver samme individs blodmagnetisering eller livskraftoverføring og dermed dets organisme (....) også unormal eller abnorm, idet nævnte kraftoverføring er identisk med tænkningen."

Og så fortsætter Martinus med en ganske betydningsfuld oplysning: "Da de jordiske menneskers udvikling i de senere årtier er gået uforholdsmæssigt stærkt frem, befinder de samme mennesker sig i tilsvarende grad i en udviklingszone, hvis normale tankeklimaer de endnu ikke rigtig er blevet fortrolige med. Følgen heraf bliver, at de i stor udstrækning betjener sig af ældgamle tankeklimaer (forestillinger), hvis energiudløsende natur kun kan være at betragte som normal magnetisme eller livskraft for organismer i lave primitive dyriske stadier, som de jordiske mennesker med den højeste del af deres bevidsthed faktisk forlængst har forladt. Mellem de jordiske menneskers organismer og tankeklimaer er der således i tilsvarende grad en vis disharmoni. (....) Disse organismer kommer derved i samme grad til at fremtræde som syge, som svækkede, som modstandsløse overfor infektion m.m. Organismerne er stemplede med smerte og lidelse."

Men Martinus er også fuld af optimisme, og fortæller os, hvad FORMÅLET med sygdommene er: "...lidelsen er det fundamentale middel, ved hvilket de vanskeligste erfaringer bliver virkeliggjort, den guddommelige visdom bliver til kendsgerning, og kærligheden fødes. Efterhånden som lidelserne skrider frem, vokser kærlighedsevnen i de samme felter." Eller med andre ord: "...lidelserne er med til at bringe individerne til at få den rigtige indstilling til livet, til deres medvæsener, til mikrokosmos og makrokosmos. De bringer kvaliteten af individets tankeenergi op på et højere bevidsthedsniveau."

Nu er vi så at sige ved spørgsmålenes kernepunkt. Vi husker ikke altid på, hvad meningen er med "den guddommelige kærlighedsplan, der ligger skjult i vores skæbne." Vi glemmer nok, at vi endnu ikke er "rigtige mennesker", – men at vi er på vej til at blive det. Vi lever nu engang i sidste halvdel af dyreriget, med alt hvad dette indebærer af sygdomme, lidelser og modgang. Vi formår ikke helt at leve op til de idealer, vi har. Derfor bliver vi syge, derfor bliver vore "oplevelsesredskaber" slidte, når vi bliver ældre. Det er alt sammen en naturlig følge af vort udviklingstrin.

Men takket være karmaloven, – loven om årsag og virkning – dette "universets bedste undervisningssystem", vil vi ganske langsomt udvikle os til at blive færdig udviklede mennesker, der ikke mere behøver sygdomme og anden modgang for at højne vores humane evne.