Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1999/7 side 132
Essay
Foto af Michael Rydh
 
Hvorfor visse emner IKKE er egnede som føde
af Michael Rydh
 

Hvorfor det vi propper i os må "danse i takt" med det der svinger inden i os.
Var Einstein en god kok? !! Ja, det ved jeg ikke noget om, men eftersom han var en begavelse inden for videnskab og musik, kan det vel godt tænkes, at han også kunne bikse en eller anden kulinarisk anretning sammen. Hvis det havde interesseret ham.
Men en ting, han dog gjorde, var at konstruere formelen E = mc2, der betyder, at masse/materie er energi. Helt ærligt må jeg sige, at meget mere ved jeg ikke om denne formel, men at energi igen er det samme som bevægelse. Og eftersom alt fysisk repræsenterer en vis form for masse, repræsenterer det også en vis energimængde og et vist bevægelsesmønster. For at vi skal kunne mærke nogen forskel mellem den ene og den anden bevægelse, må de have forskellige bevægelsesmønstre. Disse forskelle eller kontraster er en forudsætning for, at vi skal kunne opleve livet i form af alle sanseindtryk. Et sanseindtryk er oplevelsen af den reaktion, der opstår mellem to kontrasterende bevægelsesmønstre.
Vores krop er også en "klump" (sådan kan det jo føles til tider) af energi med en mængde forskellige bevægelsesmønstre. Ikke kun knurren i maven, men hver del har sit specielle mønster af bevægelse. Hjertet har sin grundrytme eller frekvens, hvilket i princippet gør det til, om end ikke hørbart, så dog til en form for tone med ca. 1 svingning pr. sekund i hvile (dvs. 1 Hz). Men det er jo også opbygget af en mængde mikroindivider, alle med hver deres grundtoner og "overtoner". Ligeledes er det med alle de andre organer. Man kan sammenligne med forskellige musikinstrumenter. Spiller vi et A på en violin kan vi, i hvert fald hvis vi har et trænet øre, høre en vis forskel mellem den og et A fra en anden violin. Endnu tydeligere bliver det, hvis vi senere lytter til et A fra en tuba (hvem der ikke kan høre den forskel ... !?). Tonen A er altså grundtonen (ca. 440 Hz), mens det der giver tonen sin karakter, eller det der gør, at vi kan skelne et A fra et andet, er alle de overtoner, der ligger og svinger sammen med grundtonen. Hvilke overtoner det bliver, afhænger af hvem der spiller, instrumentets kvalitet, akustikken i rummet osv. For at holde tonen i gang må vi anslå strengen, bevæge buen eller blæse i mundstykket, præcis på samme måde som, når vi skal holde en gynge i gang. Men det gælder ikke bare om at anslå eller skubbe helt tilfældigt, man må gøre det rigtigt. Hvis vi ikke gør det i overensstemmelse med tonens eller gyngens svingninger, vil tonen ophøre eller gyngen standse , og i værste fald opstår der nye toner (eller snarere mislyde) i form af barnets skrig efter meeeeer!! Så kommer man i disharmoni med gyngens bevægelse for ikke at tale om barnet!
 
 
Vore længsler og dermed vore kroppes grundtone bevæger sig, ifølge Martinus, i retning mod næstekærligheden og det indebærer hele tiden en forandring i bevægelsessammensætningen. Dette betyder så, at for at holde "gyngen" i gang må vi "skubbe" til den med en anden frekvens end tidligere. Det vi spiser, må være i harmoni med de mikrovæsener, der tilsammen udgør vort legemlige redskab, ellers skriger det ikke på meeeeer!! Men snarere ... Av!!
I bogen Den ideelle føde beskriver Martinus udførligt, hvordan vi kan tænke inden for dette område. Her kan man også forstå, at der er god plads til forskning. Og naturligvis forsker/prøver vi på mange måder. Nogle undersøger, hvordan det er at spise laktovegetarisk, nogle vegansk, og andre forsøger udelukkende at leve af frugt. Men det er let at havne i de gamle vaner igen, så fald ikke tilbage til ganens diktatur samt den mindste modstands lov. Der kræves somme tider, også ifølge Martinus, en anselig viljestyrke for at håndtere de gamle indgroede vaner, men først må man naturligvis være blevet grundig træt af dem. Det er også vigtigt at skynde sig langsomt, eftersom vore længsler ofte ligger foran kroppens evne til forandring. De kan derfor let løbe løbsk og vi får lyst til at spise noget, der ligger for langt væk fra vor egen grundtone. Et fejltrin eller to må vi nok regne med. Det er jo trods alt først og fremmest vor mentale indstilling, der påvirker vort helbred mest.
Held og lykke!
Oversætter: BA