Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1999/4 side 62
Kommentar
 
Livet bagom livet
 
Den store amerikanske forfatter og nobelpristager, John Steinbeck, beretter i en af sine bøger om en mærkelig oplevelse. Han stirrer ind i et barns alvorlige øjne, bøjer sig forbavset fremover og tænker – der er noget derinde, som jeg kender, noget jeg mener at have en tydelig erindring om, eller noget jeg har tilbragt hele mit liv med at lede efter. I det samme drejer barnet hovedet og – åh, men det er jo ikke andet end en henrivende lille pige.
Dette noget, som man et kort øjeblik kan fange i en andens blik, er netop det "Noget", Martinus indleder sin artikel på de næste sider med at skrive om. Menneskene ved ikke, hvad det er, siger han, de forstår ikke, at det er selve udødeligheden, de ser. Derfor lever de i overtroens skygge.
Nu skal man ikke tro, at Martinus er den eneste, som er på sporet af dette udødelige "Noget". Al stor kunst udspringer af en higen efter at afbilde det, give det udtryk. Selv bag den så prosaiske naturvidenskab lå engang en lidenskabelig søgen efter "spøgelset i maskinen", som man kaldte det. Men da man ikke kunne afsløre det med passer og lineal eller andre måleinstrumenter, blev det til et – åh, men det er jo ikke andet end. ... Og da naturvidenskaben på samme tid havde vældig succes med andre ting, blev man blændet af den og gjorde den til livsanskuelse. Det har H. C. Andersen skrevet eventyr om, fx "Nattergalen" og "Snedronningen". Og det er også kernepunktet i Martinus' artikel. Naturvidenskaben skulle udrydde overtro på visse punkter, men kom til at skabe overtro på andre. Det betyder ikke, at der er noget i vejen med naturvidenskaben, den er bare ikke komplet. Vi må have en ny videnskab, der også kan berette om livet bagom livet, så vi kan forklare og forstå den mystiske oplevelse, Steinbeck beskriver.
Martinus' verdensbillede er en sådan ny videnskab. Det skal vi se i Jes Arbovs artikel, hvor vi begiver os ud i en ny forståelse af verdenshistorien, der ikke som i de almindelige historiebøger tager afsæt i ydre former som økonomi og politik, men afspejler menneskenes indre liv, som det har udviklet sig gennem årtusinder.
Og fra historievidenskab til ernæringsvidenskab. Også her kan vi bruge den ny videnskab, viser Per-Anders Hedlund i sin artikel om kost og mental helse. Men han betoner, hvor vigtig naturvidenskaben stadigvæk er i den sammenhæng. Mangel på vitaminer kan fx give mentale problemer, som ikke løses ved at gå til psykolog eller læse Martinus. De løses naturligvis med vitaminer, og det har vi naturvidenskaben til at fortælle os. Til en komplet videnskab om livet hører også naturvidenskaben.
Men endnu mangler vi et sprog, som tillader os at samtale på tværs af alle faggrænser. Vi har ganske vist dette sprog i form af Martinus' verdensbillede, men det kendes kun af få. Derfor er Kosmos en pioner, når det drejer sig om at gøre noget, andre ikke kan. Det skal vi se eksempler på i bladets øvrige artikler, hvor den ny videnskab forbindes med så forskellige emner som meditation, teleportation og stoicisme. Overalt går vi til roden, til selve livet bagom livet.
sh