Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Man kan ikke altid, hvad man vil, men man vil næsten altid, hvad man kan. Og det gælder ikke mindst, når man har de rette redskaber ved hånden.

Den rette teknologi.

Derfor afslører en kultur sig ofte gennem de redskaber, den bruger. Man siger også, at teknologien er det bærende element i kulturen.

Ser vi på historien, så begynder den med "håndens teknologi": flinteøksen, lerkarret og ornamentikken. Derpå følger den "mekaniske teknologi" med opfindelsen af det loddrevne ur, som kom til at dominere middelalderens syn på naturen og det menneskelige arbejde. Med dampmaskinen indtræder den "dynamiske teknologis" æra med dens ukuelige tro på fremtiden og fremskridtet. Og endelig i vor tid er det "computer-teknologien", der tegner billedet af os mennesker som behandlere af information – og naturen som den information, vi skal behandle.

Hvad bliver det 21. århundredes vigtigste kulturbærende element? – Det kunne blive en "moral-teknologi" i form af en "universel moral" til løsning af alverdens konflikter.

Om den fortæller Martinus i dette nummer af Kosmos.

Når ny teknologi er på vej, begynder det ganske stille i en såkaldt "subkultur". Computerne blev udviklet i kældre og garager – sådan var det med Microsoft og Apple. Og i det perspektiv kan man jo godt opfatte de forskellige Martinus Centre rundt om i verden som små kim – eller en ny kulturs subkultur!

Og lad os fortsætte tankegangen.

Før i tiden satte man sig mål, som det var umuligt at nå. Man ville flyve, længe før flyvemaskinen blev opfundet. Men det gjorde den ikke uvirkelig – der var jo så meget andet, man heller ikke kunne. I vore dage kan vi stort set gøre alle vore drømme til virkelighed. Vi kan lave tonsvis af guld i laboratoriet, hvis vi vil. Og dog er det ikke realistisk, for det kan ikke betale sig. Vi har teknologien, men økonomien sætter grænser.

Kan det betale sig, eller kan det ikke betale sig? – Det er spørgsmålet i vore dage.

Samme spørgsmål kunne man stille til Martinus' kosmologi. Kan det betale sig at sætte sig ind i den, og kan det betale sig at bruge den?

Det er den slags spørgsmål, Kosmos hver måned tager fat på ved bl.a. at lade forskellige forfattere fortælle om deres erfaringer. På den måde er bladet også med til at bringe subkulturens læsere tættere på hinanden i en verden, hvor der godt kan være store geografiske afstande mellem os.

I dette nummer fortæller Henning Schmoll fra Spanien om sit første møde med Martinus' kosmologi og de virkninger, det satte sig gennem livet. Lars Malmgren reflekterer bl.a. over instruktionsbogen til sin bil. Gæt hvorfor.

Endnu er vi kun få, der forstår nytten af den ny moral-teknologi, men vi er med til at tegne fremtiden!